Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Du lærer ikke, før du lancerer

Af Dan Norris, prisvindende content marketer og forfatter til The 7 Day Startup

Jeg var to uger fra at opgive alt om iværksætteri for altid. Jeg kiggede de få jobopslag fra mit område igennem, og overvejede at flytte tilbage til byen.

Jeg havde set mig selv som iværksætter de seneste 14 år, og jeg havde været igennem en sand rutsjebanetur som forretningsejer de sidste syv år. Hvad fanden er egentlig meningen med det hele?, tænkte jeg.

Min første forretningsidé
Jeg fik smag for iværksætteri for 14 år siden. Det var i år 2000, og jeg var en langhåret 20-årig, som kæmpede sig igennem universitetet. Jeg kedede mig forfærdeligt, og jeg skulle have et valgfag for at optjene points, da jeg var dumpet i en række andre fag. Jeg faldt over et helt nyt fag, der hed iværksætteri.

Jeg drømte om at starte og drive min egen succesfulde startup, så derfor gjorde faget mig nysgerrig. Målet med faget var at komme på en forretningsidé og planlægge, hvordan man sætter den i værk. Jeg var i gang med at studere business, så jeg tænkte, at det gav mening at vælge mindst ét fag, som lærte mig, hvordan man starter og driver en virksomhed.

I 2000 var det Dogpile og Hotbot, som jeg brugte til at søge på nettet med. Men der var ikke så meget at finde online på den tid. Alt det gode var på biblioteket. Mit hovedfag var Human Resources, og en dag på biblioteket faldt jeg over en bog, som hed The Ultimate HR Manual. Jeg gemte den, så der ikke var andre, der kunne finde den. Den måtte ikke forlade bygningen - den var for magtfuld.

Manualen indeholdte alle hemmelighederne om, hvordan man administrerer human ressources. Den kortlagde, hvordan man præcist hyrer og fyrer, hvordan man rekrutterer talent, hvordan man administrerer forandring, hvordan man starter et team, og hvordan man oplærer folk. Det var den hellige gral inden for HR. Jeg manglede en forretningsidé, og efter jeg havde opdaget HR-manualen, fik jeg den. Hvad nu, hvis jeg lægger HR-manualen på nettet?

Jeg kunne starte en side, hvor forretningsejere kunne få adgang til alle formularerne og procedurerne, som er nødvendige for at praktisere den bedste HR, hvilket inkluderede stillingsbeskrivelser, medarbejderundersøgelser, HR-analyse og træningsprogrammer. Det ville være sejt! Min første forretningsidé var født.

Jeg brugte seks måneder på at planlægge min idé, og jeg fandt ud af præcist, hvilke emner den skulle indeholde, hvordan dokumenterne skulle leveres, hvordan man skulle kræve betaling og endda, hvordan man skulle hyre tekstforfattere. Det var min million dollar-idé.

HR-managere betalte allerede tusindvis af dollars for HR-ansatte, så jeg tænkte, at de i hvert fald ville betale et par hundrededollars for alle de tænkelige HR-dokumenter. Der var ikke noget lignende på markedet ifølge min research. Jeg var stolt af min plan. Den var meget organiseret, detaljeret og gennemarbejdet. Jeg var nervøs, da jeg afleverede planen, men jeg havde en forhåbning om at få en høj karakter. Jeg ventede og ventede på mit resultat.

Endelig kom dagen. Jeg åbnede opgaven og så et A. BUM! Der var bare ét problem. Jeg startede aldrig virksomheden. Ja, jeg havde udarbejdet en smuk forretningsplan efter at have brugt timevis på biblioteket med hovedet begravet langt nede i smertefuld research. Men lanceringen af virksomheden var ikke en del af planen. Det var karakteren, det handlede om.

Når jeg ser tilbage, så var timingen ellers helt perfekt. Jeg fik idéen lige efter det første dot com-nedbrud, og tjenester som denne blev mainstream et par år senere. HR-dokumenter og policer var lette at dele og købe online. Når jeg ser tilbage, så er jeg sikker på, at det havde potentiale til at blive en virksomhed med en værdi på i hvert fald syv-otte cifre.

Jeg vil aldrig vide det med sikkerhed. Jeg lærte en meget værdifuld lektie fra min mangel på lancering. Du kan aldrig forudse, hvad der sker, efter du har lanceret en virksomhed. Længerevarende planer og detaljerede

dokumenter er meningsløse. De fleste virksomheder går hen og laver noget helt andet, end hvad de havde planlagt. I dag kaldes det en kovending.
Lektien er, at du ikke lærer noget, før du lancerer.

Jeg havde opbygget en rigtig forretning. Jeg var på vej til at blive millionær. Det var i hvert fald, hvad jeg troede.

Dan Dorris, content marketer og forfatter

Min første startup
Jeg bruger ordet startup, fordi jeg synes, at begrebet selvstændig er meget misforstået. En startup har brug for høj vækst og opererer som regel på et stort marked med masser af potentiale. En startup skal have potentialet til at blive en ”rigtig forretning” i sig selv og ikke bare være et job for stifteren. Jeg har indset, at selvstændig ofte betyder at arbejde for sig selv.

Spol frem til 2006. Jeg var lige blevet forfremmet i en virksomhed, hvor jeg befandt mig godt. Jeg var 26, og jeg var endelig klar til at starte min egen virksomhed. Jeg sagde til alle, at jeg ville være millionær, inden jeg fyldte 30. Jeg havde endnu en idé. Jeg ville starte en forretning, hvor jeg byggede hjemmesider for andre.

At jeg ingen færdigheder havde inden for programmering af hjemmesider eller it generelt var ingen stopklods. Jeg hoppede i stedet ud på dybt vand. Jeg lærte hurtigt ved at læse bøger og ved at arbejde med det i praksis. Mine første kunder stillede mig spørgsmål såsom: ”Kan du bygge en hjemmeside i ASP.NET?”. Jeg svarede ja og søgte panisk efter artikler om ASP.NET på Google for at finde ud af, hvad det var og begynde arbejdet.

Alt så ud til at gå godt i starten. Jeg fik et projekt allerede den første uge og tjente 40.000 dollars mit første år. Det var ikke ligefrem 1.000.000 dollars, men jeg var glad for at have overlevet det første år!
Det andet år omsatte jeg for omkring 80.000 dollars, og det tredje år nåede jeg op på et sekscifret beløb. Før jeg havde set mig om, havde jeg et kontor, ansatte, en server, et telefonsystem, hundredvis af kunder og masser af potentielle kunder. Jeg havde opbygget en rigtig forretning. Jeg var på vej til at blive millionær. Det var i hvert fald, hvad jeg troede.

Men jeg havde ét stort problem. Virksomheden var ikke indbringende nok. Det var ikke indbringende nok det første år, det syvende år eller nogle af årene derimellem. Jeg blev ikke millionær, inden jeg fyldte 30. Jeg gik baglæns, mens alle mine venner stormede fremad. Jeg var 30 og levede fra uge til uge, boede til leje og tjente en lavere løn end nogen andre, jeg kendte.

Det blev værre, før det blev bedre. Jeg indså, at det ikke nyttede noget at trække en højere løn ud til mig selv, så længe virksomheden ikke havde større overskud. Virksomheden voksede ikke. Jeg prøvede alt, og jeg mener alt, for at få det til at fungere. Lige meget, hvad jeg gjorde, så kunne jeg ikke komme videre.

Jeg havde store succeser, som da jeg vandt et projekt til 20.000 dollars, og jeg havde nogle fiaskoer, som da jeg måtte afskrive en faktura på 10.000 dollars, eller da jeg hyrede den forkerte person. Intet var konstant.

Jeg arbejdede tit i juletiden for at behage mine mest krævende kunder. Jeg kæmpede med ensomhed, mangel på motivation og selvtillid. Jeg havde gjort mig selv sårbar og efterladt mine venner og kolleger på vejen. Jeg vidste, at folk regnede med store ting. Jeg forventede selv store ting. Men jeg regnede aldrig med at fejle.

Jeg fik masser af positive tegn, som jeg tolkede som om, at tingene ville ændre sig til det bedre, men så skete der et eller andet, og jeg blev skubbet på røven igen. Det skete hele tiden. Jeg mistede troen på min egen dømmekraft. Jeg kom på flere andre idéer, som jeg troede kunne redde min forretning, for så bare at se dem fejle hver gang.

Efter at have været i gang i syv år havde virksomheden en indtjening på 180.000 dollars om året, men jeg tjente selv kun omkring 40.000 dollars årligt. Til sidst accepterede jeg, at det var et problem, som jeg ikke kunne løse. Jeg solgte min virksomhed for at starte forfra. Denne gang ville jeg gå hele vejen. Jeg ville starte noget ordentligt. En startup, som ville overgå alle forventninger.

Jeg ville stoppe med bare at klare mig og endelig få succes. Jeg satte alt på ét bræt. eg havde nok penge fra salget til at kunne klare udgifterne i 12 måneder. Hvis jeg ikke kunne få det op at køre inden da, så ville jeg være nødt til at flytte ind til byen og få et job. Det var skræmmende, men det virkede alligevel ikke som en stor trussel, for jeg var overbevist om, at jeg kunne få det til at fungere.

Fire idéer til den næste startup
Jeg vidste nu, hvad jeg skulle gøre. Jeg ville skabe noget stort, som kunne vokse. Jeg havde fire mulige idéer, som jeg kunne starte på: 

  • En potteplanteholder, som kunne holde til tungepotter - en ven fortalte mig, at de ikke kunne finde én.
  • En app til surfere, hvor de kunne tjekke, hvor der var gang i bølgerne - ligesom Foursquare bare for surfere.
  • En SEO-app, som hjalp hjemmesideejere med deres søgemaskineoptimering.
  • Et analyseværktøj, som gjorde analyser fra forskellige kilder lettere at arbejde med.

Jeg arbejdede på alle idéerne og besluttede mig så for at fokusere på én. Jeg vidste intet om produktdesign eller fabrikation, så potteplanteholderen var ude. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg kunne tjene penge på surfing-app'en, så den var også dømt ude.

Jeg startede med at lave SEO-app'en, men så indførte Google nogle regler, der straffede den slags link building. Tredje nederlag. Analyseværktøjet var den sidste idé, så den startede jeg på. Jeg kaldte det for Web Control Room og omdøbte det senere til Informly for at få det til at lyde mere som en startup.

Nogle ting havde ikke ændret sig. I de tolv måneder følte jeg for det meste, at det gik godt. Der var trafik på hjemmesiden, masser af gratis medlemmer, god presseomtale og jeg opnåede meget. Jeg havde et rigtig godt team, og jeg havde lavet en solid app, som var unik, brugbar og løste et stort problem, fik jeg at vide af folk.

Efter elleve måneder, hvor jeg havde prøvet alt, tjente jeg kun 476 dollars om måneden, og jeg brugte mere end 2.000 dollars om måneden. Jeg havde brugt alle pengene fra min første virksomhed og var to uger fra at løbe helt tør for penge. Jeg begyndte at kigge efter jobs og tænke over, hvordan vi skulle flytte tilbage til den nærmeste by, hvor der var arbejde. Jeg havde fejlet igen.

Nu virkede det som om, at der ikke var nogen vej tilbage.

Min syv-dagssucces
Jeg havde to uger tilbage, så jeg havde én sidste chance. Dette ville være mit sidste forsøg på at etablere en succesfuld startup. Jeg havde lært meget fra min første og anden virksomhed, som jeg ville prøve at gøre brug af til min nye idé. Denne gang havde jeg ikke syv år eller elleve måneder. Sidst på ugen skulle jeg have gang i idéen, ellers ville jeg være nødt til at lukke det hele ned og begynde at søge jobs. Jeg kørte mest på adrenalin. Jeg ignorerede mange af de initiativer, som jeg normalt ville bruge tid på, når jeg planlagde en forretning. Jeg fokuserede kun på ting, som ville skabe betalende kunder.

Jeg glemte alt om: 

  • Lækre idéer. Jeg ville løse et problem, sælge en service og det skulle gå hurtigt.
  • Mine fiaskoer. Jeg havde fejlet meget i fjorten år, men jeg havde ikke tid til at bekymre mig om mine mangler.
  • Sparring. Jeg plejede at spørge folk om deres mening om mine idéer, men ikke denne gang.
  • Formodninger. Der var ikke tid til at planlægge ud fra formodninger om alle mulige ting.
  • Finpudsningen. Jeg havde ikke måneder til at arbejde på et logo, virksomhedsnavn eller design. Jeg valgte idéen, kom på et navn og lagde siden op på én dag.
  • Prisstrategi. Jeg satte en pris og ville lade mine kunder fortælle mig, om det var det værd.
  • Den perfekte betalingsmåde. Informlys betalingsmåde tog seks måneder at lave. Denne gang brugte jeg en PayPal-knap, som jeg lavede på en halv time.

  
Om lørdagen besluttede jeg at lancere WP Live Ninja (nu WP Curve). Min WordPress-supporttjeneste tilbød at løse små WordPress-jobs for 69 dollars om måneden med ubegrænset adgang 24/7. Lørdag eftermiddag var domænet registreret, om tirsdagen var siden live, og om onsdagen sendte jeg en e-mail ud, som lancerede tjenesten. Jeg fik min første betalende kunde den dag.

Den første uge fik jeg 10 kunder. Det resulterede i en indtjening på 476 dollars om måneden, som var præcist det samme beløb, som jeg havde arbejdet mig op på igennem de sidste tolv måneder med Informly. Det lyder nok ikke af meget, men min begejstring ville ingen ende tage. Jeg vidste, at jeg havde ramt plet.

Folk bedømte med deres pengepung. WordPress-problemer er irriterende, og folk var villige til at betale sig fra dem. Det var en månedlig service på et stort marked, som jeg vidste kunne skaleres til noget meget stort. Inden for 23 dage dækkede jeg udgifterne, og inden for en måned sluttede min medstifter Alex fra San Francisco sig til. Tanken om at flytte for at finde et job var nu kun et vagt minde.

Hver måned voksede vi med omkring 15 %. Folk begyndte proaktivt at sprede rygtet. Efter ti måneder havde vi 230 kunder, og tjente mere end 15.000 dollars om måneden.

Efter ti måneder havde WP Curve flere kunder end mit oprindelige agentur, større årlig indtjening, flere ansatte og et stærkere team, lavere udgifter, en mere simpel forretningsmodel, gladere kunder og tre gange større profit.

Vi var blevet til en rigtig forretning! En startup i hastig vækst i et stort marked med masser af potentiale. Efter fjorten år havde jeg opnået min drøm om at være iværksætter med en startup med høje vækstrater. Det tog kun syv dage.

Om Dan Norris:

Dan Norris- Dan Norris er prisvindende content marketer

- Forfatter til bestselleren The 7 Day Startup

- Artiklen er en del af ”Gurubogen”, som er en ny bog, der samler inspirerende tanker og idéer fra 100 forskellige ”guruer” – iværksættere og ledere – som hver især har skrevet korte indlæg om lige det, de brænder for – eller erfaringer, de gerne vil give videre




Du kan finde flere artikler fra bogen her

Test din idé

Markedsmatch

Personlig rådgivning

Rådgivning
Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback