Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Ny ordning om skattefri seniorpræmie – når du går på folkepension

10. maj 2019

Den 1. juli 2019 træder en ny ordning om skattefri seniorpræmie i kraft. Seniorpræmien vil blive tildelt borgere, der udskyder folkepensionen minimum 12 måneder og er født den 1. januar 1954 eller senere.

Penge

Som et led i finansloven for 2019 vil borgere blive belønnet med en skattefri seniorpræmie, når de vælger at blive på arbejdsmarkedet, efter de har nået folkepensionsalderen.

Betingelser for den skattefri seniorpræmien
Den nye ordning om skattefri seniorpræmie træder i kraft den 1. juli 2019.

Retten til seniorpræmien er betinget af, at man inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen har haft mindst 1.560 løntimer, samt at man er født den 1. januar 1954 eller senere.

Seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 30.000 kroner, som er skattefrit.

Ordningen må ikke forveksles med efterlønsordningens mulighed for skattefri præmie. Det er to forskellige ordninger - henholdsvis før og efter folkepensionsalderen.

Har du spørgsmål?
Det er Udbetaling Danmark, som administrerer ordningen. Har du spørgsmål til ordningen om skattefri seniorpræmie, skal du rette henvendelse til Udbetaling Danmark. Du kan ringe på tlf. 7011 1213.

Læs mere på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside

Se lovteksten på retsinformation.dk