Nyheder

Coronavirus: Spørgsmål og svar

07. juli 2020

Udbruddet af coronavirus giver anledning til en række overvejelser for dig som selvstændig – særligt hvis du har ansatte. Læs med, når Virksoms eksperter forklarer, hvordan du juridisk og praktisk kan håndtere den nuværende situation. Siden opdateres løbende.

Corona

Midlertidig lønkompensation for dine ansatte

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale, der har udmøntet i en lov om en midlertidig lønkompensationsordning til private virksomheder, der blev vedtaget den 24. marts 2020. 

Formålet med ordningen er at undgå, at fyringstruede lønmodtagere bliver afskediget.

Hvem gælder ordningen for?

Lønkompensationsordningen gælder for dig som enten står overfor at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 procent af dine medarbejdere eller mere end 50 ansatte. Den gælder således også for dig med en enkelt ansat, da denne medarbejder vil udgøre 100 procent af dine ansatte.

Hvis du er ansat i den egen virksomhed, gælder ordningen også for dig, hvis du ejer mindre end 25 procent af virksomheden og hvis du ikke er administrerende direktør. Hvis du ejer mere end 25 procent af virksomheden kan du ikke bruge lønkompensationsordningen – men så kan du muligvis få kompensation under ordningen for selvstændige og freelancere. Hvis du er administrerende direktør, er du ikke omfattet af de to kompensationsordninger.

Hvis din virksomhed opfylder betingelserne for at opnå kompensationen, kan du hjemsende medarbejderne med én dags varsel. Hjemsendte medarbejdere kan ligeledes kaldes tilbage på arbejde med én dags varsel.

Hvad kan du få under ordningen?

Du vil kunne opnå følgende kompensation under ordningen:
  • For funktionæransatte medarbejdere kan du få kompenseret 75 procent af de omfattede medarbejderes løn (dog maksimalt 30.000 kr. pr måned)
  • For ikke-funktionærer kan du få kompenseret 90 procent af de omfattede medarbejderes løn (dog maksimalt 30.000 kr. pr måned)

Afhængigt af, hvilke ansøgninger du allerede har indsendt, har du forskellige muligheder for at ansøge om forlængelse:

  • Virksomheden har endnu ikke indsendt en ansøgning (eller virksomheden ønsker at søge for flere medarbejdere end i første omgang)
    Hvis du endnu ikke har indsendt en ansøgning om lønkompensation, kan du søge om kompensation for hele perioden fra og med 9. marts 2020 til og med den 29. august 2020.
  • Virksomheden har søgt og fået godkendt sin første ansøgning, men har endnu ikke søgt om forlængelse
    Hvis du har en tidligere godkendt ansøgning om lønkompensation for hele eller dele af perioden fra 9. marts 2020 til og med den 8. juni 2020, har du mulighed for at søge om forlængelse frem til og med den 29. august 2020.
  • Hvis du endnu ikke har indsendt en ansøgning om forlængelse, kan du nøjes med at søge for hele forlængelsesperioden. Du kan kun indsende én ansøgning om forlængelse ad gangen. Vær opmærksom på, at der gælder andre regler for perioden 9. juli til 29. august 2020. 
  • Virksomheden har allerede indsendt en ansøgning om forlængelse
    Hvis du endnu ikke har fået en afgørelse på din ansøgning om forlængelse frem til og med 8. juli og ønsker at søge om forlængelse frem til den 29. august, har du to muligheder: 

    1. Du kan kontakte Erhvervsstyrelsen telefonisk og bede om at få din ansøgning om forlængelse afvist. Kontakt Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 7220 0034. Når du har fået en bekræftelse på afvisning i din virksomheds e-Boks, kan du søge om forlængelse for den periode, du ønsker at hjemsende dine medarbejdere, frem til 29. august 2020. Du skal afvente bekræftelse på afvisning, da det kun er muligt at indsende én ansøgning om forlængelse ad gangen.

    2. Du kan afvente afgørelse på din ansøgning om forlængelse, som du allerede har indsendt til Erhvervsstyrelsen, og søge om yderligere forlængelse af din lønkompensationsperiode, når din sag er afgjort. 

Hvis du skal opdatere din ansøgning om lønkompensation for at få reguleret kompensationsbeløbet for visse medarbejdere eller dokumentere ret til kompensation for andre medarbejdere. 

  • Du kan gennemføre en reguleringsansøgning, hvis du har: 

    1. søgt om lønkompensation under den tidligere beløbsgrænse på henholdsvis 23.000 kr. og 26.000 kr. og ønsker at søge kompensation under den nuværende grænse på 30.000 kr.

    2. modtaget en mangelopgørelse i forbindelse med svaret på din ansøgning og skal dokumentere en eller flere medarbejderes månedsløn, før du kan få udbetalt yderligere kompensation. 

Hvilke betingelser skal du opfylde for at få kompensation under ordningen?

Betingelser for at anvende ordningen:
  • Du skal stå overfor at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 procent af dine medarbejdere eller mere end 50 ansatte (optalt på CPR-numre og ikke årsværk).
  • Du skal betale fuld løn i de omfattede medarbejdere i hele perioden.
  • Du må ikke afskedige nogen medarbejdere som følge af økonomiske årsager i den periode, hvor du modtager lønkompensation.
  • Ordningen ophører i sin helhed, når og hvis du varsler opsigelser følge af økonomiske årsager (altså fra opsigelsestidspunktet)
  • Du kan altså fortsat opsige på grund af andre årsager end økonomi, eksempelvis ved misligholdelse fra medarbejderens side.
  • De omfattede medarbejdere skal hjemsendes, og må ikke udføre noget arbejde overhovedet.
  • Der kan samlet set maksimalt opnås lønkompensation for 5 måneders løn pr. fuldtidsansat, idet der for kompensationsperioden 9. marts - 8. juni 2020 gælder:
    - At de omfattede medarbejdere skal holde op til 5 feriedage, feriefridage eller afspadsering, og du kan ikke få kompensation for disse 5 dage.
    - At hvis medarbejderen ikke har feriedage, feriefridage eller afspadsering til gode, skal medarbejderen enten holde 5 dage uden løn, eller holde 5 feriedage på forskud, som ellers først kunne holdes i perioden 1. maj 2020 til 31. august 2020. Medarbejderen skal vælge mellem de 5 dage uden løn eller 5 feriedage på forskud.
    - At de 5 dage skal placeres forholdsmæssigt over hjemsendelsesperioden (hvis hjemsendelsen varer i 3 måneder eller mere, skal de 5 dage placeres jævnt over perioden, eksempelvis med 2 af dagene i første måned, 2 dage i den anden måned, og 1 dag i den sidste måned af hjemsendelsesperioden).
    - At hvis du hjemsender medarbejderne i kortere tid end 3 måneder, skal den selvbetalte del af hjemsendelsen afkortes forholdsmæssigt. Er medarbejderen således hjemsendt i 1 måned, udgør den selvbetalte periode en tredjedel af 5 arbejdsdage, det vil sige 1,67 arbejdsdage.
    - At hvis du inden ansøgningen om lønkompensation har indgået en aftale om lønnedgang med dine ansatte, vil der ikke være en selvbetalt del af hjemsendelsesperioden – medarbejderne skal således ikke holde de 5 feriedage, feriefridage eller afspadsering.
  • For perioden 9. juli og frem gælder, at:
    - Hvis du søger om forlængelse af lønkompensation i perioden fra og med den 9. juli og frem, udbetales der ikke lønkompensation for 21 kalenderdage pr. ansat for perioden. De omtalte 21 kalenderdage skal inkluderes i din ansøgning, men de medregnes ikke i opgørelsen over, hvor mange ansatte din virksomhed har hjemsendt. 
    - I de 21 dage må dine ansatte fortsætte med at arbejde eller afholde ferie. Disse dage vil automatisk blive fratrukket i kompensationsopgørelsen, og du skal derfor ikke angive dem, når du ansøger. Hvis du genindkalder dine medarbejdere på arbejde i de 21 dage, vil du ikke senere kunne sende dem hjem på ferie og få lønkompensation for ferieperioden. 
    - Hvis medarbejderen har selvbetalt ferie eller arbejder i virksomheden ud over de 21 dage, skal dette noteres under "dage undtaget", når du ansøger.
  • Du kan ikke gøre brug af ordningen, hvis du gør brug af andre ordninger om hjemsendelse af medarbejderne uden løn.
  • Du kan ikke aftale lønnedgang med de hjemsendte medarbejdere efter du har indsendt ansøgningen om lønkompensation – i så fald ophører lønkompensationsordningen.
  • Du skal med revisorbistand efterfølgende dokumentere, at du har hjemsendt de berørte medarbejdere i den angivne periode.
  • Medarbejderen skal være ansat før den 9. marts 2020 for at være omfattet af ordningen.
  • Ordningen kan ikke anvendes på allerede opsagte medarbejdere.

Hvordan foregår ansøgning og udbetaling?

Du kan søge om lønkompensation på virk.dk. I ansøgningen skal du blandt andet oplyse, hvor mange medarbejdere du ellers ville skulle have afskediget som følge af coronavirus. Du bør i øvrigt læse ansøgningsvejledningen grundigt inden du påbegynder selve ansøgningsprocessen. Ansøgningsvejledningen findes på selve ansøgningssiden.

Du kan søge om lønkompensation og finde vejledningen på virk.dk

Ansøgning om lønkompensation for 9. marts 2020 til 29. august 2020 skal ske inden 20. september 2020.

Kontrol og tilbagebetaling

Retten til kompensation er betinget af, at du senest 6 måneder efter ophøret af perioden, hvortil der ydes lønkompensation, indsender følgende supplerende dokumentation:
  • Antallet af hjemsendte ansatte, som følge af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelse af Coronavirussygdom.
  • Virksomheden skal indsende dokumentation for, at de ansatte har været sendt hjem uden arbejde. Dokumentationen skal ledsages af en attestation fra en faglig repræsentant i virksomheden om, at de pågældende ansatte har været hjemsendt uden arbejde. Er der ikke en faglig repræsentation i virksomheden, skal virksomheden indsende dokumentation for, at de ansatte har været sendt hjem uden arbejde.
  • Den faktiske periode, som medarbejderne var hjemsendt i uden at arbejde. Hvis der er forskel på varigheden af de ansattes faktiske hjemsendelse, herunder eventuelle afbrydelsesperioder, anføres dette.
  • Virksomhedens aftaleretlige forpligtelse til at udbetale løn.
  • At virksomhedens lønudgifter for den enkelte ansatte ikke er kompenseret på anden vis i lønkompensationsperioden.
  • At virksomheden ikke har foretaget afskedigelser begrundet i økonomiske forhold i perioden, der er ansøgt om lønkompensation for.
  • Om virksomheden i kompensationsperioden har været omfattet af en eventuel lovligt varslet og iværksat hovedkonflikt, samt hvilke ansatte, der har været i konfliktramte stillingskategorier, og som virksomheden har modtaget lønkompensation for.

Virksomheden skal på forlangende udlevere oplysninger til Erhvervsstyrelsen med henblik på efterfølgende kontrol af den udbetalte kompensation og Erhvervsstyrelsen vil som udgangspunkt i forbindelse med kontrollen pålægge en virksomhed at anvende revisorbistand.

Erhvervsstyrelsen kan tillige foretage efterregulering af den udbetalte kompensation, hvis det i forbindelse med den efterfølgende kontrol viser sig, at en virksomhed har fået mere eller mindre i kompensation, end virksomheden er berettiget til. Derudover kan Erhvervsstyrelsen træffe afgørelse om hel eller delvist tilbagebetaling af kompensation:

  • Hvis forudsætningerne for udbetalingen har ændret sig væsentligt,
  • Hvis der er udbetalt for stor kompensation som følge af, at hjemsendelsen afbrydes før udløbet af den i ansøgningen oplyste forventede hjemsendelsesperiode.
  • Hvis virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger.
  • Hvis dokumentation ikke indsendes inden for den angivne frist, eller er utilstrækkelig.

Erhvervsstyrelsen kan til kontrollen indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningens indkomstregister mv.

Varsling af ferie i den forlængede lønkompensationsperiode

Folketinget har som opfølgning på aftalen om forlængelse af lønkompensationsordningen til 29. august 2020, vedtaget en lov der ændre ferielovens bestemmelser om varsling af ferie i den forlængede lønkompensationsperiode.

Ændringen betyder, at reglerne for varsling af ferie ophæves, og du derfor kan varsle ferien for de medarbejdere, der er på lønkompensation, med meget kort varsel inden for perioden 9. juli 2020 – 29. august 2020.

For ordningen gælder, at:

  • Medarbejderen skal være omfattet af lønkompensationsordning inden for perioden 9. juli 2020 – 29. august 2020.
  • Du maksimalt må varsle afholdelse af op til 15 feriedage under ordningen.
  • Feriedagene er hovedferie og skal derfor afholdes i sammenhæng.
  • Du kun må varsle for optjent ferie, dvs. at du ikke kan sende medarbejdere på ferie uden løn.
  • Du kun kan varsle ferie med forkortet varsel til afholdelse inden for perioden, hvor der er søgt om lønkompensation for medarbejderne.
  • Du kan flytte ferie eller den del af ferien, der helt eller delvist er planlagt til afholdelse uden for perioden 9. juli 2020 – 29. august 2020 til afholdelse i perioden, mod erstatning for medarbejderens eventuelle økonomiske tab.
  • Du ikke kan ændre allerede påbegyndt ferie.
Ordningerne om kompensation til selvstændige og freelancere, kompensation for faste omkostninger, samt lønkompensationsordningen kan kombineres – og du kan dermed få kompensation under alle tre ordninger samtidig, såfremt du opfylder betingelserne. Dog kan du ikke få kompensation mere end én gang for den samme udgift.

Kompensation for selvstændige og freelancere

De selvstændige og freelancere er ikke direkte omfattet af trepartsaftalen om lønkompensation, selvom de også kan være udfordret på deres levebrød. Folketinget har derfor vedtaget en kompensationsordning til de selvstændigt erhvervsdrivende og freelancere, som oplever store fald i deres omsætning henholdsvis indtægt på grund af coronavirus. Virksom kan ikke svare på skatteretlige spørgsmål til ordningen, ligesom en del spørgsmål vil skulle rettes til enten din revisor eller Erhvervsstyrelsen, som kan kontaktes via deres hjemmeside. 

Erhvervsstyrelsen: Coronavirus og din virksomhed

Hvem gælder ordningen for?

Selvstændige - virksomhedsejere
  • Du ejer mindst 25 procent af virksomheden

  • Du arbejder i virksomheden i væsentlig grad

  • Din virksomhed har været registreret i CVR- registreret siden den 9. marts 2020

  • Du er registreret i CVR-registreret som fuldt ansvarlig deltager for en enkeltmandsvirksomhed eller som reel ejer af din virksomhed

  • Du har maksimalt 25 fuldtidsansatte (deltidsansatte medregnes forholdsmæssigt)

  • Du forventer en nedgang i omsætningen på mere end 30 procent i kompensationsperioden (9. marts 2020 til 8. juni 2020 eller 9. marts 2020 til 8. juni 2020).
    - Omsætning skal forståes som: "Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet".

  • Nedgangen i omsætning beregnes som forskellen mellem kompensationsperioden (den periode, der søges kompensation for) og den tilsvarende periode for 2019, den såkaldte "referenceperiode". Referenceperioden skal forstås som:

    - perioden 1. april 2019 til og med den 30. juni 2019 (hvis din virksomhed har eksisteret i mindst 1 år)

    - perioden 1. december 2019 til og med 29. februar 2020 (hvis din virksomhed har eksisteret under 1 år)

    - perioden fra virksomhedens stiftelse og frem til den 9. marts 2020 (hvis din virksomhed er stiftet efter 1. december 2019). 

    - Hvis der er særlige omstændigheder kan du selv vælge en periode på 3 måneder. Særlige omstændigheder kan eksempelvis være barsel eller alvorlig sygdom, som gør, at de andre perioder ikke er repræsentative for virksomhedens omsætning.

  • Din virksomhed har i gennemsnit haft en omsætning på mindst 10.000 kr. pr. måned i kalenderåret 2019.

    - Hvis virksomheden er startet mellem 1. januar og 9. marts 2019, ser man på perioden 10. marts 2019 til og med 9. marts 2020.

    - Er virksomheden startet efter den 9. marts 2019, tælles perioden fra startdatoen til og med den 9. marts 2020. Du skal dog minimum have haft omsætning i en hel måned.

    - Hvis der er særlige omstændigheder kan kravet om gennemsnitlig omsætning tilpasses en repræsentativ periode på minimum 1 måned. Særlige omstændigheder kan eksempelvis være barsel eller alvorlig sygdom, som gør, at den gennemsnitlige omsætning for kalenderåret 2019 ikke er repræsentativ for virksomhedens omsætning.

  • Du skal ansøge om kompensation for en tre- eller fire måneders periode startende den 9. marts 2020.

    - Har du allerede søgt om støtte via ordningen, skal du ansøge igen for at opnå adgang til den forlængede periode.
    - Har du tidligere ansøgt om kompensation for 75 procent af dit omsætningstab, vil du kunne søge om forhøjelse af kompensationsgraden med tilbagevirkende kraft (alternativt kan du vælge, at justeringen efterregulerese i den efterfølgende kontrol).

  • Omsætningsnedgangen skyldes coronavirus

  • Du kan ikke få kompensation for den del af din omsætningsnedgang, som er forårsaget af, at du uretmæssigt har undlagt at henføre omsætning til kompensationsperioden.

  • Du må ikke have en personlig indkomst på over 800.000 kr. i 2020 – personlig indkomst dækker over A- og B-indkomst.

    - Personlig indkomst skal forstås som alle indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, herunder A- og B-indkomst, mens kapitalindkomst ikke medregnes. Dog medregnes aktieindkomst fra selskaber, hvis omsætning indgår i grundlaget for denne kompensation, samt skattepligtige overskud fra selvstændig virksomhed i virksomhedsordningen.
Freelancere og andre B-indkomstmodtagere - som ikke er virksomhedsejere
  • Du er freelancer eller anden B-indkomstmodtager

  • Du har haft B-indkomst inden den 9. marts 2020

  • Du forventer en nedgang i B-indkomsten på mere end 30 procent i kompensationsperioden (9. marts 2020 til 8. juni 2020 eller 9. marts 2020 til 8. juli 2020).
    - B-indkomst skal forstås som "indkomst, hvorfra der ikke er trukket skat og AM-bidrag, inden du får udbetalt beløbet.
     
  • Nedgangen i B-indkomst beregnes som forskellen mellem kompensationsperioden (den periode, der søges kompensation for) og den såkaldte "referenceperiode".Referenceperioden skal forstås som:

    - perioden 1. april 2019 til og med 30. juni 2019 (hvis du har været freelancer eller anden B-indkomstmodtager i mindst 1 år)

    - perioden 1. december 2019 til og med 29. februar 2020 (hvis du har været freelancer eller anden B-indkomstmodtager under 1 år)

    - perioden fra første registrerede B-indkomst og frem til den 9. marts 2020 (hvis du er startet efter 1. december 2019). Hvis der er særlige omstændigheder kan du selv vælge en periode på 3 måneder. Særlige omstændigheder kan eksempelvis være barsel eller alvorlig sygdom, som gør, at de andre perioder ikke er repræsentative for din normale indkomst.

  • Du har i 2019 haft en B-indkomst på mindst 10.000 kr. i gennemsnit pr. måned i kalenderåret 2019.

    - Hvis virksomheden er startet mellem 1. januar og 9. marts 2019, ser man på perioden 10. marts til og med 9. marts 2020.

    - Er virksomheden startet efter den 9. marts 2019, tælles perioden fra startdatoen til og med den 9. marts 2020. Du skal dog minimum have haft omsætning i en hel måned.

    - Hvis der er særlige omstændigheder kan kravet om gennemsnitlig B-indkomst tilpasses en repræsentativ periode på minimum 1 måned. Særlige omstændigheder kan eksempelvis være barsel eller alvorlig sygdom, som gør, at den gennemsnitlige B-indkomst for kalenderåret 2019 ikke er repræsentativ for virksomhedens omsætning.

  • Du skal ansøge om kompensation for en tre- eller fire måneders periode startende den 9. marts 2020.

    - Har du allerede søgt om støtte via ordningen, skal du ansøge igen for at opnå adgang til den forlængede periode.
    - Har du tidligere ansøgt om kompensation for 75 procent af dit omsætningstab, vil du kunne søge om forhøjelse af kompensationsgraden med tilbagevirkende kraft (alternativt kan du vælge, at justeringen efterregulerese i den efterfølgende kontrol).

  • Nedgangen i B-indkomst skyldes coronavirus

  • Du kan ikke få kompensation for den del af din B-indkomstnedgang, som er forårsaget af, at du uretmæssigt har undladt at henføre B-indkomsten til kompensationsperioden

  • Du må ikke have en personlig indkomst på over 800.000 kr. i 2020 – personlig indkomst dækker over A- og B-indkomst

    - Personlig indkomst skal forstås som alle indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, herunder A- og B-indkomst, mens kapitalindkomst ikke medregnes. Dog medregnes aktieindkomst fra selskaber, hvis omsætning indgår i grundlaget for denne kompensation, samt skattepligtige overskud fra selvstændig virksomhed i
    virksomhedsordningen.

Hvad kan du få under ordningen?

Selvstændige - virksomhedsejere
  • Kompensationen på 90 procent af omsætningstabet (dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned - svarende til de tidligere satser i lønkompensationsordningen for ikke-funktionærer). Hvis din virksomhed har været påbudt lukket, er kompensationen i lukkeperioden på 100 procent (dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned).

  • Kompensationen kan udgøre op til 46.000 kr. pr. måned, hvis du har en medarbejdende ægtefælle (den medarbejdende ægtefælle skal have deltaget væsentligt i driften af virksomheden inden 9. marts 2020)

  • Kompensationen udbetales til din virksomheds NemKonto, når ansøgningen er godkendt

  • Du kan ikke få kompensation for tab, som du får godtgjort på anden vis, herunder ved forsikring, andre offentlige refusioner eller anden kompensationsordning i anledning af coronavirus

  • Du kan heller ikke få kompensation for tab som med rimelighed kunne være afværget

  • Du kan ikke få kompensation for det indtægtstab, som du modtager andre offentlige ydelser for.

  • Du kan kun få kompensation for én af dine virksomheder, selvom du ejer flere virksomheder, som opfylder betingelserne for kompensation.

  • Kompensationen er skattepligtig.

Freelancere - som ikke er virksomhedsejere

  • Kompensationen på 90 procent af det forventede B-indkomsttab (dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned - svarende til de tidligere satser i lønkompensationsordningen for ikke-funktionærer)

  • Kompensationen udbetales til din NemKonto, når ansøgningen er godkendt.

  • Du kan ikke få kompensation for tab, som du får godtgjort på anden vis, herunder ved forsikring, andre offentlige refusioner eller anden kompensationsordning i anledning af coronavirus

  • Du kan heller ikke få kompensation for tab som med rimelighed kunne være afværget.

  • Du kan ikke få kompensation for det indtægtstab, som du modtager andre offentlige ydelser for.

  • Kompensationen er skattepligtig.

Hvilke dokumentationskrav er der?

De konkrete dokumentationskrav fremgår af ansøgningsvejledningen, som er tilgængelig hos Erhvervsstyrelsen:

Erhvervsstyrelsen: Kompensation til selvstændige

Erhvervsstyrelsen: Kompensation til freelancere

For at modtage kompensationen skal du under strafansvar på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger i ansøgningen er korrekte, og at du ikke selv er skyld i tabet. Her skal du være opmærksom på, at retten til kompensation bortfalder, hvis du har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Derudover skal du også være opmærksom på den markant skærpede straf ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, samt fortielse af relevante oplysninger.

Tro- og love-erklæringen kan tilgås via den digitale løsning på Virksomhedsguiden.dk. 

Du skal opgøre det forventet omsætningstab.

Du skal ligeledes begrunde, hvordan omsætningstabet er en konsekvens af coronavirus.

Du kan kun søge enten som virksomhedsejer eller som B-indkomstmodtager.

Du skal senest den 8. december 2020 dokumentere det faktiske omsætnings- eller B-indkomst-tab for kompensationsperioden i forhold til referenceperioden.

Den udbetalte kompensation efterreguleres på baggrund af de faktiske omsætningstal. Hvis det viser sig, at du var berettiget til en højere kompensation, vil du modtage den yderligere del ved efterreguleringen, mens du vil skulle tilbagebetale for meget udbetalt kompensation med renter.

Erhvervsstyrelsen kan udtage din ansøgning til kontrol og i den forbindelse pålægge dig at anvende revisorbistand fra en godkendt uafhængig revisor.

Der er ikke mulighed for at få godtgørelse for udgifter til revisor i forhold til denne ordning.

Hvordan foregår ansøgning og udbetaling?

Du skal ansøge om kompensationen hos Erhvervsstyrelsen via den digitale indberetningsløsning ”kompensation til selvstændige” senest den 31. august 2020.

Du kan søge her:

Erhvervsstyrelsen: Kompensation for selvstændige (for dig med en virksomhed)

Erhvervsstyrelsen: Kompensation for freelancere (for dig, som er B-indkomstmodtager)

Erhvervsstyrelsen ved endnu ikke, hvornår der kan ske udbetalinger under ordningen.

Forlængelse af kompensationsordningen

Folketingets partier har 14. juni 2020 indgået en aftale vedrørende en forlængelse af, Kompensationsordningerne for selvstændige, freelancere, kombinatører mv. Ordningerne er aftalt at forlænges til og med den 8. august.

Ordningerne ophører herefter endeligt.

Der er endvidere indgået aftale om, at selvstændige får mulighed for at få ret til dagpenge uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemskab. Det er et krav, at indmeldelsen sker i perioden fra og med den 9. juli til og med den 8. august.

Selvstændige i tvangslukkede erhverv får tillige mulighed for at opnå ret til dagpenge, uden at virksomheden skal ophøre.

Vi kender endnu ikke detaljerne af aftalen, men vil opdatere vores Q&A i takt med at aftalens implementeres. 

Ordningerne om kompensation til selvstændige og freelancere, kompensation for faste omkostninger, samt lønkompensationsordningen kan kombineres – og du kan dermed få kompensation under alle tre ordninger samtidig, såfremt du opfylder betingelserne. Dog kan du ikke få kompensation mere end én gang for den samme udgift.

Kompensation for freelancere mv. med både A- og B-indkomst

Der er aftalt en ny kompensationsordning for freelancere mv. med A- og B-indkomster, der som konsekvens af COVID-19 forventer at opleve A- og B-indkomsttab på minimum 30 pct., hvor A-indkomst er indtægter, der medregnes til den personlige indkomst for arbejde i et ansættelsesforhold, og hvori der er indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag, før udbetaling af beløbet og B-indkomst er indtægter, der medregnes til den personlige indkomst for arbejde uden for et ansættelsesforhold, og hvori der ikke er indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag, før udbetaling af beløbet.

Der forventes at blive åbnet for ansøgninger medio maj.

Hvem gælder ordningen for?

Freelancere med faste arbejdssteder i Danmark der har et forventet, samlet tab i A- og B-indkomst og såkaldt anden indkomst på mindst 30% som følge af coronavirus.

Derudover gælder, at:

  • Du skal have et dansk CPR-nr.
  • Du skal have haft A- og B-indkomst på minimum 10.000 kr. i gennemsnit pr. måned i 2019 eller det seneste år. Mindst 5.000 kr. pr. måned skal være B-indkomst og højst 20.000 kr. pr. måned må være A-indkomst. Du har mulighed for at medregne evt. skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed i de 10.0000.
    - For freelancere mv., der har haft indkomst som freelancer mv. forud for den 10. marts 2019, danner perioden fra og med den 10. marts 2019 til og med den 9. marts 2020 grundlag for gennemsnitsberegningen i stk. 3.
    - For freelancere mv., der har haft den først erhvervede samlede indkomst som freelancer mv. efter den 9. marts 2019, danner perioden fra den først registrerede indkomst som freelancer mv. og frem til og med den 9. marts 2020 grundlag for gennemsnitsberegningen i stk. 3. Gennemsnitsberegningen skal dog minimum dække en hel måned.
    - For freelancere mv., der grundet særlige omstændigheder som fx alvorlig sygdom eller barsel, ikke har erhvervet samlet indkomst som freelancer mv. i perioderne omtalt i nr. 1 og 2, kan angives anden periode på minimum en hel måned samt begrundelse herfor.
  • Du må højst have haft en beskæftigelsesgrad knyttet til A-indkomsten på 55% i gennemsnit pr. måned.
  • Du må ikke være dagpengeberettiget eller modtage supplerende dagpenge eller offentlige ydelser, som fx kontanthjælp.
  • Din samlede indkomst for indkomståret 2020 må ikke overstiger 800.000 kr.
  • Du forventer en nedgang i omsætningen på mere end 30 procent i gennemsnit pr. måned i kompensationsperioden, i forhold til referenceperioden
  • Nedgangen i omsætning beregnes som forskellen mellem kompensationsperioden og den tilsvarende periode for 2019, den såkaldte referenceperiode, der er:
    - Perioden fra og med 1. april 2019 til og med 30. juni 2019, eller
    - For freelancere mv., der ikke har haft indkomst som freelancer mv. i perioden over, danner perioden fra og med 1. december 2019 til og med 29. februar 2020 grundlag for opgørelsen, eller,
    - For freelancere mv., der ikke har haft samlet indkomst som freelancer mv. i nogle af de ovennævnte perioder, danner perioden for første registrerede samlede indkomst frem til den 9. marts 2020 grundlag for opgørelsen. Opgørelsen skal dog minimum dække en hel måned.
  • Omsætningsnedgangen skyldes coronavirus
  • Du kan ikke få kompensation for den del af din omsætningsnedgang som er forårsaget af, at du uretmæssigt har undladt at henføre omsætning til kompensationsperioden
  • Du må ikke have en personlig indkomst på over 800.000 kr. i 2020 – personlig indkomst dækker over A- og B-indkomst
    - Personlig indkomst skal forstås som alle indtægter, der indgår i den skattepligtige indkomst, herunder A- og B-indkomst, mens kapitalindkomst ikke medregnes – dog medregnes aktieindkomst fra selskaber, hvis omsætning indgår i grundlaget for denne kompensation, samt skattepligtige overskud fra selvstændig virksomhed i virksomhedsordningen

Hvad kan du få under ordningen?

Kompensationen på 90 procent af det forventede indkomsttab (dog maksimalt 20.000 kr. pr. måned).

Derudover gælder, at:

  • Du kan ikke få kompensation for tab, som du får godtgjort på anden vis, herunder ved forsikring, andre offentlige refusioner eller anden kompensationsordning i anledning af coronavirus
  • Du kan heller ikke få kompensation for tab som med rimelighed kunne være afværget
  • Du kan ikke få kompensation for det indtægtstab, som du modtager andre offentlige ydelser for
  • Du kan højest få kompensation i fire måneder fra den 9. marts 2020 og frem til og med den 8. juli 2020 (og du skal ansøge om kompensation for enten en tre- eller firemåneders periode startende den 9. marts 2020)
  • Kompensationen er skattepligtig.

Hvilke dokumentationskrav er der?

De konkrete dokumentationskrav fremgår af ansøgningsvejledningen, som bliver tilgængelig hos Erhvervsstyrelsen via den digitale indberetningsløsning ” kompensation til freelancere mv.”.

For at modtage kompensationen skal du under strafansvar på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger i ansøgningen er korrekte, og at du ikke selv er skyld i tabet. Her skal du være opmærksom på, at retten til kompensation bortfalder, hvis du har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Derudover skal du også være opmærksom på den markant skærpede straf ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, samt fortielse af relevante oplysninger.

Tro – og love erklæringen kan tilgås via den digitale løsning på Virksomhedsguiden.dk.

Derudover skal ansøgningen indeholde oplysninger om din realiserede samlede indkomst i referenceperioden, oplysninger om din forventede samlede indkomst i kompensationsperioden og realiserede samlede indkomst for referenceperioden, dog gælder, at:

  • Hvis referenceperioden grundet særlige omstændigheder ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for din forventede samlede indkomst som freelancer mv. for kompensationsperioden, skal du begrunde, hvilke særlige omstændigheder, der er årsag hertil, samt hvorfor disse nødvendiggør en anden opgørelsesperiode. Du skal samtidig oplyse den realiserede samlede indkomst som freelancer mv. for denne anden opgørelsesperiode. Den anden opgørelsesperiode skal være på 3 måneder.
  • Hvis du ikke har haft indkomst som freelancer mv. forud for den 1. december 2019, danner perioden for første erhvervede samlet indkomst som freelancer mv. frem til 9. marts 2020 fortsat grundlag for opgørelsen. Opgørelsen skal minimum dække en hel måned.

Du skal senest den 8. december 2020 indsende en opgørelse over det faktisk lidte indkomsttab fra referenceperiodens til kompensationsperiodens afslutning, såfremt der er modtaget kompensation for denne.

Den udbetalte kompensation efterreguleres på baggrund af de faktiske omsætningstal. Hvis det viser sig, at du var berettiget til en højere kompensation, vil du modtage den yderligere del ved efterreguleringen, mens du vil skulle tilbagebetale for meget udbetalt kompensation med renter.

Erhvervsstyrelsen kan udtage din ansøgning til kontrol og i den forbindelse pålægge dig at anvende revisorbistand fra en godkendt uafhængig revisor.

Der er ikke mulighed for at få godtgørelse for udgifter til revisor i forhold til denne ordning.

Hvordan foregår ansøgning og udbetaling?

Du skal ansøge om kompensationen hos Erhvervsstyrelsen via den digitale indberetningsløsning ” kompensation til freelancere mv.” senest den 31. august 2020.

Udbetaling af kompensation vil ske direkte til din NemKonto, når de fastsatte krav til dokumentation mv. er godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Hvis du allerede har søgt om kompensation som selvstændig

Hvis du allerede har fået udbetalt kompensation under ordningen om midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19, vil den udbetalte kompensation blive modregnet den kompensation som udbetales efter denne nye ordning.

Hvis du har ansøgt om kompensation på en anden ordning men endnu ikke modtaget udbetaling, kan ansøgningen skriftligt fortrydes.

Forlængelse af kompensationsordningen

Folketingets partier har 14. juni 2020 indgået en aftale vedrørende en forlængelse af, Kompensationsordningerne for selvstændige, freelancere, kombinatører mv. Ordningerne er aftalt at forlænges til og med den 8. august.

Ordningerne ophører herefter endeligt.

Der er endvidere indgået aftale om, at selvstændige får mulighed for at få ret til dagpenge uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemskab. Det er et krav, at indmeldelsen sker i perioden fra og med den 9. juli til og med den 8. august.

Selvstændige i tvangslukkede erhverv får tillige mulighed for at opnå ret til dagpenge, uden at virksomheden skal ophøre.

Vi kender endnu ikke detaljerne af aftalen, men vil opdatere vores Q&A i takt med at aftalens implementeres.  

Ordningerne om kompensation til selvstændige og freelancere, kompensation for faste omkostninger, samt lønkompensationsordningen kan kombineres – og du kan dermed få kompensation under alle tre ordninger samtidig, såfremt du opfylder betingelserne. Dog kan du ikke få kompensation mere end én gang for den samme udgift.

Kompensation for virksomhedernes faste Omkostninger

Folketinget har vedtaget en kompensationsordning, hvor danske virksomheder kan få dække nogle af deres faste omkostninger, hvis de oplever store fald i deres omsætning på grund af coronavirus. Virksom kan ikke svare på skatteretlige spørgsmål til ordningen, ligesom en del spørgsmål vil skulle rettes til enten din revisor eller Erhvervsstyrelsen, som kan kontaktes via deres hjemmeside: 

Erhvervsstyrelsen: Coronavirus og din virksomhed

Erhvervsstyrelsen åbnede for ansøgninger i uge 15 via en digital ansøgningsblanket, som også kan tilgås via Virksomhedsguiden.

Kompensationsordningen for faste omkostninger stiller krav om revisorpåtegning af virksomhedens faste omkostninger. Derfor har Erhvervsministeriet allerede nu lagt vejledningsmateriale om udfyldelse af ansøgning og revisorerklæring på Virksomhedsguiden, så du og din revisorer kan gå i gang med at forberede din ansøgning.

Du kan finde vejledningsmaterialet her:

Virksomhedsguiden: Få hjælp til din virksomheds faste omkostninger

Hvem gælder ordningen for?

  • Alle virksomheder på tværs af brancher
  • Din virksomhed har været registreret i CVR-registreret siden den 9. marts 2020
  • Dig som oplever mere end 35 procent nedgang i omsætningen
    - Omsætning skal forstås som: "Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser mv.
    med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte forbundet
    med salgsbeløbet."
  • Nedgangen i omsætning beregnes som forskellen mellem kompensationsperioden (den periode, der søges kompensation for) og den tilsvarende periode for 2019, den såkaldte "referenceperiode". 
    - Referenceperioden skal forstås som:
    - perioden fra 1. april 2019 til og med 30. juni 2019.
    - alternativt perioden fra 1. december 2019 til og med 29. februar 2020
    (hvis du ikke havde omsætning mellem 1. april 2019 og 30. juni 2019)
    - eller perioden fra stiftelsestidspunktet frem til ansøgningstidsspunktet. Dog
    mindst en hel måned (hvis du ikke havde omsætning i hele perioden mellem
    1. april 2019 og 30. juni 2019 eller mellem 1. december 2019 og 29. februar
    2020)
    - Hvis referenceperiode giver et misvisende sammenligningsgrundlag for
    virksomheden, kan der søges om at anvende en referenceperiode, der som
    minimum opgøres over tre sammenhængende måneder. Denne
    referenceperiode skal starte den 1. april 2019 eller senere og slutte senest den
    9. marts 2020
    - Det er uden betydning hvornår den faktiske betaling for omkostningen er sket.
    Det afgørende er derimod om omkostningen dækker kompensationsperioden 
    henholdsvis referenceperioden
  • Omsætningsnedgang, der skyldes coronavirus

Hvad kan du få under ordningen?

  • Du kan få kompensation for de faste omkostninger, som virksomheden har anvendt og afholdt i Danmark.

  • Kompensation på mellem 25 og 100 procent af de faste omkostninger

    - 100 procent - hvis regeringen har udstedt midlertidigt forbud mod at drive din forretning for at inddæmme smittespredning af coronavirus
    - 80 procent - hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100 procent
    - 50 procent - hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80 procent
    - 25 procent - hvis omsætningsnedgangen har været på 35-60 procent
  • Kompensation for din virksomheds dokumenterbare faste omkostninger 
    - Faste omkostninger skal i øvrigt forstås som: "Dokumenterbare omkostninger relateret til virksomhedens aktiviteter, der er uafhængige af virksomhedens salg, produktion og distribution, og som virksomheden vil skulle afholde, selv om den ikke har omsætning i en periode, herunder typisk afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger.
    - Typisk vil faste omkostninger dække over:
    - Husleje
    - Leje- og leasingomkostninger
    - Nødvendig vedligeholdelse på materielle anlægsaktivter og lejede/leasede aktiver
    - Omkostninger til el og opvarmning
    - Nødvendig løbende rengøring
    - Ejendomsskatter
    - Licenser på anvendelse af software m.v.
    - Abonnementer (herunder forsikringer)
    - Øvrige faste omkostninger
    - Afskrivninger på materielle og immaterielle anlægsaktiver
    - Renteomkostninger og gebyrer
    - Nedskrivninger på letfordærvelige varer
    - Nedskrivninger på ferskt kød, der nedfryses (gælder kun slagterier)
    - Du skal opgøre de faste omkostninger ud fra de samme principper som i virksomhedens seneste godkendte regnskab. Hvis du ikke tidligere har udarbejdet et regnskab, skal du opgøre de faste omkostninger i overensstemmelse med den for virksomheden gældende regnskabslovgivning.
    - Der er udarbejdet særskilt vejledning om ansøgning til den midlertidige kompensationsordning for virksomheders faste udgifter, herunder om opgørelse af faste omkostninger.

  • Faste udgifter omfatter ikke lønudgifter til dine ansatte.

  • Du kan højst få kompensation i fire måneder, der kan søges for en af følgende perioder: 

    a) Tre måneder beregnet fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juni 2020
    b) Fire måneder beregnet fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020
    c) Virksomheder, som har forbud mod at holde åbent, kan desuden supplere perioderne ved at søge om kompensation for den særskilte periode, hvor virksomheden har forbud mod at holde åbent.
  • Du kan søge kompensation én gang for en periode på tre eller fire måneder med udgangspunkt i et samlet estimat for virksomhedens omsætningsnedgang, og du kan få kompensation udbetalt én gang.

    - Hvis du har søgt om kompensation for tre måneder, kan du ansøge om yderligere kompensation, hvis du er berettiget til mere end 60.000.000 kr. eller ønsker at forlænge perioden til 8. juli 2020.
  • Hvis du er pålagt en lukning, skal du også kun lave én samlet ansøgning, der både dækker perioden, hvor du har haft forbud mod at holde åbent, samt den resterende periode.

  • Du skal eventuelt tilbagebetale modtaget kompensation, hvis det efterfølgende viser sig, at du ikke havde så stort et fald i omsætning som angivet ved ansøgning om kompensationen

  • Du kan ikke få kompensation, hvis de faste omkostninger udgør mindre end 12.500 kr. over en tre måneders periode, eller 16.666 over en fire måneders periode.

  • Du kan maksimalt få 110 mio. kr. i kompensation i perioden

  • Du kan ikke få kompensation for faste omkostninger, som med rimelighed kunne være blevet afværget.

  • Du kan ikke få kompensation for faste omkostninger, som du får godtgjort på anden vis, herunder ved forsikring, andre offentlige refusioner eller anden kompensationsordning i anledning af coronavirus.

  • Hvis din virksomheds seneste resultat er negativt, reduceres kompensationen for faste omkostninger med en fjerdedel af virksomhedens seneste resultat, svarende til kompensationsperiodens varighed på tre eller fire måneder. Underskud for 2019, der skyldes ekstraordinære omstændigheder, kan give mulighed for at anvende en anden referenceperiode.

  • Du kan endelig få 80 procent i støtte til udgiften for revisorpåtegnelsen, såfremt din ansøgning udløser kompensation

Hvordan foregår ansøgning, udbetaling og kontrol?

Ansøgning skal ske via en digital ansøgningsblanket på Virk.dk, som også kan tilgås via Virksomhedsguiden.

Kompensationsordningen for faste omkostninger stiller krav om revisorpåtegning af virksomhedens faste omkostninger. Derfor har Erhvervsministeriet lagt vejledningsmateriale om udfyldelse af ansøgning og revisorerklæring på Virksomhedsguiden, så du og dine revisorer kan gå i gang med at forberede din ansøgning:

Virksomhedsguiden: Få hjælp til din virksomheds faste omkostninger

Du skal ansøge om kompensationen på Erhvervsstyrelsens virksomhedsportal virksomhedsguiden.dk senest den 31. august 2020. 

Ansøgningen skal udarbejdes i et særligt skema, der er tilgængeligt via virksomhedsguiden.dk.

Ansøgningen skal blandt andet indeholde:

  • Virksomhedens forventede omsætning i kompensationsperioden
  • Virksomhedens realiserede omsætning for referenceperioden
    - Hvis referenceperioden grundet særlige omstændigheder ikke giver et revisende
    sammenligningsgrundlag for virksomhedens forventede omsætning for 
    kompensationsperioden, skal du begrunde, hvilke særlige omstændigheder, der er
    årsag hertil, samt hvorfor disse nødvendiggør en anden opgørelsesperiode. Du skal
    samtidig oplyse den realiserede omsætning for denne anden opgørelsesperiode. Hvis
    virksomheden er stiftet senest den 10. december 2019, skal opgørelsesperioden være
    minimum tre måneder. Hvis virksomheden er stiftet efter den 10. december 2019, 
    skal opgørelsesperioden udgøre hele virksomhedens levetid. Dog mindst en hel
    måned.
  • Virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020
    - Du skal begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger for
    kompensationsperioden afviger fra virksomhedens realiserede faste
    omkostninger for perioden fra 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020.
    - Hvis virksomheden er stiftet efter den 1. december 2019, gælder perioden fra
    stiftelsesdatoen til og med den 8. marts 2020.
  • Virksomhedens seneste resultat påtegnet af en godkendt uafhængig revisor
  • En begrundelse for, hvorfor den forventede omsætningsnedgang skyldes udbruddet af coronavirus
  • En erklæring over virksomhedens realiserede omsætning, som skal være udarbejdet af en uafhængig godkendt revisor
    - Betegnelsen "godkendt revisor" dækker over statsautoriserede revisorer og registrerede
    revisorer. Revisor skal være uafhængig af virksomheden og må ikke være involveret i
    beslutningstagningen. Revisor er ikke uafhængig, hvis der eksempelvis er en en direkte
    eller indirekte økonomisk interesse eller et forretnings-, ansættelsesmæssigt eller andet
    forhold mellem revisor og virksomheden.
  • Dokumentation for udgifterne til revisor

Retten til kompensation bortfalder, hvis du har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation. 

Du kan ikke få kompensation for faste omkostninger, som du ikke kan dokumentere, eller hvor dokumentationen er utilstrækkelig.

Erhvervsstyrelsen kan nedsætte kompensationen helt eller delvist, hvis du ikke har iagttaget din tabsbegrænsningspligt. 

Udbetaling af kompensation sker direkte til din virksomheds NemKonto.

Du skal senest den 8. december 2020 indsende en opgørelse til Erhvervsstyrelsen over den faktiske omsætning samt virksomhedens faktiske faste omkostninger i kompensationsordningen.

Ved udgangen af perioden vil der ske en kontrol på baggrund af momsindberetninger, hvorefter der vil kunne ske en efterregulering svarende til det faktiske omsætningstab.

Erhvervsstyrelsen oplyser i øvrigt, at de udtager ansøgninger af særlig karakter, herunder ansøgninger om høje kompensationsbeløb og ansøgninger, hvor der konkret skønnes at være en forhøjet risiko for, at omsætning eller faste omkostninger ikke er beregnet korrekt, til udvidet sagsbehandling. 

Virksom rådgiver ikke om selve ansøgningsprocessen, men kan dog oplyse, at der 20. maj 2020 er indgået en politisk aftale om hurtigere udbetaling af hjælpepakken, herunder: 

  • En fast track-løsning, hvor virksomhederne hurtigt kan få udbetalt kompensation for de omkostninger, de nemt og enkelt kan dokumentere, som f.eks. lejekontrakter.
  • Øget brug af straksbehandling. Dermed kan en række oplysninger i ansøgningen om kompensation for faste omkostninger lægges til grund for udbetaling uden yderligere indledende kontrol.
  • Der udarbejdes en digitaliseret revisorerklæring, så revisor skal anvende en fast skabelon i forbindelse med virksomheders ansøgning om kompensation for faste omkostninger.
Læs mere om kompensationsordningen på Virksomhedsguiden.dk

Virksomhedsguiden: Få hjælp til din virksomheds faste omkostninger

Ændring af kompensationsaftalen

Folketingets partier har 14. juni 2020 indgået aftale om, at den nuværende ordning om kompensation for faste omkostninger ophører med dens udløb den 8. juli 2020.

I forlængelse heraf etableres en ny målrettet og midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger for dem, som er omfattet af følgende restriktioner:

  • Forbud mod at holde åbent
  • Forbud mod at holde åbent ophæves fra den 8. juni 2020 og frem
  • Forsamlingsforbud på over 500 personer
  • Grænselukninger
  • Udenrigsministeriets rejsevejledning

Ordningen vil gælde i perioden fra den 9. juli 2020 til og med den 31. august 2020, hvorefter ordningen vil ophøre.

Hvis forbuddet mod at holde åbent ophæves fra den 8. juni og frem, vil du dog alene kunne få kompensation for faste omkostninger i perioden fra den 9. juli 2020 til den 8. august 2020.

Du vil få mulighed for en kompensation på mellem 25-80 pct. af deres faste omkostninger, hvor kompensationsniveauet gradvist stiger med virksomhedens omsætningsnedgang. Der stilles krav om, at din omsætning er faldet mindst 35 pct. sammenlignet med referenceperioden for at kunne få kompensation.

En virksomhed, som har forbud mod at holde åbent, vil fortsat kunne opnå 100 pct. kompensation for perioden, hvor forbuddet gælder, såfremt virksomheden ingen omsætning har i perioden.

I henhold til aftalen, vil andelen af de faste omkostninger, der kompenseres, vil blive beregnet efter følgende trappe:

  • 25 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 35-40 pct.
  • 30 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 40-45 pct.
  • 35 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 45-50 pct.
  • 40 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 50-55 pct.
  • 45 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 55-60 pct.
  • 50 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 60-65 pct.
  • 55 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 65-70 pct.
  • 60 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 70-75 pct.
  • 65 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 75-80 pct.
  • 70 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 80-85 pct.
  • 75 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 85-90 pct.
  • 80 pct., hvis omsætningsnedgangen har været på 90-100 pct.

En virksomhed vil maksimalt kunne få udbetalt 60 mio. kr. i kompensation for den samlede periode fra den 9. juli 2020 til den 31. august 2020. En virksomhed, hvor forbud mod at holde åbent ophæves fra den 8. juni 2020 og frem, vil maksimalt kunne få udbetalt 30 mio. kr., idet ordningen for denne målgruppe løber fra 9. juli 2020 til og med 8. august 2020.

Der indføres samtidig et højere minimumsstøtteniveau ved, at en virksomhed som minimum skal have faste omkostninger på 8.000 kr. for perioden fra den 9. juli til og med den 31. august 2020 for at kunne søge ordningen.

En virksomhed, hvor forbuddet mod at holde åbent ophæves fra den 8. juni 2020 og frem, skal kunne dokumentere faste omkostninger på minimum 4.000 kr. for perioden den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020.

Vi kender ikke aftalen i detaljer, men følgende elementer fra gældende ordning for faste omkostninger, forventes også at ville gælde i den nye ordning:

  • Virksomhederne skal være registreret i CVR senest 9. marts 2020.
  • Der ydes kompensation på CVR-nummer, både for at sikre hurtig udbetaling af midlerne, og for at risikoen for fejl og svindel reduceres.
  • Der skal ansøges på ny i den nye ordning for at kunne få kompensation, og virksomhedernes ansøgning om kompensation for faste omkostninger skal vedlægges en erklæring med høj grad af sikkerhed fra en godkendt, uafhængig revisor, så risikoen for fejl og svindel reduceres.
  • Der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisorpåtegning i forbindelse med ansøgning, såfremt virksomhedens ansøgning udløser kompensation. Godtgørelse til revision kan dog maksimalt udgøre 16.000 kr.
  • Der ydes ikke kompensation for omkostninger, som godtgøres på anden vis.

Vi kender som sagt endnu ikke detaljerne i aftalen, men vi vil opdatere vores Q&A i takt med at aftalens implementeres.

Ordningerne om kompensation til selvstændige og freelancere, kompensation for faste omkostninger, samt lønkompensationsordningen kan kombineres – og du kan dermed få kompensation under alle tre ordninger samtidig, såfremt du opfylder betingelserne. Dog kan du ikke få kompensation mere end én gang for den samme udgift.

Momslån til små og mellemstore virksomheder og lønsumsafgiftslån til visse erhverv

Folketinget har vedtaget en lov om rentefrit momslån til små og mellemstore virksomheder og lønsumsafgiftslån til visse erhverv, der træder i kraft den 5. maj 2020, og virksomheder kan ansøge om lån fra 5. maj 2020 til 15. juni 2020.

Hvem kan søge om lån?

  • Momslån: Små og mellemstore virksomheder kan ansøge (Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt men højst udgør 50 mio. kr. årligt)
  • Lønsumsafgiftslån: Virksomheder, som afregner lønsumsafgift efter metode 4, f.eks. læger, tandlæger, fysioterapeuter, vognmænd og kultursektoren kan søge om lønsumsafgiftslån. Læs mere om virksomheder, der er omfattet af lønsumsafgift og metode 4 ved at følge dette link: Beregning af lønsumsafgift

Hvilke betingelser skal du opfylde for at søge?

  • Du må ikke være under konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling, likvidation eller tvangsopløsning.
  • Du må ikke have stillet sikkerhed eller er blevet pålagt at stille sikkerhed efter opkrævningslovens § 11.
  • Dine skatter og afgifter må ikke være foreløbig ansat inden for de sidste 3 år, som du ikke har erstattet med en angivelse i afregningsperioden.
  • Din virksomhed ikke blandt ejerkredsen har en fysisk eller juridisk person, som inden for de sidste 10 år er dømt for skatte- og afgiftssvig, og som:
    - ejer virksomheden
    - reelt driver virksomhedener
    - medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktioner
    - filialbestyrer i virksomheden
  • At din virksomhed ikke har skiftet 50 % eller mere ud af ejerkredsen i perioden fra og med den 9. april 2020 til og med 15. juni 2020. Du kan dog godt ansøge, hvis du kan vedlægge en revisorerklæring om, at ejerskiftet er sket med henblik på at drive virksomheden videre. Denne erklæring skal indeholde info om:
    - at der i perioden fra og med den 9. april 2020 til og med dagen for anmodningen er sket et skifte af ejerkredsen på 50 pct. eller mere.
    - at der foreligger en kontrakt, hvor materielle og immaterielle aktiver overdrages og prisfastsættes.
    - at der efter ejerskiftet fortsat er aktiver i virksomheden, som kan benyttes til den fortsatte drift af virksomheden.
    - navn, kontaktoplysninger og cvr-nummer på ejerkredsen før ejerskiftet.
    - navn, kontaktoplysninger og cvr-nummer på ejerkredsen efter ejerskiftet.

Hvis virksomheden har gæld til staten

Virksomheder, som har gæld til staten, kan godt være omfattet af lånemuligheden. I så fald bliver lånet ikke udbetalt til virksomheden, men bliver i stedet brugt til at dække virksomhedens gæld.

Hvor stort er lånet?

Moms: Du kan ansøge om et rentefrit momslån på et beløb, der svarer til den moms, virksomheden har indberettet til fristen den 2. marts 2020.

Lønsumsafgift:

  • Nogle virksomheder indberetter lønsumsafgift pr. kvartal. De kan ansøge om et lån på et beløb, der svarer til den lønsumsafgift, virksomheden har indberettet for 1. kvartal 2020.
  • Nogle virksomheder indberetter lønsumsafgift af overskuddet for indkomståret 2019 eller for et forskudt indkomstår, der træder i stedet for indkomståret 2019. De kan ansøge om et lån på et beløb, der svarer til en fjerdedel af afgiftens størrelse for indkomståret 2019 eller for det forskudte indkomstår.

Sådan ansøger du om lånet

Du kan ansøge om lånet fra den 5. maj 2020 til 15. juni 2020 via virk.dk. Du kan enten selv udfylde og indsende ansøgningen, eller du kan få virksomhedens rådgiver til at gøre det. På virk.dk vil du kunne læse mere om, hvordan du ansøger om lånet.

Du kan forvente svar på din ansøgning indenfor 5 bankdage, via Tastselv Erhverv. Hvis der er forhold i virksomheden, som ikke kan kontrolleres, må der forventes en længere svartid

Lånets varighed

Virksomheden skal betale lånet tilbage via Skattekontoen senest den 1. april 2021.

Hvis virksomheden ikke betaler lånet tilbage til tiden, får virksomheden gæld til staten, som der bliver beregnet renter af. Hvis virksomheden i lånets løbetid ikke længere opfylder betingelserne for lånet, skal lånet tilbagebetales senest 14 dage efter, at virksomheden ikke længere opfyldte betingelserne. Det er fx, hvis virksomheden går konkurs, bliver tvangsopløst eller lukker.

Hvad skal du være opmærksom på vedrørende dine kontraktforhold? (Erhvervsjuridiske spørgsmål)

Er det misligholdelse, hvis du eller dine aftaleparter ikke kan opfylde jeres aftalte forpligtelser som følge af coronavirus?

Det kommer i første omgang an på, hvad I har aftalt. Typisk vil I dog ikke have aftalt noget omkring coronavirus eller lignende situationer. Derfor vil det som udgangspunkt være misligholdelse, hvis enten du eller dine aftaleparter ikke kan opfylde jeres forpligtelser. Det betyder med andre ord, at hvis du ikke kan levere en aftalt ydelse eller vare til en køber, vil der som udgangspunkt være tale om misligholdelse. Dette vil give køberen ret til enten at kræve, at du rent faktisk leverer, kræve nedslag i prisen eller hæve aftalen og eventuelt kræve erstatning, hvis ophævelsen af aftalen medfører et tab for køberen. 

Dog kan man være ansvarsfri for misligholdelse som skyldes såkaldt ”force majeure”. Force majeure betyder en begivenhed, som (i) er udefrakommende, (ii) er upåregnelig, og (iii) hindrer en parts opfyldes sine forpligtelser. Ved force majeure forstås normalt naturkatastrofer, krig, terrorisme, eller ind-eller udførselsforbud. 

Er coronavirusset force majeure?

Hvis jeres aftale indeholder en bestemmelse om force majeure, kommer det i første omgang an på, om I har aftalt, at tilfælde som spredning af coronavirus skal anses for at være force majeure. Er jeres bestemmelse om force majeure udtømmende og omfatter dermed ikke coronavirus, vil coronavirus med al sandsynlighed ikke være force majeure i det konkrete aftaleforhold – og manglende opfyldelse på grund af coronavirus vil ikke medføre ansvarsfrihed. 

Har I ikke aftalt noget om force majeure, eller er jeres force majeure bestemmelse ikke udtømmende, vil det være en konkret vurdering, om et sygdomsudbrud som coronavirus kan betragtes som force majeure. Formentlig vil det spille ind, hvor stor en effekt coronavirus har haft på samfundet og erhvervslivet på det konkrete tidspunkt, hvor coronavirus medfører, at aftalte forpligtelser ikke kan opfyldes. Det vil formentlig også spille ind, hvordan myndighederne griber hele situationen an – særligt hvis der udstikkes forbud eller påbud fra restriktioner fra Sundhedsstyrelsen eller Udenrigsministeriet. Det er endnu uafklaret, hvordan domstolene vil vurdere coronavirus i forhold til force majeure, men i skrivende stund forventer vi, at det kan blive svært at få anerkendt coronavirus som force majeure i en konkret tvist.

Hvad kan du så gøre fremadrettet?

Vi anbefaler, at du fremadrettet tænker coronavirus (og andre lignende store sygdomsudbrud) med ind i aftalerne med dine samarbejdspartnere. I bør aftale, om coronavirus skal medføre ansvarsfrihed – under forudsætning af, at coronavirus rent faktisk betyder, at bliver umuligt at opfylde forpligtelserne. Coronavirus vil i øvrigt næppe blive anset for force majeure ved aftaler som indgås fremadrettet, da det ikke længere er en upåregnelig begivenhed.

Hvad skal du som arbejdsgiver være opmærksom på vedrørende coronavirus?

Få udarbejdet interne retningslinjer og procedurer for håndteringen af coronavirus

  • Beskriv, hvad I kan gøre for at undgå smitte på arbejdspladsen (eksempelvis skærpede hygiejneforanstaltninger)

  • Indfør retningslinjer for (og eventuelt kontrol med) medarbejdernes rejseaktivitet
     
  • Find ud af, hvad konsekvenserne ved private rejser til coronavirusramte områder er
     
  • Tag stilling til, om der skal aftales afholdelse af ferie eller afspadsering ved coronavirusralateret fravær som skyldes medarbejderens egen skyld

  • Find ud af, hvad der skal ske, hvis en medarbejder viser tegn på smitte eller er smittet

  • Mind medarbejderne om, at de har pligt at til dokumentere sin sygdom

  • Find ud af, hvad der gælder, hvis du sender medarbejderne hjem som følge af smitte eller risiko for smitte

  • Bestem, hvad der gælder vedrørende udførelse af hjemmearbejde og løn under karantæne og arbejdsgiverbestemt hjemsendelse

  • Overvej at udsætte fysiske møder og andre sammenkomster
     
  • Sørg for at indskærpe konsekvenserne ved medarbejdernes manglende overholdelse af jeres interne retningslinjer

  • Sørg for, at dine medarbejdere får udleveret jeres retningslinjer, og at de ved, hvor de skal søge yderligere information. Link evt. til Sundhedsstyrelsens og Udenrigsministeriets hjemmesider. 

Husk dine forpligtelser under arbejdsmiljøloven

Som arbejdsgiver er du forpligtet til at sikre et sikkert og sundt fysisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen. For at opfylde dine arbejdsmiljømæssige forpligtelser er du formentlig forpligtet til at tage stilling til, hvordan du bedst sikrer, at dine medarbejdere ikke udsættes unødigt for potentiel smitterisiko af coronavirus, mens de er på arbejdet. 

Sådan skal du forholde dig til dine medarbejdere og coronavirus

Virksom rådgiver alene vedrørende funktionærforhold, hvorfor nedenstående Q&A tager udgangspunkt i, at du har funktionæransatte medarbejdere. Såfremt en eller flere af dine ansatte er ikke-funktionærer, gælder der muligvis andre regler end, hvad der følger nedenfor.

Generelle spørgsmål vedrørende coronavirus i forhold til dine medarbejdere

Kan jeg udskyde medarbejdernes ferie til det efterfølgende ferieår?

Udgangspunktet er fortsat, at medarbejderen har ret til at afholde ferie efter de regler der fremgår af ferieloven. Det vil for ferieåret 2019/2020 betyde, at medarbejderen har ret til at afvikle sin restferie inden 1. maj 2020, og hovedferien for det forkortede ferieår 2020, i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2020.

Henset til den særlige situation omkring Covid-19, har folketinget vedtaget en særlov, der gør det muligt for dig som arbejdsgiver, at udskyde dine medarbejderes ferie til den efterfølgende afholdelsesperiode. Det vil sige, at:

  • Restferien for 2019/2020 kan udskydes til afholdelse i det forkortede ferieår 2020
  • Ferien for det forkortede ferieår 2020, kan udskydes til afholdelse i ferieafholdelsesperioden 1. september 2020 – 31. december 2021

Udskydelse af ferie kan enten ske ved aftale mellem dine medarbejdere og dig, eller det kan ske ved pålæg fra dig. Udskydelse af ferie gælder tillige allerede planlagt ferie.

For at udskyde ferien, skal der dog foreligge væsentlig, upåregnelige driftsmæssige hensyn, som gør det nødvendigt at udskyde den tilgodehavende ferie.

  • Det skal have været uforudsigeligt for dig, at situationen ville opstå.
  • Det skal være nødvendigt, at netop den medarbejder, som du ændrer ferien for, skal udføre arbejde i afholdelsesperioden.
  • Der skal foreligge særlige omstændigheder i form af væsentlige driftsmæssige forhold for netop din virksomhed.

Er betingelserne ikke opfyldt, kan du ikke udskyde ferien til den efterfølgende afholdelsesperiode.

Det er uafklaret i praksis, hvor meget der skal til, før væsentlige og upåregnelige driftsmæssige forhold er konstateret. Idet formålet er at i større omfang at sikre den nødvendige arbejdskraft til udførelse af vigtige samfundsopgaver, er det vores vurdering er, at der skal være tale om en force majeure-lignende situation.

Derudover skal du være særlig opmærksom på den anden betingelse om nødvendigheden af, at det netop er én bestemt medarbejder, der skal udføre arbejde i den periode, hvor ferien ellers skulle være afholdt. Denne betingelse vil efter vores vurdering ikke være opfyldt, hvis medarbejderen ikke besidder en særlig og en for perioden uundværlig kompetence, som ingen anden medarbejder midlertidigt kan overtage i ferieperioden.

Du skal derudover være opmærksom på, at hvis du udskyder en medarbejders planlagte ferie, er du forpligtet til at erstatte medarbejderens tab ved ændringen af den planlagte ferie. Det betyder, at du vil skulle betale medarbejderens tab ved afbestilte flybilletter eller sommerhus mv. Du kan derfor med fordel danne dig et overblik over den potentielle udgift, før du træffer endelig beslutning om at udskyde medarbejderens ferie.

Hvis du vælger at udskyde restferie for 2019/2020 til det efterfølgende ferieår, skal du give Feriepengeinfo besked om, at ferien udskydes, hvis der er optjent feriegodtgørelse til brug i ferieåret 2019/2020. Eventuel feriegodtgørelse for det forkortede ferieår 2020, bliver automatisk overført til den efterfølgende afholdelsesperiode, hvis ikke der er søgt om ferie i ferieåret.

Kan jeg få sygedagpengerefusion for mine sygemeldte medarbejdere fra første sygedag? Og kan jeg som selvstændigt erhvervsdrivende få sygedagpenge fra min første sygedag?

Ja, hvis fraværet skyldes coronavirus, og hvis en række betingelser er opfyldt.

For at afhjælpe de direkte negative økonomiske konsekvenser for virksomheder ved sygdom hos medarbejdere på grund af coronavirus, har Folketinget netop vedtaget en lovændring om udvidet ret til sygedagpenge for selvstændige og sygedagpengerefusion til arbejdsgiverne på grund af coronavirus.

Med lovændringen vil du som arbejdsgiver, kunne få refusion for udbetalt løn og sygedagpenge i de første 30 dage (arbejdsgiverperioden). Derudover kan du som selvstændigt erhvervsdrivende få sygedagpenge fra første fraværsdag i stedet for efter den almindelige egenperiode på 2 uger.

Lovændringen blev vedtaget i dag, den 17. marts 2020, men gælder med tilbagevirkende kraft for sygdom i perioden fra 27. februar 2020 og indtil 1. januar 2021.

For personer sygemeldt, af andre grunde end coronavirus, gælder de almindelige regler.

Hvad skal ifølge lovændringen være opfyldt for at få sygedagpengerefusion fra første sygedag?

  • De almindelige betingelser i sygedagpengeloven skal fortsat være opfyldt (eksempelvis beskæftigelseskravet).
  • Medarbejderen eller dig som selvstændig skal ikke være i stand til at arbejde som følge af coronavirus.
  • Du, som selvstændig eller en af dine medarbejdere skal altså enten:
     
    1. være smittet med coronavirus og derfor være sygemeldt
    2. hvis du eller medarbejderen ikke er smittet med coronavirus, skal I være forhindret i at kunne varetage arbejdet på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af konkrete forhold i forbindelse med coronavirus.

    Det er indtil videre en smule uklart, hvilke situationer der vil være dækket af de ikke-smittede tilfælde. Af forarbejderne til lovændringen fremgår det, at det f.eks. kan være hjemmeophold (karantæne) som følge af anbefaling fra sundhedsmyndighederne. Vi afventer fortsat en vejledning eller lignende, som opklarer dette.
    1.grundet rejse i bestemte områder, hvor sundhedsmyndighederne i en periode anbefalede hjemmeophold, eller
    2. grundet ophold på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.

    Bestemmelsen er derimod ikke opfyldt, hvis du eksempelvis sender dig selv eller medarbejderen hjem på grund af svigtende ordretilgang, eller fordi du selv mener, at der er tale om smittefare. Lovændringen gælder ikke, hvis den karantæneramte er symptomfri og selv har valgt at gå i karantæne, fordi personen mener måske at have være udsat for smitte. Det skal være på anbefaling fra sundhedsmyndighederne.

  • Endelig skal du være opmærksom på, at det også er en betingelse, at du eller medarbejderen reelt skal være forhindret i at kunne udføre arbejdet på grund af hjemmeopholdet. I det tilfælde, at du eller medarbejderen helt eller delvist arbejder hjemmefra, vil retten til sygedagpenge helt eller delvist bortfalde.

Kan du pålægge dine medarbejdere tvungen ferie?

Ja, det kan du godt. Dog skal tre betingelser være opfyldt; 

  1. Din medarbejder skal have ferie til gode, som kan varsles til afholdelse,

  2. Den pågældende ferie må ikke allerede være planlagt til afholdelse på et andet tidspunkt, og

  3. Ferielovens almindelige varslingsfrister skal overholdes. 

 

Du kan alene varsle den ferie til afholdelse, som medarbejderen endnu ikke har planlagt, da der ellers er tale om ændring af planlagt ferie – se nedenfor.

Det vil altså sige, at der skal være tale om tilgodehavende og ikke planlagt ferie for indeværende ferieår (som løber frem til den 30. april 2020), eller kommende sommerferie (16,64 feriedage), som skal afholdes i det forkortede ferieår (som løber fra 1. maj 2020 til 31. august 2020).

Varslingen af ferieafholdelsen skal som udgangspunkt ske med ferielovens almindelige varslingsfrister, som betyder, at sommerferie (såkaldt hovedferie) kan pålægges med 3 måneders varsel, mens al anden ferie kan pålægges med 1 måneds varsel.

Kan du pålægge dine medarbejdere tvungen ferie uden varsel?

Ja, det kan du formentlig også godt. Her skal lidt flere betingelser være opfyldt end ved det almindelige varslede pålæg af ferieafholdelse. Følgende betingelser være opfyldt; 

  • Din medarbejder skal have ferie til gode, som kan varsles til afholdelse.
     
  • Den pågældende ferie må ikke allerede være planlagt til afholdelse på et andet tidspunkt.

  • Der skal være særlige omstændigheder i form af væsentlige og upåregnelige driftsmæssige forhold for netop din virksomhed.
     
  • Du pålægger ferie meget hurtigt efter at have konstateret bortfaldet af arbejdsopgaver. 

Er betingelserne ikke opfyldt, kan du ikke pålægge ferie med forkortet varsel.  

Det er uafklaret i praksis, hvor meget der skal til, før vi kan konstatere væsentlige og upåregnelige driftsmæssige forhold. Vi vurderer imidlertid, at udbruddet af coronavirus generelt opfylder betingelserne om væsentlige og upåregnelige driftsmæssige forhold. Den driftsmæssig påvirkning skal imidlertid også være opfyldt i forhold til netop din virksomhed. Udbruddet af coronavirus skal altså konkret medføre reelt bortfald af arbejde, således at du ikke har nogen arbejdsopgaver overhovedet til den pågældende medarbejder, som du ønsker at pålægge ferie uden varsel. Endelig har du formentlig en pligt til at reagere meget hurtigt, efter det står dig klart, at coronavirus medfører eller vil medføre bortfald af arbejde for dine medarbejdere. 

Du kan alene varsle den ferie til afholdelse, som medarbejderen endnu ikke har planlagt, da der ellers er tale om ændring af planlagt ferie – se nedenfor. Det vil altså sige, at der skal være tale om tilgodehavende og ikke planlagt ferie for indeværende ferieår (som løber frem til den 30. april 2020), eller kommende sommerferie (16,64 feriedage), som skal afholdes i det forkortede ferieår (som løber fra 1. maj 2020 til 31. august 2020). 
Vi anbefaler, at du søger konkret rådgivning, inden du pålægger dine medarbejdere tvungen ferie uden varsel.

Kan jeg ændre i allerede planlagt ferie for mine medarbejdere?

Nej, som udgangspunkt kan du ikke ændre i allerede planlagt ferie. Dog kan du gøre det i visse særlige situationer, hvor følgende betingelser er opfyldt; 

  • Der skal foreligge væsentlig, upåregnelige driftsmæssige hensyn, som gør det nødvendigt at ændre den planlagte ferie.
      
  • Det skal have været uforudsigeligt for dig, at situationen ville opstå.
     
  • Det skal være nødvendigt, at netop den medarbejder, som du ændrer ferien for, skal udføre arbejde i den perioden, hvor ferien ellers var planlagt.
     
  • Der skal foreligge særlige omstændigheder i form af væsentlige driftsmæssige forhold for netop din virksomhed. 

Er betingelserne ikke opfyldt, kan du ikke ændre tidspunktet for planlagt ferie.

Her er det særligt den tredje betingelse om, at du skal have behov for, at medarbejderen udfører arbejde i den periode, hvor ferien ellers var planlagt, som er relevant. For den betingelse vil efter vores vurdering ikke være opfyldt i den situation, hvor du ønsker at ændre i allerede planlagt ferie for at pålægge dine medarbejdere at afholde ferie tidligere end planlagt, eksempelvis i tilfælde af arbejdsmangel, som følge af coronavirus.

Hvis du alligevel vil kunne ændre i din medarbejders planlagte ferie, skal du være særligt opmærksom på, at du er forpligtet til at erstatte medarbejderens tab ved ændringen af den planlagte ferie. Det betyder, at du vil skulle betale medarbejderens tab ved afbestilte flybilletter eller sommerhus mv. Du kan derfor med fordel danne dig et overblik over den potentielle udgift, før du træffer endelig beslutning om at ændre medarbejderens ferie.

Har du pligt til at betale medarbejdere løn under sygdom?

Ja, du har pligt at betale dine funktionæransatte medarbejdere løn under sygdom, medmindre der er tale om selvforskyldt sygdom. Du kan fortsat kræve dokumentation for sygdommen efter tre dages sygefravær.

For så vidt angår dine ikke-funktionæransatte medarbejdere kommer det an på jeres aftale og eventuelt reguleringen i en overenskomst, hvis medarbejderen er dækket af en.

Hvis du ikke har pligt til at betale dine medarbejdere løn under sygdom, vil du være forpligtet til at betale dem sygedagpenge under de første 30 dages sygdom.

Kan jeg udskyde betalingen af A-skat, AM-bidrag og moms?

Konsekvenserne ved spredningen af coronavirus er mange og alvorlige. I Virksom koncentrerer vi os om at holde vores medlemmer opdateret om de af konsekvenserne som falder inden for vores rådgivningsområde. Dog har vi også medtaget nogle af de andre konsekvenser ved coronavirus som kan være relevante for vores medlemmer – omkring disse forhold henviser vi alene til den eller de myndigheder, som har iværksat den pågældende lovgivning eller anden regulering.

Vedrørende mulighederne for at udskyde betalingen af A-skat, B-skat, AM-bidrag og moms kan du finde mere viden på Skatteministeriets hjemmeside samt på SKATs hjemmeside.  

Virksom kan desværre ikke tilbyde rådgivning omkring disse forhold.

Har din medarbejder ret til at nægte at møde på arbejde på grund af frygt for at blive smittet?

Nej, din medarbejder kan ikke nægte at møde på arbejde af frygt for at blive smittet med coronavirus. Det vil være ulovlig udeblivelse, hvis medarbejderen ikke møder på arbejde. Efter omstændighederne kan det berettige dig til at bortvise medarbejderen. Dog vil din medarbejder godt kunne nægte at tage på arbejde, hvis der er væsentlig risiko for at blive smittet på arbejdet, hvis I for eksempel er ramt af et udbrud i virksomheden.  

Har medarbejderen ret til at kræve at arbejde hjemmefra?

Nej, medarbejderen har ikke ret til at arbejde hjemmefra som følge af coronavirusudbruddet. Hvis medarbejderen skal arbejde hjemmefra, kræver det din godkendelse (medmindre medarbejderen er sat i karantæne af læge eller myndighed). 

Hvad er karantæne?

Karantæne betyder, at en person bliver beordret af en læge eller myndighederne til at isolere sig fra og undgå unødvendig fysisk kontakt med andre mennesker. Karantænens konkrete form aftales ud fra en individuel vurdering. En person vil typisk sættes i karantæne, hvis vedkommende enten udviser symptomer på smitte eller har opholdt sig i coronavirusramte områder, eller på anden måde har været eksponeret for smitterisiko. Med karantæne frarådes udgang fra afgrænset lokalitet såsom eget hjem. Det er alene lægen eller myndighederne, som kan pålægge karantæne – altså hverken dig som arbejdsgiver eller den ansatte selv. Du kan pålægge medarbejderen ikke at møde på arbejde, men i så fald er der ikke tale om karantæne.

Skal du betragte dine medarbejdere som syge, hvis de er sat i karantæne?

Det kommer an på, om medarbejderen er smittet med coronavirus:

  • Er medarbejderen smittet, er der tale om sygdom og dermed som udgangspunkt lovligt fravær – hvis karantænen er selvforskyldt (f.eks. privat rejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger) kan der være tale om ulovligt fravær.
     
  • Er medarbejderen derimod ikke smittet, men sat i karantæne med henblik på at afvente symptomer, vil der formentlig også være tale om, at fraværet skal sidestilles med anden sygdom, men dette er uafklaret i praksis. Erhvervsstyrelsen mener, at karantænen betragtes som sygdom, hvis der foreligger lægelig dokumentation for nødvendigheden af karantænen. Fraværet under karantænen må dog formentlig anses for at være lovligt, uanset om karantænen sidestilles med sygdom. Selvforskyldt karantæne vil som nævnt formentlig være ulovligt fravær. 

Kan du kræve, at de arbejder hjemmefra, hvis de er sat i karantæne?

Det kommer igen an på, om medarbejderen er smittet med coronavirus. 

  • Er medarbejderen smittet, er der tale om sygdom, og du kan derfor ikke kræve, at de arbejder hjemmefra. 
  • Er medarbejderen derimod ikke smittet men sat i karantæne med henblik på at afvente symptomer, kan du godt kræve, at medarbejderen arbejder hjemmefra, da medarbejderen fortsat er forpligtet til at stille sin arbejdskraft til rådighed. Pålagt hjemmearbejde forudsætter naturligvis, at jobbet har en sådan karakter, at arbejdet kan udføres hjemmefra. 

Er det feriehindring, hvis din medarbejder er sat i karantæne?

Ja, det er det, og du kan derfor ikke kræve, at vedkommende afholder ferie under karantænen. Hvis medarbejderen har påbegyndt ferien, inden vedkommende sættes i karantæne, gælder der dog andre regler.  

Er karantænen selvforskyldt (f.eks. rejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger) vil den ikke udgøre feriehindring.

Din medarbejder udviser tegn på smitte med coronavirus

Hvis din medarbejder oplever tegn på sygdom, skal vedkommende hurtigst muligt ringe til læge/vagtlæge eller akuttelefon med henblik på vurdering og videre forløb. Har medarbejderen endnu ikke været i kontakt med lægefagligt personale, bør du pålægge medarbejderen at blive hjemme og ikke møde op på arbejde, før der er lavet en lægefaglig vurdering. Hvis lægen vurderer, at der er mistanke om smitte med coronavirus, lægger lægen den videre plan.

Må du spørge din medarbejder, om vedkommende er smittet med coronavirus?

Nej, det må du ikke. Og din medarbejder har heller ikke pligt til at oplyse det. Dette fremgår af helbredelsesoplysningsloven. Dog er det i alles interesse, hvis du opfordrer dine medarbejdere til frivilligt at oplyse over for dig, hvis de er syge med coronavirus eller har mistanke om det, da eventuel smitte kan give anledning til at træffe yderligere foranstaltninger.

Skal medarbejderne have løn, hvis de sendes hjem på grund af arbejdsmangel, som skyldes coronavirus?

Ja, det skal de – der er ikke hjemmel til at udlade at betale løn, selvom du grundet coronavirus ikke har brug for deres arbejdskraft (andet kan gælde for ikke-funktionærer).

Spørgsmål vedr. medarbejdernes ferie/rejser

Dette skal du være opmærksom på, når det gælder medarbejdernes ferier eller rejser i forbindelse med arbejdet under coronakrisen, hvis ferien eller rejsen går til et område klassificeret i Udenrigsministeriets rejsevejledning som et orange eller rødt område.

Inden rejsen

Kan du nægte medarbejders at rejse til et område klassificeret i udenrigsministeriets rejsevejledning som orange eller rødt område? (privat rejse)

Nej, det kan du ikke. Men du kan indskærpe over for medarbejderen, at du vil betragte det som selvforskyldt fravær, hvis vedkommende rejser til et område i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger, for derefter at risikere karantæne i 14 dage eller blive smittet og sygemeldt. Efter vores vurdering vil du være berettiget til at undlade at betale løn for denne selvforskyldte karantæne eller sygdom – og efter omstændighederne vil rejsen udgøre et berettiget bortvisningsgrundlag, da karantænen eller sygdommen kan anses som ulovlig udeblivelse. 

Hvordan står du, hvis medarbejderens rejse bliver aflyst? (privat rejse)

Aflysning af en privat rejse er medarbejderens eget ansvar, og du vil således hverken være forpligtet til at tilbagekalde ferien eller være forpligtet til at give medarbejderen erstatningsferie. Dog kan det være indgribende for medarbejderen at få aflyst en planlagt længerevarende rejse, hvorfor medarbejderen kan have et stærkt ønske om at flytte ferien. Du er som sagt ikke forpligtet til at imødekomme sådanne ønsker, men det kan alligevel være fornuftigt, særligt hvis du kan gøre dette uden ulempe for virksomheden. 

Kan jeg sende min medarbejder tage på en arbejdsrelateret rejse til et område klassificeret i udenrigsministeriets rejsevejledning som orange eller rødt område? (arbejdsmæssig rejse)

Vi anbefaler, at du retter dig efter myndighedernes anbefalinger vedrørende rejse til risikobelagte områder. Hvis du vurderer, at det er nødvendigt at sende en medarbejder afsted i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger, vil du som udgangspunkt godt kunne kræve medarbejders deltagelse under forudsætning af, at rejsen kan gennemføres uden fare for medarbejderens liv eller helbred, samt at alle relevante forholdsregler tages for at undgå at udsætte medarbejderen for risiko for smitte. 

Kan medarbejderen nægte at tage af sted? (arbejdsmæssig rejse)

Nej, som udgangspunkt – men ja, hvis der er risiko for, at medarbejderens liv og helbred er truet. Det er uklart, om risikoen coronavirus opfylder betingelsen om, at medarbejderens liv eller helbrev er truet. Hos Virksom vurderer vi, at tvivlen bør komme medarbejderen til gode, og derfor vil det formentlig vil være muligt for medarbejderen at nægte at tage af sted til et område, hvortil Udenrigsministeriet fraråder unødige rejser. 

Under rejsen

Er fraværet lovligt, hvis medarbejderen sættes i karantæne under sit ophold? (privat rejse)

Nej, hvis medarbejderen er rejst afsted i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger på afrejsetidspunktet, vil der efter vores vurdering være tale om ulovligt selvforskyldt fravær, da medarbejderen har udsat sig selv for risiko ved at agere i strid med myndighedernes anbefalinger. Sådan selvforskyldt fravær bør ikke komme dig som arbejdsgiver til skade. Dette gælder uanset, om medarbejderen rent faktisk er smittet eller ej – og dermed uanset om medarbejderen er syg eller ej. 

Dog ja, hvis afrejsen ikke er sket i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger på afrejsetidspunktet. I så fald kan fraværet ikke anses for at være selvforskyldt.   

Hvilke reaktionsmuligheder har du? (privat rejse) 

Er fraværet ulovligt, vil du efter vores vurdering formenligt kunne opsige eller efter omstændighederne bortvise medarbejderen på baggrund af ulovlig udeblivelse. Da der er noget usikkerhed omkring retten til sagligt at opsige eller bortvise i disse situationer, anbefaler vi, at du forsøger at finde en mindelig midlertidig løsning med medarbejderen – f.eks. at vedkommende afspadserer eller afvikler yderligere ferie under det forlængede ophold. 

Er fraværet ikke selvforskyldt, er du formentlig forpligtet til at acceptere det med den følge, at du ikke på baggrund af fraværet kan opsige sagligt eller bortvise. 

Skal du betale løn? (privat rejse)

Nej, du er ikke forpligtet til at betale løn under fraværet, som skyldes selvforskyldt sygdom eller karantænen eller lignende rejseforlængende forhold, såsom lukkede lufthavne mv. 

Er fraværet ikke selvforskyldt, er du formentlig forpligtet til at acceptere det med den følge, at du kan være forpligtet til at betale løn. Dette er dog ikke afklaret, så vi anbefaler, at du får foretaget en konkret juridisk vurdering af din sag.  

Er fraværet lovligt, hvis medarbejderen sættes i karantæne under sit ophold? (arbejdsmæssig rejse)

Ja, det er det.

Hvilke reaktionsmuligheder har du? (arbejdsmæssig rejse)

Du kan kræve dokumentation for karantænen.

Skal du betale løn? (arbejdsmæssig rejse)

Ja, du skal betale normal løn under hele det forlængede fravær. 

Du er forpligtet til at betale alle nødvendige omkostninger forbundet med karantænen eller det forlængede ophold.

Efter rejsen

Hvilke reaktionsmuligheder har du efter din medarbejders hjemkomst? (privat rejse)

Vi anbefaler, at du følger myndighedernes anbefalinger, som i skrivende stund foreskriver isolation i 14 dage. Hvis medarbejderen således ikke af sig selv bliver hjemme fra arbejdet efter hjemkomst fra et coronavirusramt område, kan du pålægge vedkommende at blive væk fra arbejdet i 14 dage og først vende tilbage, hvis vedkommende er uden symptomer på smitte efter de 14 dage. Her er særligt hensynet til de øvrige ansatte samt deres familier væsentlig at holde sig for øje. Ligesom ved fravær under medarbejderens rejse til et coronavirusramt område, vil du efter vores vurdering ikke skulle tåle selvforskyldt fravær, hvilket dette fravær også vil være. Dette er dog mere usikkert end i de øvrige tilfælde, men vi vurderer, at det under omstændighederne også kan være ulovligt fravær, selvom det er pålagt af dig, da du kan anses for at være tvunget til at pålægge de 14 dages hjemsendelse af hensynet til dine øvrige ansatte. Dette skal dog vurderes konkret fra tilfælde til tilfælde, og du bør søge juridisk rådgivning, hvis denne situation opstår.

Din medarbejder udviser tegn på smitte med coronavirus  (privat rejse)

Hvis din medarbejder oplever tegn på sygdom, skal vedkommende hurtigst muligt ringe til læge/vagtlæge eller akuttelefon med henblik på vurdering og videre forløb. Har medarbejderen endnu ikke har været i kontakt med lægefagligt personale, bør du pålægge medarbejderen at blive hjemme og ikke møde op på arbejde, før der er lavet en lægefaglig vurdering. Hvis lægen vurderer, at der er mistanke om smitte med coronavirus, lægger lægen den videre plan. Er vedkommende smittet, kan der være tale om selvforskyldt sygdom, som medfører, at sygefraværet er ulovligt, og at du kan opsige eller bortvise medarbejderen og formentlig ikke vil være forpligtet til at betale løn under sygefraværet. 

Må du spørge ind til din medarbejders seneste rejser til udlandet? (privat rejse) 

Ja, eller du kan i hvert kræve, at medarbejderen oplyser, om vedkommende har rejst til områder, som Udenrigsministeriet fraråder at rejse til. 

Hvilke reaktionsmuligheder har du efter din medarbejders hjemkomst? (arbejdsmæssig rejse)

I dette tilfælde er dine reaktionsmuligheder bestemt af de forpligtelser, der påhviler dig, da medarbejderen nu er i risiko grundet arbejde udført for dig. Vi anbefaler derfor, at du følger myndighedernes anbefalinger, som i skrivende stund foreskriver isolation i 14 dage. Hvis medarbejderen således ikke af sig selv bliver hjemme fra arbejdet efter hjemkomst fra et restriktionsbelagt område, kan du pålægge vedkommende at blive væk fra arbejdet i 14 dage og først vende tilbage, hvis vedkommende er uden symptomer på smitte efter de 14 dage. Her er særligt hensynet til de øvrige ansatte samt deres familier væsentlig at holde sig for øje. Fraværet er lovligt, og medarbejderen skal have sin normale løn.

Din medarbejder udviser tegn på smitte med coronavirus (arbejdsmæssig rejse)

Hvis din medarbejder oplever tegn på sygdom, skal vedkommende hurtigst muligt ringe til læge/vagtlæge eller akuttelefon med henblik på vurdering og videre forløb. Har medarbejderen endnu ikke har været i kontakt med lægefagligt personale, bør du pålægge medarbejderen at blive hjemme og ikke møde op på arbejde, før der er lavet en lægefaglig vurdering. Hvis lægen vurderer, at der er mistanke om smitte med coronavirus, lægger lægen den videre plan.

Information om arbejdsfordeling

Kan jeg indføre arbejdsfordeling?

Ja, det kan du, hvis samtlige af dine medarbejdere, som skal være omfattet af arbejdsfordelingen, accepterer at deltage i ordningen, og hvis medarbejderne har ret til supplerende dagpenge. Du kan således ikke ensidigt iværksætte arbejdsfordeling, men du må indgå i dialog med medarbejderne med henblik på at få dem til at deltage frivilligt. Hvis blot én enkelt ikke ønsker at deltage, kan arbejdsfordeling ikke etableres. Læs mere om arbejdsfordeling her.

Hvad er arbejdsfordeling?

I en periode med nedsat aktivitet kan arbejdsfordeling være en måde at undgå fyringer på. Arbejdsfordeling i relation til dagpenge betyder kort sagt, at man på en virksomhed eller i en afdeling i en virksomhed i en periode med nedsat aktivitet fordeler det arbejde, som findes, og at man som medarbejder går på nedsat tid og får supplerende dagpenge svarende til nedgangen i arbejdstid.

Arbejdsfordelingsordningen gør det således muligt midlertidigt at nedsætte arbejdstiden i en periode, uden at de berørte medarbejdere afskediges.

Kan jeg selv komme på arbejdsfordeling, hvis jeg er selvstændig?

Hvis du er selvstændig med en enkeltmandsvirksomhed, arbejder i et I/S eller arbejder i et selskab, hvor du har afgørende indflydelse, det vil sige, at du alene eller sammen med ægtefælle og/eller nærmeste familie ejer mindst 50% af selskabets kapital, kan du ikke komme på arbejdsfordeling. I stedet er du nødt til at ophøre med virksomheden eller udtræde af virksomheden/selskabet, hvis den drives sammen med andre.

Er der betingelser til måden, som en aftale om arbejdsfordeling sker på?

Ja, arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden. I Virksom rådgiver vi alene om ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af kollektiv overenskomst. Derfor kan vi kun rådgive om arbejdsfordeling, når ordningen aftales frivilligt med de ansatte. Det gælder altså, at aftalen om arbejdsfordeling kræver, at samtlige ansatte deltager, og at de alle frivilligt accepterer ordningen.

Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret.

Hvis arbejdsfordelingen varer maksimalt 13 uger, kan du nøjes med at anmelde arbejdsfordelingen til jobcenteret. Har arbejdsfordelingen en varighed af mere end 13 uger, skal den godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Hvordan etablerer man en arbejdsfordeling?

En arbejdsfordeling bygger på en aftale mellem dig, som arbejdsgiver og dine medarbejderne.  Den handler om, at arbejdstiden i en midlertidig periode nedsættes for at undgå fyringer.

Aftalen om arbejdsfordeling skal ske ved en kollektiv aftale – altså en aftale med samtlige medarbejdere. Aftalen om arbejdsfordeling kan også ske i henhold til kollektiv overenskomst. Arbejdsfordelingen anmeldes til jobcenteret. Jobcenteret registrerer medarbejderne og underretter deres a-kasser, om hvilke medarbejdere der er på fordeling.

Er der forskel på en arbejdsfordeling, der er etableret i henhold til en kollektiv overenskomst, og en, der er etableret ved kollektiv aftale?

Ja, det er der. Overordnet kræver en arbejdsfordeling uden for kollektiv overenskomst, at samtlige medarbejdere, som skal deltage i ordningen, frivilligt accepterer ordningen.

Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv aftale
På områder, hvor der ikke er kollektiv overenskomst, eller hvor overenskomsten ikke indeholder regler om arbejdsfordeling, kan der indgås en kollektiv aftale mellem dig som arbejdsgiver og samtlige - dog mindst 2 – dine medarbejdere i den virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed, som arbejdsfordelingen skal omfatte. Det er en betingelse, at alle i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling eller produktionsenhed er enige i og indgår aftalen, og at der ifølge aftalen gælder ens vilkår for dem, der er omfattet af aftalen.

Hvis bare én af dine medarbejdere i den pågældende virksomhed, virksomhedsafdeling, eller produktionsenhed ikke vil tiltræde aftalen, kan arbejdsfordelingen ikke etableres. De enkelte medarbejdere kan således vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej.

Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de medarbejdere, der er omfattet af arbejdsfordelingen, få supplerende dagpenge, så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Arbejdsfordelingen er etableret i henhold til en kollektiv overenskomst
I Virksom rådgiver vi alene som ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af kollektiv overenskomst. Dog har vi alligevel en kort beskrivelse af arbejdsfordeling i henhold til kollektiv overenskomst.

I en række overenskomster er der adgang til at etablere arbejdsfordeling. Det sker typisk ved, at arbejdsgiveren aftaler arbejdsfordelingsordningen med den lokale fagforening, tillidsmanden eller anden repræsentant for det pågældende fagforbund. Når aftalen er indgået, gælder den for alle, som er ansat i henhold til den pågældende overenskomst. De enkelte ansatte kan således ikke vælge, om de vil være omfattet af arbejdsfordelingen eller ej. Er der ansatte under flere overenskomster, skal arbejdsfordelingen omfatte alle overenskomstområder i virksomheden som helhed, en virksomheds- afdeling eller en bestemt produktionsenhed. Dette er nødvendigt for, at arbejdsfordelingen kan etableres.

Når aftalen er indgået, og de opstillede betingelser er opfyldt, kan de ansatte, der er omfattet af arbejdsfordelingen få supplerende dagpenge – så længe de er omfattet af arbejdsfordelingen, og de i øvrigt opfylder betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Arbejdsfordeling og coronavirus – er der sket særlige tilpasninger i ordningen om arbejdsfordeling?

Ja, regeringen har besluttet at gøre ordningen om arbejdsfordeling mere fleksibel, så virksomhederne hurtigere kan tilpasse sig den aktuelle situation. Det skal understøtte, at virksomhederne kan anvende ordningen til at undgå afskedigelser som følge af coronavirus.

Derfor ændres reglerne, så en arbejdsfordeling kan igangsættes, så snart den er anmeldt til jobcentret.

Dermed suspenderes det nuværende krav om, at en arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcentret senest en uge før, at den kan træde i kraft.

Samtidig bliver det muligt for virksomhederne at skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. Det indebærer, at ordningen bliver mere smidig, så tilpasninger til produktionen kan ske hurtigere.

Hvad kan aftales under en arbejdsfordeling?

Arbejdstiden skal – som det hele tiden har været gældende – være nedsat med en af følgende:

  • Mindst 2 hele dage pr. uge, eller (cyklus af 1 uges varighed)
  • 1 uges arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 2 ugers varighed)
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 1 uges ledighed, eller (cyklus af 3 ugers varighed)
  • 2 ugers arbejde på fuld tid fulgt af 2 ugers ledighed (cyklus af 4 ugers varighed)

I kan, som noget nyt – skifte mellem typerne af arbejdsfordeling, når en cyklus i arbejdsfordelingen er afsluttet. En cyklus er enten 1 uge, 2 uger, 3 uger eller 4 uger afhængig af, hvilken af de nævnte muligheder, som er valgt.

I kan dermed ændre på det undervejs i arbejdsfordelingen, så man f.eks. skifter mellem den udgave, hvor man har 2 dage pr. uge og den model, hvor der er 1 uges arbejde efterfulgt af 1 uges ledighed. 

Hvis I f.eks. har valgt, at I vil have udgaven med 2 nedsatte dage pr. uge, så kan I efter de nye regler skifte til en af de andre modeller efter den første uge.

Muligheden for at skifte cyklus giver mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Her skal du være opmærksom på, at alle ændringer i ordningen om arbejdsfordeling skal indgås frivilligt med medarbejderne. Du kan således heller ikke her selv træffe disse beslutninger.

Hvad er varigheden af en ordning med arbejdsfordeling?

Hvis arbejdsfordelingen varer maksimalt 13 uger, kan du nøjes med at anmelde arbejdsfordelingen til jobcenteret. Har arbejdsfordelingen en varighed af mere end 13 uger, skal den godkendes af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

En arbejdsfordeling kan vare, så længe I ønsker det. Men ifølge gældende regler kan man kun få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger. Her skal I være opmærksomme på, at alle uger i en arbejdsfordeling tæller med i de 30 ugers ret til supplerende dagpenge (også selvom den er tilrettelagt med eksempelvis 37 timer i en uge og 0 timer i næste uge). 

Kan du afskedige dine medarbejdere under en arbejdsfordeling?

Nej, det kan du ikke. Hvis du afskediger medarbejdere på grund af arbejdsmangel under arbejdsfordeling, bortfalder ordningen.

Hvis en afskedigelse var varslet, før arbejdsfordelingen begyndte, vil en afskedigelse i en arbejdsfordeling ikke medføre, at arbejdsfordelingsaftalen bortfalder.

Skal jeg betale G-dage for medarbejderne?

Hvis arbejdsfordelingen trådte i kraft senest den 27. marts
Ja, som arbejdsgiver skal du betale G-dage (arbejdsgivergodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag) til medarbejderne de første 2 dage, hvor der ikke arbejdes under arbejdsfordelingen. Dette skal du imidlertid alene gøre ved medarbejdernes første periode med supplerende dagpenge under ordning, og dermed ikke hver gang de går fra en periode med arbejde til en periode med supplerende dagpenge.

Hvis I under arbejdsfordelingen kommer frem til at forlænge ordningen ud over den periode, som i første omgang er anmeldt til jobcenteret eller godkendt af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd, skal du på ny betale for 2 G-dage.

Hvis en arbejdsfordeling ændres, således at eksempelvis arbejdstiden går yderligere ned, vil der være tale om en ny arbejdsfordelingsordning. En sådan ny arbejdsfordeling skal anmeldes til jobcenteret eller Det Regionale Arbejdsmarkedsråd senest når den træder i kraft, og vil på ny udløse 2 G-dage.

Hvis arbejdsfordelingen træder i kraft efter den 27. marts
Hvis arbejdsfordelingen først træder i kraft efter den 27. marts 2020, skal du derimod ikke betale de to første G-dage. Det gælder uanset om arbejdsfordelingen sker via en overenskomst eller en kollektiv aftale. Dette er gældende til og med 31. august 2020. 

Kan medarbejderne sige op, når de arbejder i en arbejdsfordeling – og hvad med deres varsel?

Det er betingelse for en aftale om arbejdsfordeling, at arbejdsfordelingen indeholder en frigørelsesmulighed, så den enkelte medarbejder uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

CORONAVIRUS OG DIN SITUATION SOM LEDIG

Kan jeg få dagpenge, selvom jeg ikke har været medlem af en a-kasse i 12 måneder?

Selvstændige kan optages med tilbagevirkende kraft.

Betingelser for optagelse med tilbagevirkende kraft:

  1. Man driver selvstændig hovedbeskæftigelse ud fra lovens definition heraf
  2. Vi modtager skriftlig ansøgning i perioden fra og med 9. juli til og med 8. august 2020
  3. Man skal betale et års kontingent med det samme

Man skal derudover bevare medlemskabet i mindst 1 år fra optagelsesdatoen. Nuværende medlemmer, der er selvstændige, kan betale sig til at opfylde anciennitetskravet.

Er man allerede medlem, men har endnu ikke været medlem i et år, får man lempet anciennitetskravet for ret til dagpenge (kravet om et års medlemskab), så det opfyldes, hvis:

  • Man har selvstændig hovedbeskæftigelse ud fra lovens definition.
  • Man betaler det manglende kontingent. Har man fx været medlem og betalt for et kvartal, skal man efterbetale 3 kvartaler.
  • Man skal sende os en skriftlig ansøgning i perioden 9. juli til 8. august 2020 for at få denne ret
  • Man får pligt til at være medlem i yderligere et år.

Har man allerede opnået et års medlemskab, kan man også anvende perioder uden for medlemsperioden, dog kun tilbage til 1. januar 2019. Medlemmet får pligt til at være medlem alt i alt i to år. 

I alle tre situationer skal man opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge. Det betyder, at man kan opnå dagpengeret fra datoen for modtagelse af optagelsesansøgningen, hvis alle krav er opfyldt:

  1. Man skal opfylde et indkomstkrav og får beregnet af en dagpengesats på baggrund af overskud af selvstændig virksomhed i hele 2019, hvis der foreligger en endelig årsopgørelse for 2019, som er endelig 2. juli 2020. Lønmodtagerarbejde for perioden 12 måneder bagud fra optagelsen kan også medregnes.
  2. Man er tilmeldt jobcentret og står til rådighed for arbejdsmarkedet i fuldt normalt omfang.
  3. Man er endeligt ophørt med virksomheden
  4. De almindelige regler om venteperiode er gældende. Det betyder, at man ikke kan få dagpenge i 3 uger, i enkelte tilfælde kun 1 uge efter det endelige ophør med virksomheden.

Kan jeg få dagpenge, hvis jeg lukker min virksomhed ned midlertidigt på grund af coronavirussen?

Som hovedregel kan man ikke få dagpenge under midlertidigt ophør med virksomheden. Udgangspunktet er, at man skal ophøre endeligt med virksomheden for at få dagpenge.

Men med vedtagelse af de nye regler den 25. juni 2020 er der sket en lille åbning af muligheden for dagpenge under midlertidigt ophør.

Man kan få dagpenge i 2 måneder - perioden fra og med 9. juli til og med 8. september 2020 - uden at ophøre, hvis:

  • Det midlertidige ophør er en direkte konsekvens af COVID-19 (myndighedspåbud om at holde lukket)
  • Den væsentligste del af virksomhedens indtægtsgrundlag er bortfaldet pga. COVID-19
  • Man ikke arbejder i virksomheden (få undtagelser)
  • Man må ikke være omfattet af kompensationsordningen for selvstændige eller få støtte fra andre offentlige ordninger.
  • Man skal erklære på tro og love, at man opfylder betingelserne.
  • Man kan kun ophøre midlertidigt én gang.

Hvem må ikke holde åbent?
Iflg. bemærkningerne i loven er det fx indendørs idræt, diskoteker og spillesteder.

Disse opgaver, må man godt udføre, selvom virksomheden er midlertidigt lukket og man samtidig modtager dagpenge:

  • Almindeligt tilsyn med virksomheden
  • Småreparationer
  • Oprydning
  • Forberedelse til genåbning
  • Udbetaling af løn
  • Betaling af regninger og lignende.

Anvendte timer medfører fradrag i dagpengene.

Ret til midlertidige dagpenge forudsætter endvidere, at man kan opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge, herunder at man opfylder et indkomstkrav og er tilmeldt jobcentret som aktivt arbejdssøgende. Dog får man ikke venteperiode, som man ellers normalt får.

Vil udbetaling af de indefrosne feriepenge føre til modregning i mine dagpenge?

Nej, udbetalingen af indefrosne feriepenge har ikke betydning for dine dagpenge.

Hvilken betydning har det, at min dagpengeperiode er suspenderet?

Det betyder, at selvom du får udbetalt dagpenge, trækkes det udbetalte ikke fra i din dagpengeperiode.

Har du f.eks. en måned tilbage af din dagpengeret nu, vil du også have en måned tilbage af din dagpengeret når suspensionen er bortfaldet.

Reglerne om suspension af dagpengeperioden trådte i kraft den 1. marts 2020 og falder væk igen den 31. august 2020.

Var du ledig før marts 2020 vil du altså den 1. september havde nøjagtigt samme antal dagpengetimer tilbage, som du havde den 1. marts 2020.

Er du blevet ledig efter den 1. marts 2020, så har du endnu ikke forbrugt af din dagpengeret, og begynder først at forbruge af den 1. september 2020.

Min dagpengeret udløb i marts. Kan jeg nu få dagpenge indtil den 31. august?

Ja, det kan du. Alle, der har en bestående ret til dagpenge den 1. marts – også selvom det er ganske få timer der resterer – kan få dagpenge indtil den 31. august 2020. 

Jobcentrene er åbnet igen. Hvad betyder det for mig?

Fra den 15. juni har alle ledige igen pligt til at deltage fysisk i samtaler og tilbud på jobcentre og i A-kassen LH.

Samtaler og tilbud kan dog stadig gennemføres digitalt. Det vil fremgå af dine indkaldelser, hvorvidt du skal møde fysisk til en samtale eller om samtalen gennemføres digitalt/telefonisk.

Jeg er i en særlig risikogruppe for COVID-19. Skal jeg stadig søge job og komme til møder i a-kassen og på jobcenteret?

Der er ingen særlige regler for vores medlemmer, der er i risikogruppen. A-kassen og jobcenteret skal dog tage særlige hensyn til medlemmer i risikogruppen.

Derfor er det vigtigt, at du fortæller både og dit jobcenter hvis du tilhører denne gruppe. Så hjælper vi dig videre.

Jeg har et deltidsjob eller en selvstændig virksomhed med dagpengeret. Har de nye regler betydning for mine supplerende dagpenge?

Ja, de nye regler betyder, at du ikke vil blive trukket i retten til supplerende dagpenge fra og med uge 9 til og med uge 35 (den 24. februar 2020 til og med den 30. august 2020). Så hvis du har 10 uger tilbage med ret til supplerende dagpenge i uge 9, vil du stadig have 10 uger tilbage i uge 27. 

Det betyder ikke, at du kan arbejde uden at blive modregnet i dagpengene for dine arbejdstimer eller timerne du bruger i din selvstændige bibeskæftigelse.

Skal jeg fortsat joblogge og søge 2 jobs om ugen?

Fra den 12. maj til den 26. maj har der ikke været krav til din jobsøgning, men fra den 27. maj 2020 er der igen pligt til aktiv jobsøgning og udfyldelse af din joblog.

Mine børns institutioner er lukket, kan jeg stadig få mine dagpenge?

Ja. Så længe du er tilmeldt jobcentret som ledig, kan du modtage dine dagpenge. 

Jeg er smittet med covid-19 og er ledig. Kan jeg få udbetalt dagpenge fra a-kassen?

Hvis du er blevet smittet med covid-19, er du syg, og du skal melde dig syg på jobnet.dk. Du vil modtage dagpenge fra a-kassen, de første 14 dage. Er du fortsat syg herefter, er det din kommune, som udbetaler sygedagpenge.

Jeg er lige blevet ledig – hvad gør jeg?

Du skal stadig tilmelde dig som nyledig på jobnet.dk og indsende en ledighedserklæring via hjemmesiden.

Min arbejdsgiver overvejer at anvende reglerne om arbejdsfordeling. Hvordan er jeg stillet i forhold til mine dagpenge?

De sædvanlige regler for arbejdsfordeling er fortsat gældende. Det vil sige, at man efter de almindelige ansættelsesretlige regler kan iværksætte en arbejdsfordeling, og anmelde den til jobcenteret. Læs mere om reglerne her

Hvis arbejdsfordelingen ikke er anmeldt til jobcenteret og følger reglerne om arbejdsfordeling, så gælder de almindelige regler om supplerende dagpenge. Det vil sige, at du skal have dagpenge på almindelige vilkår. Din arbejdsgiver skal også underskrive en frigørelsesattest (det betyder, at arbejdsgiveren skriver under på, at du kan sige op med dags varsel hvis du får et arbejde med flere timer).

Det er vigtigt, at din arbejdsgiver giver dig dit almindelige opsigelsesvarsel, før du går ned i tid. Hvis arbejdstidsnedsættelsen ikke bliver varslet, skal vi give dig en karantæne på 3 uger, før du kan få dagpenge.

Læs mere om reglerne for supplerende dagpenge her

Jeg har været ledig og modtaget dagpenge. Behøver jeg at lukke min virksomhed?

Har du tidligere været ledig og modtaget dagpenge og stadig har ret til dagpenge, har du måske mulighed for at få supplerende dagpenge uden at lukke din virksomhed.

Det er en betingelse, at du ikke ved tidligere ledighed har opbrugt retten til de supplerende dagpenge på maksimalt 30 uger. De timer, du eventuelt arbejder med virksomheden, skal trækkes i dine dagpenge time for time.

Derudover åbner den nye politiske aftale op for, at selvstændige, der er direkte omfattet af et forbud, fx mod at åbne mv., kan få dagpenge uden at ophøre endeligt med virksomheden, men kun i perioden fra og med 9. juli 2020 til og med 8. september 2020.

Læs mere om bibeskæftigelse

Læs mere om supplerende dagpenge

Hvad hvis jeg har lønarbejde ved siden af min virksomhed?

Hvis du ved siden af din virksomhed har lønarbejde, er der mulighed for, at vi kan anse din virksomhed som bibeskæftigelse, således at vi kan give dig supplerende dagpenge. 

Det forudsætter, at der er indberettet mindst 480 løntimer til SKATs indkomstregister inden for de sidste 6 måneder, før du nu søger supplerende dagpenge, og at der i denne 6 måneders periode kun har været én måned uden løntimer. 

Hvis du opfylder denne betingelse, vil vi som udgangspunkt kunne give dig supplerende dagpenge i op til 30 uger.

Coronavirus og din indtægtssikring

Ændres min udbetalingsperiode som følge af coronavirussen?

Udbetalingsperioden for indtægtssikringen forlænges ikke under nedlukningen som følge af coronavirussen. Indtægtssikringen er en privat forsikring som regeringen ikke yder støtte til via hjælpepakker, som det er tilfældet med dagpengene.

Jeg er lige blevet ledig - Hvad gør jeg?

Du skal senest anmelde din ledighed til Indtægtssikringen, når du melder dig ledig på Jobcentret og i A-kassen LH. På Mit Virksom under "Ledig"-fanen, kan du læse nærmere om, hvordan du melder dig ledig i Jobcentret, Virksoms A-kasse, A-kassen LH og hos Indtægtssikringen.

Jeg arbejder i min ægtefælles virksomhed. Kan jeg få udbetaling fra indtægtssikringen, hvis jeg udtræder af virksomheden?

Nej, der kan ikke udbetales ydelse fra indtægtssikringen ved udtrædelse af ægtefællens virksomhed, idet det sidestilles med egen opsigelse.

Min arbejdsgiver overvejer at anvende reglerne om arbejdsfordeling. Kan jeg så få udbetalinger fra indtægtssikringen?

Nej, du kan ikke få udbetalinger fra indtægtssikringen under en fordelingsperiode. Du anses ikke for at være endeligt ophørt under en arbejdsfordeling.

Jeg får udbetalinger fra indtægtssikringen, men er smittet med coronavirus. Kan jeg fortsat få udbetalt fra forsikringen?

Nej, du kan ikke få udbetalinger fra indtægtssikringen, da du er sygemeldt og skal have udbetalt sygedagpenge. Udbetalingen kan fortsætte, når du er raskmeldt og er tilmeldt Jobcenteret som ledig.

Jeg er ikke smittet med coronavirus, men jeg er sat i karantæne af Styrelsen for Patientsikkerhed. Kan jeg få udbetalt ydelser fra indtægtssikringen?

Nej, der kan ikke udbetales ydelser fra indtægtssikringen i en karantæneperiode på grund af coronavirus. Forsikringen dækker ikke ved epidemier, der er taget under offentlig behandling.

Jeg er selvstændig og påtænker at lukke min virksomhed, da der er nedgang i driften på grund af coronavirus. Kan jeg få udbetaling fra indtægtssikringen?

Nej, du kan kun få udbetaling fra Indtægtssikringen, hvis din virksomhed går konkurs.

Jeg er selvstændig og blevet smittet med coronavirus, kan jeg få udbetaling fra indtægtssikringen?

Nej, du kan ikke få udbetaling fra indtægtssikringen, hvis du er selvstændig og smittet med coronavirus.

Jeg er selvstændig og ikke smittet med coronavirus, men jeg er sat i karantæne af Styrelsen for Patientsikkerhed. Kan jeg få udbetalt ydelser fra indtægtssikringen?

Nej, der kan ikke udbetales ydelser fra indtægtssikringen i en karantæneperiode på grund af coronavirus. Forsikringen dækker ikke ved epidemier, der er taget under offentlig behandling.

FRIVILLIGT ULØNNET ARBEJDE SAMTIDIG MED DAGPENGE ELLER EFTERLØN – HVAD MÅ JEG OG I HVILKET OMFANG?

Hvad er de overordnede rammer for, hvad jeg må have af frivilligt ulønnet arbejde?

Arbejde medfører fradrag i dagpengene – uanset om du får løn for det eller ej. Du kan dog udføre nogle typer af frivilligt ulønnet arbejde uden fradrag i dagpenge.

Normalt er der fradrag i dagpengene for alt arbejde - uanset om arbejdet er lønnet eller ulønnet, og uanset om arbejdet udføres uden for normal arbejdstid eller på helligdage.

Du kan dog udføre aktiviteter eller frivilligt ulønnet arbejde uden, at det medfører fradrag, hvis aktiviteten/arbejdet

  • foregår i Danmark,
  • ikke har forbindelse med privat erhvervsvirksomhed,
  • ikke er underlagt ansættelsesretlige forpligtelser og
  • udføres for en frivillig organisation/forening, hvis formål ikke er at skabe overskud. 

Hvad er forskellen på frivilligt ulønnet arbejde og frivillige ulønnede aktiviteter?

Frivilligt ulønnet arbejde er ”arbejde”, der også vil kunne udbydes som almindeligt lønarbejde på det ordinære arbejdsmarked. Frivillige aktiviteter er derimod ”aktiviteter”, der efter sin art ikke udbydes som almindeligt lønarbejde. Eksempler på aktiviteter, der ikke medfører fradrag i dine ydelser, og som ikke kan udbydes som almindeligt arbejde, kan f.eks. være nabohjælp eller lokalt vagtværn som f.eks. ’Natteravnene’ og aktiviteter i genbrugsbutikker, som f.eks. Dansk Røde Kors.

Må jeg have ulønnet arbejde/aktivitet i en genbrugsbutik?

Ja, det må du. Forudsætningen er, at der er tale om en genbrugsbutik i tilknytning til en frivillig forening eller organisation som f.eks. Dansk Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp.

De er ikke begrænsninger for, i hvor stort et omfang du kan have aktiviteten.

Det er en betingelse, at der er tale om en aktivitet, der ikke udbydes som almindeligt lønarbejde, f.eks. ekspedient, servering af kaffe, stille varer på plads).

Hvilke frivillige ulønnede aktiviteter kan jeg have og i hvilket omfang?

Aktiviteter i frivillige foreninger/organisationer medfører ikke fradrag i dagpengene, hvis de ikke udbydes som almindeligt arbejde, og det ikke kræver en særlig uddannelse. Aktiviteterne er typisk hobbyprægede aktiviteter, som man deltager i af interesse, f.eks.: 

  • Almindeligt forefaldende aktiviteter i sociale cafeer, medborgerhuse, væresteder, hvor du f.eks. serverer kaffe, hjælper med madlavning, snakker med gæster m.m.
  • Deltagelse i almindeligt foreningsarbejde – kirkelige-, kulturelle-, beboerforeninger eller i spejderklubben, frimærkeforeninger, bridgeklubber, hobbyforeninger m.m..
  • Idrætsaktiviteter, herunder som træner i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere.
  • Besøgsven, herunder indkøbshjælp, nabohjælp.
  • Indsamler for nødhjælpsorganisationer eller ekspedient i genbrugsbutikker under f.eks. Dansk Røde Kors eller aktiviteter i humanitære organisationer
Det er ikke lagt begrænsninger for, i hvor stort et omfang, du kan udøve de frivillige ulønnede aktiviteter – du kan altså udøve dem i det omfang, som du ønsker.

Hvilke konkrete aktiviteter medfører ikke fradrag i mine dagpenge (det forudsættes, at der er tale om ulønnede aktiviteter, der ikke kan udbydes som almindeligt arbejde)?

  • Nabohjælp eller lokalt vagtværn som f.eks. ’Natteravnene’
  • Aktiviteter i genbrugsbutikker under f.eks. Dansk Røde Kors
  • Almindeligt forefaldende aktiviteter i sociale cafeer, medborgerhuse, væresteder, hvor du f.eks. serverer kaffe, hjælper med madlavning, snakker med gæster m.m.
  • Aktiviteter i humanitære organisationer, herunder for eksempel tøjsortering
  • Besøgsven
  • Idrætsaktiviteter, herunder dommergerning, træner og holdleder i foreninger, hvor det ikke er sædvanligt at ansætte lønnede trænere/holdledere på tilsvarende niveau
  • Indsamling til f.eks. nødhjælpsorganisationer
  • Spejderleder
  • Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der ikke kræver eller forudsætter særlig uddannelse

Der er ingen timebegrænsning i forhold til, hvor mange timer om ugen, du kan hjælpe.

I hvor mange timer om måneden må jeg have frivilligt, ulønnet arbejde (det forudsættes, at der er tale om ulønnede aktiviteter, der udbydes som lønarbejde eller kræver en særlig uddanelse(?

Frivilligt ulønnet arbejde, der udføres for frivillige organisationer, kan udføres i op til 44 timer om måneden uden fradrag i dagpengene. Hvis man er på efterløn, kan man udføre frivilligt ulønnet arbejde i op til 65 timer om måneden uden fradrag i efterlønnen.

Dette gælder for arbejde, der også udbydes som lønarbejde eller kræver en særlig uddannelse. Det kan f.eks. være:

  • Rådgivning, herunder telefonrådgivning, der kræver eller forudsætter en særlig uddannelse om f.eks. sociale forhold og rettigheder samt økonomiske spørgsmål.
  • Præst eller psykolog på krisecenter, i bl.a. humanitære organisationer for f.eks. udsatte grupper.
  • Jurist i retshjælp. 

Ønsker du at søge om at måtte arbejde frivilligt, beder vi dig udfylde og indsende blanketten Frivilligt ulønnet arbejde, som du finder på Mit Virksom. 

Gælder der særlige regler for frivilligt, ulønnet arbejde i forbindelse med primær drift/vedligeholdelse?

Frivilligt arbejde, der vedrører organisationens/foreningens primære drift og vedligeholdelse, medfører som hovedregel fradrag i dagpengene fra første time. Det gælder:

  • Primær drift - f.eks. personaleadministration, økonomi- og organisationsstyring, men også arbejde eller andre opgaver, som en offentlig myndighed er forpligtet til at udføre, f.eks. udbringning af mad til ældre.
  • Vedligeholdelse – det vil sige funktioner, der er med til at sikre, at de fysiske rammer er i orden, såsom tilførsel af vand, varme eller el, arbejde som forudsætter, at den enkelte er i besiddelse af en autorisation. Vedligeholdelse kan f.eks. også være varetagelse af den daglige rengøring, malerarbejde og lignende.

Er der primære driftsopgaver, der er undtaget fra fradrag?

Du kan få dagpenge uden fradrag samtidig med primære driftsopgaver, hvis arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft, og arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft.

Det kan bl.a. være mindre administrative opgaver (arkivarbejde, omstilling eller receptionistopgaver) samt mindre koordineringsopgaver, f.eks. i forbindelse med indsamlinger, formidling af frivilligt arbejde, sammensætning af vagtplaner, arbejde som bogholder eller revisor i mindre foreninger m.m.

Er der særlige vedligeholdelsesopgaver, der er undtaget fra fradrag?

Der fradrages ikke for vedligeholdelsesopgaver, hvis det ulønnede arbejde

  • kan sidestilles med almindelig vedligeholdelse og reparation af egen bolig,
  • arbejdet udføres lejlighedsvist,
  • arbejdet altid har været udført af ulønnet arbejdskraft i organisationen mv.,
  • arbejdet i lignende organisationer mv. udføres af ulønnet arbejdskraft, og
  • arbejdet kan udføres uden, at der kræves autorisation.

Eksempler på vedligeholdelse, der ikke medfører fradrag, er lejlighedsvis rengøring eller den årlige hovedrengøring eller maling af klubhuset, opkridtning af boldbaner, vinterklargøring af søspejdernes både og lignende.

Hvor kan jeg finde mere information om frivilligt ulønnet arbejde og ulønnede aktiviteter?

Du kan læse om frivilligt ulønnet arbejde og ulønnede aktiviteter i pjecen ”Frivilligt ulønnet arbejde – når du får dagpenge eller efterløn”.

Download PDF

Vær opmærksom på, at den ovenstående rådgivning er generel, og enhver situation skal vurderes konkret.

Hvad skal du være opmærksom på vedrørende coronavirus?

Følg udviklingen af coronavirus, og følg anbefalingerne fra myndighederne.

 

Rigspolitiet
Der er oprettet en fælles hjemmeside coronasmitte.dk, hvor du får de nyeste opdateringer om covid-19.

Læs mere

Fælles hotline til generelle spørgsmål om coronavirus
Uddannede frivillige håndterer henvendelser generelle spørgsmål om rejsebegrænsninger, hygiejne og lignende. 

Læs mere

Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen opdaterer løbende deres anbefalinger baseret på den nuværende viden. Her kan du bl.a. finde information om smitte, symptomer og risici for forskellige befolkningsgrupper.

Læs mere 


Statens Serum Institut
Ligesom Sundhedsstyrelsen opdaterer Statens Serum Institut løbende om bl.a. status på udbruddet i Danmark, smitterisiko og forholdsregler.

Læs mere

Udenrigsministeriet
På Udenrigsministeriets hjemmeside finder du deres opdaterede rejsevejledninger. Dette er særligt relevant, hvis du selv eller dine medarbejdere skal på forretningsrejse, hvis du har udstationerede medarbejdere, og hvis du skal modtage konsulenter fra udlandet.

Læs mere


Erhvervsstyrelsen 
Erhvervsstyrelsen har udgivet en vejledning til virksomheder om, hvordan man bør forholde sig til coronavirus. Vejledningen opdateres løbende og kan findes på.

Læs mere

 
Telefonisk sparring.

Få juridisk hjælp

Som medlem af Virksom kan du altid få hjælp og rådgivning af et stærkt korps af jurister og advokater med speciale i ansættelsesret og personalejura. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive til at kontakte os.

Kontakt os

Sådan arbejder vi politisk under coronakrisen

Dansk erhvervsliv står i en alvorlig situation, og derfor arbejder vi også politisk for vores medlemmer, så dansk økonomi og de mange påvirkede arbejdspladser kan hjælpes nemmere gennem krisen. Læs mere
Sådan arbejder vi politisk under coronakrisen