Optagelsesbetingelser i a-kassen

For at blive optaget i Ledernes a-kasse skal du opfylde en række betingelser. Her giver vi dig overblikket.

Du har ret til optagelse i a-kassen, hvis:

  • Du er fyldt 18 år
  • Der er mere end 2 år til din folkepensionsalder
  • Du bor i Danmark eller bor i et andet land, men arbejder i Danmark.

Du kan dog optages, selvom du er under 18 år, hvis du har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.

Se din folkepensionsalder i tabellen herunder. Hvis du arbejder i et andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne og herunder sejler på et skib under et andet lands flag, skal du normalt være arbejdsløshedsforsikret i arbejdslandet og har ikke ret til optagelse i en dansk a-kasse. Der er dog en del undtagelser, som du kan læse om i vores pjece Job i udlandet.