Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Om Lederne

Lederne er organisation og a-kasse for ledere og særligt betroede medarbejdere – og så er Lederne en del af Ledernes Hovedorganisation.

Om Lederne

Tre organisationer i samme hus
Ledernes Hovedorganisation har tre organisationer med forskellige medlemsgrupper. PRO er for funktionærer, der er ansat på individuel kontrakt, og Virksom er for selvstændige. Som den tredje og største organisation i familien er Lederne den organisation, der henvender sig til dig, der er leder eller særligt betroet medarbejder. Alle tre er de en del af Ledernes Hovedorganisation og har fælles a-kasse (A-kassen LH).

Bringer medlemmerne videre
Lederne er Danmarks eneste organisation og a-kasse med fokus på ledere og ledelse. Her står vi sammen om at sprede god ledelse og give dig de bedste forudsætninger for en succesful karriere som leder.

Med Lederne som sparringspartner har du altid en professionel rådgiver ved hånden, når du har brug for det. Du kan trække på os i alle faser af dit arbejdsliv, hvad enten du har brug for hjælp med paragrafferne eller står med en ledelsesmæssig udfordring. Vores rådgivere står også klar til at hjælpe dig, når det handler om din karriere, din løn og din trivsel – så du kan fokusere op at tage ansvar for dit lederskab.

Vi fører sager for vores medlemmer, når de oplever problemer i deres ansættelsesforhold i forbindelse med opsigelse, eller hvis virksomheden går konkurs. Vi hjælper vores medlemmer med at finde den rette hylde i deres karriere og har en lang række inspirerende arrangementer, guides og værktøjer, du kan bruge i din lederrolle.

Vores adelsmærke er hurtig og professionel hjælp til at bringe alle medlemmer videre uanset situationens kompleksitet.

Prisen for medlemskab er den samme i alle tre organisationer, og serviceydelserne af samme, høje kvalitet – med fokus på netop dit behov.

Læs mere om Lederne
Se alle medlemsfordelene i Lederne