Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Konference for selvstændige: Sælg dig selv og dit produkt

Den 21. november i Aarhus inviterer vi til gratis konference, hvor vi stiller skarpt på, hvordan man opnår et øget salg. Vi har sørget for to af Danmarks bedste indlægsholdere, som vil bidrage med hver deres input til dagens emne.

Sælg dig selv og dit produkt med Anna Thygesen og Brian Sørensen

TILMELD DIG HER


Kom og oplev Anna Thygesen, der er ekspert i salg og kommunikation. Hun fortæller dig, hvad der skal til for at booste sit salg i dag, hvor der for de fleste er masser af konkurrenter på markedet. Det handler nemlig i høj grad om at have et værdifællesskab med kunden. Kom og hør mere om, hvordan du kan arbejde målrettet med værdibaseret salg i din virksomhed.

Hør herefter historien bag succes-virksomheden CULT, der startede i en garage, og som nu er blevet en kæmpe, dansk iværksættersucces. Brian Sørensen er manden bag CULT, og han fortæller ærligt om historien bag virksomheden, så du kan blive inspireret til, hvordan du kan arbejde med at udfordre det ordinære.

 

Dagens program:

13.00-13.10: Velkomst v/ Jonathan Løw, forfatter og iværksætter

13.00-14.30: Værdibaseret salg v/ Anna Thygesen, CEO, WeDoCommunication

14.30-15.00: Pause

15.00-16.00: Om at udfordre det ordinære v/ Brian Sørensen, CULT

Anna Thygesen, kommunikationsrådgiver og CEO, WeDoCommunication
Der er intet nyt under solen, et godt salg er altid resultatet af hårdt arbejde og den rette mentale indstilling. I dag er der ingen produkter eller serviceydelser, der dækker behov, som ikke allerede kan dækkes af andre løsninger. Derfor er et godt salg baseret på fælles værdier mellem dig, din virksomhed, kunden og kundens behov. Bliv klogere på emotionelt salg, salgskommunikation, værdifællesskaber og den rette mentale indstilling til et godt salg.

Om Anna Thygesen
Anna har arbejdet i store internationale virksomheder i lande som Israel, USA, Spanien og Holland. Hun har dog stadig fødderne plantet solidt på jorden. Anna har fundet sit hjertebarn, som er strategisk kommunikation. Hun bruger derfor al sin tid på at rådgive virksomheder inden for områder som kommunikation, branding, markedsføring og ledelse. Hun trækker på sine mange års erfaring, når hun rådgiver virksomheder. Anna arbejder kun med virksomheder og brands, der kan tåle at høre sandheden, da hun vil ud over stepperne og kalde en spade for en spade.

CULTs historie - om at udfordre det ordinære v/ Brian Sørensen
Brian fortæller åbent sin historie om udfordringer og sejre, og mest af alt om det at udfordre det ordinære og gøre ting anderledes. Brian leverer en hudløst ærlig fortælling, som ikke mindst er spændende, men også motiverende for deltagerne. Brian ønsker altid at udfordre det ordinære og at få andre til at tænke anderledes.

Om Brian Sørensen
Brian er manden bag Danmarks helt egen alkohol- og energiproducent CULT. Brian grundlagde CULT i 1998 i hans forældres garage nord for Århus. CULT eventyret har taget til, og Brian er en vaskeægte iværksættersucces, som giver de fleste andre baghjul. Brian ved en masse om at gribe chancen og om modgang og medgang, for han venter ikke på noget. Brian går derfor altid efter chancen og kæmper for det.

Kort om CULT
CULT A/S er en dansk virksomhed med hovedsæde i Lystrup ved Aarhus. Virksomheden producerer energidrik og ciderprodukter med og uden alkohol. Virksomhedens mest kendte og solgte drikke er CULT Energy Activator, Mokaï og SHAKER. Cult blev grundlagt i 1998 af Brian Sørensen, som på daværende tidspunkt drev Crazy Daisy M/F Broen i Aarhus Havn. Han havde bemærket, at gæsterne blev trætte og gik hjem kl. 04. En sjettedel af omsætningen gik derfor tabt i den sidste time. Han satte sig for at udvikle en drinksmikser med koffein, som kunne få folk til at blive lidt længere på diskoteket. CULT Energy Activator var en realitet, og siden er den blevet til SHAKER, som indeholder vodka.

Jonathan Løw er dagens ordstyrer
Jonathan Løw har selv startet flere virksomheder - bl.a. Listen Louder hvor Jonathan rådgiver virksomheder om at nå deres mål. Jonathan trækker derfor dagligt på sine iværksætter- og erhvervserfaringer til at hjælpe andre virksomheder.


TILMELD DIG HER