Det skal du vide om feriepenge som selvstændig

Som selvstændig har du ikke krav på feriepenge, når du holder ferie. Bliv klogere på reglerne her.

Der er lidt forskellige regler, der gælder i forhold til ferie, eksempelvis hvis du har optjente feriepenge i et tidligere job.

Feriedagpenge
Har du selvstændig virksomhed som din hovedbeskæftigelse, kan du ikke få udbetalt feriedagpenge fra A-kassen. Du skal nemlig være stoppet som selvstændig for at kunne modtage feriedagpenge, og det gælder uanset, om du har fået besked om, at du har ret til et vist antal feriedage. 

Feriepenge
Til gengæld kan du søge om at få udbetalt feriepenge, hvis du har optjent nogle feriedage i et lønmodtagerjob. Hvis dine feriepenge er overført til Feriekonto, kan du hæve pengene der (husk at have NemID parat).

Gå til Borger.dk


Hvis du har et fysisk feriekort, skal du underskrive feriekortet og sende det til din tidligere arbejdsgiver for at få de penge, du har til gode.

Har du spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte A-kassen LH, så kan vi hjælpe dig videre. Husk, du skal logge ind med NemID eller Personligt Login.

Skriv til os

Opdateret: 29.07.2021