Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Coaching

Med udgangspunkt i dine udfordringer som selvstændig kan vi tilbyde dig et skræddersyet coachingforløb, der udstyrer dig med en række brugbare værktøjer og kan give dig klarhed over dine grundlæggende værdier og styrker. 

I løbet af din karriere vil du med garanti møde opgaver, der forudsætter, at du udvikler dig personligt og fagligt. Et coachingforløb giver værktøjer til at bryde fastlåste arbejds- og tankemønstre.

Coachingforløbet er et betalingsforløb, som vi udbyder i samarbejde med Ledernes KompetenceCenter og til specialpris for medlemmer af Virksom.

Fortæl mig mere

Hvorfor coaching?

Der kan være mange årsager til, at man søger coaching. Et gennemgående træk er ofte ønsket om, at noget skal være anderledes eller bedre. Som selvstændig kan du eksempelvis have et ønske om at have større gennemslagskraft over for kunder eller ansatte, at skabe og vedligeholde stærkere relationer eller at fremme egen arbejdsglæde.

Faglige og personlige udfordringer kan stå i vejen for din succes, men tager du dem alvorligt og forsøger at løse dem, vil du i mange tilfælde komme styrket ud på den anden side. Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at overkomme dine forhindringer og udvikle dine kompetencer.

Coaching hos Virksom

Hos Virksom ser vi dig og din virksomhed som en helhed, og vores coaching tager derfor udgangspunkt i dig som person og den fase, din virksomhed er i. Gennem en struktureret proces med personlige møder, hjælper vi dig med at styrke dit beslutningsgrundlag og din gennemslagskraft, fordi vi ved, at det er afgørende for din og din virksomheds succes.

Coachingforløb hos Virksom ydes af erfarne rådgivere. Vi har erfaringer med de typiske udfordringer, du møder som selvstændig enmands- eller mikrovirksomhed.

Uanset om du er medlem eller ej, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan tage en uforpligtende samtale om dine udfordringer, samt om hvad vi kan tilbyde dig.

Coaches

Vores coaches er tilknyttet Ledernes Kompetencecenter, og er alle uddannede og certificerede med erfaring fra egen virksomhed. Vores coaches har flere års erfaring som professionelle sparringspartnere og coaches for både selvstændige og ledere på alle niveauer. Vores coaches indgår i et landsdækkende netværk og er enten fastansatte eller tilknyttet på opgavebasis.

Praktiske oplysninger

Coachingforløb gennemføres i udgangspunktet som personlige møder hos Ledernes Kompetencecenter i København eller lokalt i samarbejde med i vores landsdækkende coach-netværk. Der er ligeledes mulighed for, at coachingforløbet kan foregå på din virksomheds adresse eller via telefon – eventuelt i kombination med personlige møder.

Priser og kontakt

Virksoms coachingforløb tilrettelægges individuelt og kan strække sig over en kortere eller længere periode afhængigt af dit behov. For at du opnår det bedste udbytte, vil vi anbefale vi et forløb på minimum seks timer. Hver møde er af op til halvanden times varighed. Som medlem af Virksom får du coachingforløb til en fordelagtig pris.

Du kan kontakte os på 3283 3610 eller skrive til os på ledercoaching@lederne.dk for at få en samlet pris for et forløb, der tilgodeser netop dine behov.