Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Dagpengereform - hvad betyder det for dig, der er ledig?

05. december 2016

Den seneste dagpengereform indebærer, at der nu bliver indført en række ændringer i dagpengesystemet, som blandt andet ændrer på kravene til optjening af dagpengeret, og gør det mere fleksibelt for ledige at forlænge deres dagpengeperiode.

De første ændringer træder i kraft den 2. januar 2017, og anden del af reformen bliver indført den 1. juli 2017.

Forlængelse af dagpengeperioden
Hvis din dagpengeperiode udløber den 1. januar 2017 eller senere – enten fordi du har brugt din dagpengeperiode på de 104 uger, eller fordi din referenceperiode på tre år udløber – har du mulighed for at forlænge perioden med op til 1 år, hvis du har arbejde undervejs i ledighedsperioden. Du kan ”veksle” hver arbejdstime til to timers dagpengeret.

Læs om forlængelse af dagpengeperioden

Overskydende timer bortfalder
Kravet om afspadsering af de såkaldt ”overskydende timer” bortfalder den 1. juli 2017. Overskydende timer er timer, du har arbejdet og fået løn for over 37 timer om ugen.

Læs mere om overskydende timer

Ændringer for lønmodtagere:
Nedenstående ændringer gælder udelukkende for lønmodtagere - ikke selvstændige.
 
Timekrav ændres til indkomstkrav
For at få ret til dagpenge skal du efter de gældende regler opfylde et timekrav på 1.924 timers arbejde indenfor de sidste tre år.
Dette timekrav bliver ændret til et indkomstkrav for alle, der bliver ledige fra og med den 1. juli 2017. Kravet går på, at du skal have tjent 223.428 kroner inden for de seneste tre år for at få ret til dagpenge. Dog vil timekravet fortsat gælde, hvis man i sin ledighedsperiode har arbejdet mere end 1.924 timer og derved har genoptjent retten til dagpenge.

Ny beregning af sats
Hvis man bliver ledig igen og har optjent en ny ret til dagpenge fra og med den 1. juli 2017, skal det beløb, man skal have udbetalt dagpenge efter, beregnes ud fra de 12 måneder hvor du har tjent mest inden for de seneste 24 måneder.

Rådgivning
Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback