Nyheder

Fik du afslag på dagpenge i 2016-2018? A-kassen kan måske genoptage din sag

09. januar 2020

Hvis du fik afslag på dagpenge mellem den 1.5. 2016 til 30.9. 2018 grundet manglende dokumentation for ophør af selvstændig virksomhed, kan A-kassen måske genoptage din sag. Det fastslår en dom fra Højesteret.

Højesteret ændrede med en dom fra 30. april 2019 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs afgørelse om, at et medlem af en a-kasse ikke var endeligt ophørt med sin selvstændige virksomhed, fordi driftslokalerne ikke var solgt eller udlejet.

Højesteret slår fast, at man ikke generelt kan stille krav om, at driftslokaler er solgt eller udlejet.

Det betyder, at der er nogle sager, som A-kasserne skal genoptage. Så har du fået afslag på dagpenge i perioden 1. maj 2016 til og med den 30. september 2018 på grund af manglende dokumentation for ophøret, og du ikke har klaget over afgørelsen, hører vi meget gerne fra dig. Vi vil herefter vurdere, om din sag kan genoptages.

Kontakt os