Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Juridisk rådgivning

Vi hjælper dig med alle de spørgsmål og udfordringer, du møder som ejer af din egen virksomhed.

Du har flere forskellige muligheder for at komme i kontakt med vores advokater og juridiske rådgivere. Det kan du læse mere om her nedenfor, hvor du også finder information om, hvordan og indenfor hvilke rammer, vi kan rådgive dig.

Se mere om Virksoms juridiske rådgivning

Sådan får du hjælp

Juridisk hotline

Kontakt vores juridiske hotline, når du har spørgsmål af juridisk karakter vedrørende din virksomhed. Vores jurister kan rådgive dig om det meste af den del af juraen, der har med din virksomhed at gøre. Vi står klar til at svare på dine spørgsmål, når du har behov for det.

Ring til Virksoms erhvervsjuridiske hotline på telefon: 32 83 01 10
- vi sidder klar til at hjælpe hver dag kl. 8-17 (fredag kl. 8-16).

Personalejuridisk hotline

Kontakt vores personalejuridiske hotline, når du har personalemæssige spørgsmål af juridisk karakter. Vores jurister kan rådgive dig om, hvad der gælder før, under og efter ansættelsen af dine medarbejdere, og vi står klar til at svare på dine spørgsmål, når du har behov for det.

Ring til Virksoms personalejuridiske hotline på telefon: 32 83 01 10

- vi sidder klar til at hjælpe hver dag kl. 8-17 (fredag kl. 8-16).

Mød de juridiske rådgivere

Vores juridiske rådgivere i Virksom har flere års erfaring som sparringspartnere for selvstændige og mikrovirksomheder. Rådgiverne får løbende efteruddannelse i forhold til de relevante områder og er omfattet af en ansvarsforsikring. Her kan du møde dem: 

Søren Ejegod

Født 1979

Søren er advokat og yder rådgivning inden for virksomhedsjura.

Han har stor erfaring med medlemsrådgivning og især i rådgivning af små og mellemstore virksomheder inden for virksomhedsjura.

 

MMU110x109Maja Munch

Født 1982

Maja er advokat hos Virksom, og hun yder rådgivning inden for både personalejura og virksomhedsjura.

Maja har bred erfaring med rådgivning af mindre og mellemstore virksomheder fra advokatbranchen og har særlig indsigt i de insolvensretlige regler.

 

Kathrine OttesenKathrine Ottesen

Født 1981

Kathrine er advokat hos Virksom.

Hun yder rådgivning inden for både virksomhedsjura og personalejura. Kathrine har en baggrund fra advokatbranchen.

 

Michel RasmussenMichel Simon Rasmussen

Født 1983

Michel er advokat, og han yder rådgivning inden for virksomhedsjura og personalejura.

Han har stor erfaring med rådgivning inden for ansættelsesretten på såvel arbejdsgiversiden som arbejdstagersiden. Han har tillige bred erfaring inden for virksomhedsjuraen – hvor han i flere år har rådgivet alt fra små erhvervsdrivende virksomheder til internationale koncerner.

 

Ulrik SahlUlrik Sahl

Født 1970

Ulrik er advokat hos Virksom, og han yder rådgivning inden for både personalejura og virksomhedsjura.
Han har mange års erfaring med rådgivning og håndtering af retssager inden for det ansættelsesretlige område og med rådgivning inden for virksomhedsjura.
           

 

Malene SaabyMalene Saaby         

Født 1972

Malene er uddannet advokat og har flere års erfaring med rådgivning inden for både personale- og virksomhedsjura. Malene har mange års erfaring fra sit arbejde i både  advokatbranchen og organisationsverdenen.

 

Jan TernholmJan Ternholm

Født 1967

Jan er juridisk konsulent og yder rådgivning inden for virksomhedsjura og personalejura. Han har stor erfaring med at rådgive i forhold til ansættelsesretten på både arbejdstager- og arbejdsgiversiden. Jan har bred erfaring i forhold til enkeltmandsvirksomheder, direktører og forholdet til anden lovgivning - eksempelvis reglerne om arbejdsløshedsforsikring.

 

Christian ViholmChristian Viholm

Født 1975

Christian er juridisk konsulent og yder rådgivning inden for personalejura og virksomhedsjura.

Han har stor erfaring med ansættelsesretlig rådgivning på arbejdstagersiden og rådgiver endvidere kommende medejere om indgåelse af ejeraftaler samt selvstændige om en lang række spørgsmål vedrørende selvstændig virksomhed. 

Om vores rådgivning

Forskel på rådgivning og vejledning
På udvalgte områder giver vi rådgivning, hvilket betyder, at vi kan give dig et konkret og endeligt svar. Det betyder, at du kan spare udgifter til ekstern advokat. Du kan se under de enkelte produkter her på siden, hvor vi giver rådgivning. Virksoms rådgivning bliver varetaget af vores interne advokater og juridiske konsulenter, som alle er omfattet af vores ansvarsforsikring.

På mange områder giver vi vejledning, hvilket betyder, at vi kan give dig gode råd og inspiration i forhold til, om du er på rette spor. Det betyder, at du kan få et bedre videngrundlag, inden du indhenter supplerende hjælp fra en ekstern advokat.

Hvad er inkluderet i kontingentet?

1. Virksomhedsjura
Vi tilbyder rådgivning om de fleste forhold indenfor: aftaleloven, købeloven, kreditkøb, e-handel, markedsføringsloven, erstatnings- og produktansvar, bestyrelse eller advisory board, due diligence ved virksomhedskøb og aspekter ved afvikling.

Vi tilbyder rådgivning i forbindelse med følgende aftaler: ejeraftaler, konsulentaftaler, eneforhandleraftaler, handelsagentaftaler og salgs- og leveringsaftaler.

Vi tilbyder vejledning om forhold inden for øvrige relaterede områder, eksempelvis immateriel ret, erhvervslejeret og virksomhedsformer.

Vi tilbyder vejledning i forbindelse med øvrige aftaler: aktieoverdragelsesaftaler, stiftelsesdokument, vedtægter, I/S kontrakt, leje- og købekontrakter (løsøre), leverandøraftaler samt egen ansættelseskontrakt og aktieoptionsaftale.

2. Personalejura
Vi tilbyder rådgivning om forhold inden for personalejuraen, når der er tale om funktionærer, og vejledning når der er tale om ikke-funktionærer.
Idet Virksom er en del af Ledernes Hovedorganisation, kan der opstå situationer, hvor vi i personalejuraspørgsmål kan være inhabile, hvis jeres (kommende) ansatte er medlemmer hos Lederne eller PRO. Derfor foretager vi et konkret konflikttjek i alle tilfælde af rådgivning eller vejledning vedrørende en konkret ansat.

Afgrænsninger og samarbejdspartner

Vi vil altid forsøge at hjælpe dig bedst og mest muligt inden for disse rammer, og når vi kommer til kort, har vi netop muligheden for at henvise dig til vores samarbejdspartnere på attraktive vilkår. Skatteretlige forhold ligger uden for vores rådgivningsområde.
Når/hvis du får behov for en ekstern advokat, har vi mulighed for at henvise dig til vores samarbejdspartner Bech-Bruun, hvor du kan få hjælp på fordelagtige vilkår.

Se mere om vores samarbejdspartner  


Vi er ikke en arbejdsgiverorganisation og rådgiver derfor ikke i tvister mellem dig/din virksomhed på den ene side og ansatte/kunder på den anden side. Her kan vi ligeledes henvise dig til vores samarbejdspartner.

Vi rådgiver og vejleder kun i forhold til dansk ret og forhold under dansk jurisdiktion.

 

Skriv til os

Har du ikke mulighed for at ringe, eller vil du hellere skrive til os, kan du også det. Når du bruger vores kontaktformular, vender vi tilbage til dig inden for 24 timer på hverdage. Du skal logge ind med NemID eller Personligt Login.

Kontakt juristerne

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback