Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Bliv seniormedlem af A-kassen

30. december 2016

Hvis du er over 65 år og stadig aktiv på arbejdsmarkedet, kan du fra 2017 tegne et seniormedlemskab af A-kassen LH. Her kan du få hjælp til jobafklaring, sparring, guides og værktøjer og meget mere.

Som noget nyt kan du fra 2. januar 2017 tegne et seniormedlemskab af A-kassen LH.

Ifølge Arbejdsløshedsforsikringsloven § 43 ophører et a-kasse medlemskab altid senest ved udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen og dermed får ret til folkepension. Med det nye medlemskab får alle over 65 år, der stadig er aktive på arbejdsmarkedet, mulighed for fortsat at få hjælp og rådgivning til jobsøgning.

Et seniormedlemskab giver ikke ret til dagpenge og koster kun 106 kr. pr. måned.

Som seniormedlem af A-kassen LH får du:

  • Hjælp til jobafklaring
  • Sparring på kompetencer og styrker
  • Hjælp til ansøgning og CV
  • Hjælp til jobsamtalen
  • Guides og værktøjer til karriereafklaring

Ønsker du at tegne et seniormedlemskab, skal du kontakte os på telefon 3283 3644.

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback