Hele historien om ledelse

Scientific management, human relations, trækteori, contingency theory, adfærdsteori, TQM, de syv intelligenser, operationsanalyse, theory X og Y, den lærende organisation, appreciative inquiry, situationsbestemt ledelse, leadership pipeline, teori U og så videre og så videre. Udviklingen af moderne ledelsestænkning har igennem mere end 100 år født et hav af forskellige tilgange til den gode ledelse, og aldrig har ledere haft så mange ledelsesredskaber
til deres rådighed, som de har i dag.

Ikke desto mindre savner mange ledere fortsat overblik over den samlede palet af teorier, de reelt har at trække på, og kommer i mangel af bedre til at anvende de samme igen og igen. Og derfor bliver den ledelse, der udøves i mange danske organisationer i dag, ofte for endimensionel og ikke nær så velfunderet og nuanceret, som den kunne være. Sådan lyder det fra ledelsesprofessor Steen Hildebrandt, der sammen med Søren Brandi, Jesper Poulsen, Kasper Wittrup og Vicki Juel Isaksen fra rådgivningsfirmaet Hildebrandt & Brandi med en ny bog forsøger at råde bod på netop det problem.

I Ledelse - hele historien giver han sammen med de fire andre forfattere et historisk overblik over moderne ledelsesteoris tilblivelse over de seneste 100 år. Bogen udfolder ledelsesteorien kronologisk og placerer de forskellige ledelsesretninger i en samfundsmæssig og historisk kontekst. Med afsæt i industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet og de første moderne ledelsestanker omkring scientific management beskrives human relations, adfærdsteori,
arbejdsmotivation, TQM, selvledelse, forandringsledelse og teori U for bare at nævne nogle, der placeres i forhold til de større historiske begivenheder. De to verdenskrige, depressionen i 1930’erne, fagforeningernes fremvækst, den kolde krig, oliekrisen, vidensamfundet, globaliseringen og bæredygtighed og
andre markante strømninger, der har påvirket ledelsesteoriernes dannelse.

Dagens ledere savner overblik over ledelseshistorien
- Der findes mange dygtige danske ledere, men også mange, der udøver ledelse lidt for forudsætningsløst. De har ikke tilstrækkeligt overblik over de ledelsestilgange og modeller, de reelt har til deres rådighed, og det betyder, at de let bliver for fastlåste i deres måde at udøve ledelse på. De tror, at lige netop den tradition, den model eller det redskab, som de mere eller mindre tilfældigt nu praktiserer, er den eneste, der findes, og det gør ledelse for endimensionel,
siger Steen Hildebrandt.

- Vi har derfor haft et ønske om at bidrage til at give ledere et stærkere teoretisk historisk fundament at stå på. For selvom der i dag udgives masser af ledelsesbøger, har der været et hul i ledelseslitteraturen lige netop der. Vi har ikke før haft et værk, der grundigt beskriver udviklingen i moderne ledelsesteori og gør det i en samfundsmæssig kontekst. Og som kan klæde ledere på til at forstå, hvorfor og hvordan forskellige strømninger igennem tiden har udviklet og udfoldet sig. Og det er det hul, vi forsøger at udfylde med bogen her, siger Hildebrandt.

Historien om ledelse findes i nuet
Steen Hildebrandt mener, at ledere først og fremmest kan anvende en beskrivelse af ledelseshistoriens udvikling som spejl til at blive mere bevidst om sin egen ledelsespraksis. - Al den ledelse, der praktiseres i dag, stammer jo et sted fra og kan føres tilbage i tiden. Selv scientific management fra slutningen af 1800-tallet, der introducerede de første moderne ledelsestanker som en meget mekanisk og ingeniøragtig tilgang til ledelse, er jo fuldt levende mange steder i dag. For der findes fortsat masser af ledelsestilgange, der hviler på samme principper, og også ledere, der i deres praksis er stærkt inspireret af Taylor, siger han og fortsætter:

- På den måde kan man sige, at hele ledelseshistorien findes i nuet. Og ved at opnå en stærkere historisk bevidsthed om den ledelse, man selv udøver, kan
man som leder blive klogere på og mere bevidst om sin egen praksis. Hvis man forstår, hvor ledelsesidéerne kommer fra, og hvor de ser ud til at være på vej
hen, kan man øge sit indblik i, hvorfor vi tænker om ledelse, som vi gør i dag. Historien kan derfor give ledere et mere solidt fundament at praktisere ledelse ud fra, siger han.

Ledelsesteorien gør os hele tiden klogere
Steen Hildebrandt mener ikke, at det giver mening at kalde visse ledelsesteorier for bedre end andre. De er alle opstået som produkter af deres tid for at finde
svar på udfordringer og problemer, som samfundet og organisationer har haft i givne perioder, og også som reaktioner og modreaktioner på hinanden. Ikke desto mindre mener han, at man, når man skuer tilbage på ledelsesteoriernes gradvise udvikling over de seneste 100 år, alligevel kan fastslå, at teorierne skridt for skridt har gjort os klogere på, hvad god ledelse er.

- Der er selvfølgelig stor forskel rundtomkring i verden, men set ud fra et dansk og nordisk perspektiv er der ingen tvivl om, at der har været en klar progression i udviklingen af ledelsesbegrebet, som har gjort os bedre til ledelse. Blandt andet har vi fået et mere og mere nuanceret syn på, hvad et menneske er, og hvordan vi rent mentalt fungerer. Vi har også opnået større og større indsigt i, hvad relationer mellem mennesker er, og hvad de betyder. Og da ledelse jo i høj grad handler om at forstå mennesker og relationer imellem mennesker, både mellem lederen og medarbejderen og medarbejderne imellem, har den viden hele tiden bidraget til at nuancere og ajourføre de forskellige ledelsesmodeller, siger ledelsesprofessoren og nævner også den teknologiske udvikling og vores øgede forståelse for økonomiske processer som faktorer, der har gjort os klogere på ledelse, og endelig også vores viden om læring. Både den individuelle læring og den organisatoriske læring, der hele tiden har nuanceret opfattelsen af, hvordan ledelse bør udøves.

Ledelse er blevet sværere med tiden
Selvom teorierne altså igennem tiden har gjort os klogere på, hvordan ledelse virker, mener Hildebrandt ikke, at ledelse som disciplin af den grund er blevet lettere at udføre over de seneste 100 år.

- Selvom ledere aldrig har haft så mange teorier og redskaber at trække på, oplever jeg ikke, at ledelse er blevet lettere. Tværtimod er det klart blevet vanskeligere at være leder. For selvom vi har fået mere og mere viden, så er den kontekst, som ledelse udøves inden for, samtidig blevet voldsomt mere kompliceret. Det gælder juridisk, økonomisk, politisk, teknologisk, værdimæssigt og holdningsmæssigt. Den kompleksitet udfordrer ledernes kompetencer og har uden tvivl gjort ledelse som disciplin langt sværere at udøve end for bare 20, 30 og 50 år siden, siger Hildebrandt, som peger på, at den udfordring blandt andet har ført til, at der i dag er kommet langt større fokus på behovet for ledelsesteam.

- En af konsekvenserne af den udvikling er, at vi er begyndt i højere grad at betragte udøvelsen af ledelse som et team-anliggende end som et individuelt anliggende. Ledergrupper spiller en meget større rolle i dag på mange niveauer, og hvor ledelse tidligere handlede om at kunne agere som selvstændig og altvidende chef, så har vi i dag taget konsekvensen og splittet ledelsesfunktionen op. I dag taler vi derfor mere og mere om en direktion end en direktør, siger han.

Scientific management, human relations, trækteori, contingency theory, adfærdsteori, TQM, de syv intelligenser, operationsanalyse, theory X og Y, den lærende organisation, appreciative inquiry, situationsbestemt ledelse, leadership pipeline, teori U og så videre og så videre. Udviklingen af moderne ledelsestænkning har igennem mere end 100 år født et hav af forskellige tilgange til den gode ledelse, og aldrig har ledere haft så mange ledelsesredskaber
til deres rådighed, som de har i dag.

Ikke desto mindre savner mange ledere fortsat overblik over den samlede palet af teorier, de reelt har at trække på, og kommer i mangel af bedre til at anvende de samme igen og igen. Og derfor bliver den ledelse, der udøves i mange danske organisationer i dag, ofte for endimensionel og ikke nær så velfunderet og nuanceret, som den kunne være. Sådan lyder det fra ledelsesprofessor Steen Hildebrandt, der sammen med Søren Brandi, Jesper Poulsen, Kasper Wittrup og Vicki Juel Isaksen fra rådgivningsfirmaet Hildebrandt & Brandi med en ny bog forsøger at råde bod på netop det problem.

I Ledelse - hele historien giver han sammen med de fire andre forfattere et historisk overblik over moderne ledelsesteoris tilblivelse over de seneste 100 år. Bogen udfolder ledelsesteorien kronologisk og placerer de forskellige ledelsesretninger i en samfundsmæssig og historisk kontekst. Med afsæt i industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet og de første moderne ledelsestanker omkring scientific management beskrives human relations, adfærdsteori,
arbejdsmotivation, TQM, selvledelse, forandringsledelse og teori U for bare at nævne nogle, der placeres i forhold til de større historiske begivenheder. De to verdenskrige, depressionen i 1930’erne, fagforeningernes fremvækst, den kolde krig, oliekrisen, vidensamfundet, globaliseringen og bæredygtighed og
andre markante strømninger, der har påvirket ledelsesteoriernes dannelse.

Dagens ledere savner overblik over ledelseshistorien
- Der findes mange dygtige danske ledere, men også mange, der udøver ledelse lidt for forudsætningsløst. De har ikke tilstrækkeligt overblik over de ledelsestilgange og modeller, de reelt har til deres rådighed, og det betyder, at de let bliver for fastlåste i deres måde at udøve ledelse på. De tror, at lige netop den tradition, den model eller det redskab, som de mere eller mindre tilfældigt nu praktiserer, er den eneste, der findes, og det gør ledelse for endimensionel,
siger Steen Hildebrandt.

- Vi har derfor haft et ønske om at bidrage til at give ledere et stærkere teoretisk historisk fundament at stå på. For selvom der i dag udgives masser af ledelsesbøger, har der været et hul i ledelseslitteraturen lige netop der. Vi har ikke før haft et værk, der grundigt beskriver udviklingen i moderne ledelsesteori og gør det i en samfundsmæssig kontekst. Og som kan klæde ledere på til at forstå, hvorfor og hvordan forskellige strømninger igennem tiden har udviklet og udfoldet sig. Og det er det hul, vi forsøger at udfylde med bogen her, siger Hildebrandt.

Historien om ledelse findes i nuet
Steen Hildebrandt mener, at ledere først og fremmest kan anvende en beskrivelse af ledelseshistoriens udvikling som spejl til at blive mere bevidst om sin egen ledelsespraksis. - Al den ledelse, der praktiseres i dag, stammer jo et sted fra og kan føres tilbage i tiden. Selv scientific management fra slutningen af 1800-tallet, der introducerede de første moderne ledelsestanker som en meget mekanisk og ingeniøragtig tilgang til ledelse, er jo fuldt levende mange steder i dag. For der findes fortsat masser af ledelsestilgange, der hviler på samme principper, og også ledere, der i deres praksis er stærkt inspireret af Taylor, siger han og fortsætter:

- På den måde kan man sige, at hele ledelseshistorien findes i nuet. Og ved at opnå en stærkere historisk bevidsthed om den ledelse, man selv udøver, kan
man som leder blive klogere på og mere bevidst om sin egen praksis. Hvis man forstår, hvor ledelsesidéerne kommer fra, og hvor de ser ud til at være på vej
hen, kan man øge sit indblik i, hvorfor vi tænker om ledelse, som vi gør i dag. Historien kan derfor give ledere et mere solidt fundament at praktisere ledelse ud fra, siger han.

Ledelsesteorien gør os hele tiden klogere
Steen Hildebrandt mener ikke, at det giver mening at kalde visse ledelsesteorier for bedre end andre. De er alle opstået som produkter af deres tid for at finde
svar på udfordringer og problemer, som samfundet og organisationer har haft i givne perioder, og også som reaktioner og modreaktioner på hinanden. Ikke desto mindre mener han, at man, når man skuer tilbage på ledelsesteoriernes gradvise udvikling over de seneste 100 år, alligevel kan fastslå, at teorierne skridt for skridt har gjort os klogere på, hvad god ledelse er.

- Der er selvfølgelig stor forskel rundtomkring i verden, men set ud fra et dansk og nordisk perspektiv er der ingen tvivl om, at der har været en klar progression i udviklingen af ledelsesbegrebet, som har gjort os bedre til ledelse. Blandt andet har vi fået et mere og mere nuanceret syn på, hvad et menneske er, og hvordan vi rent mentalt fungerer. Vi har også opnået større og større indsigt i, hvad relationer mellem mennesker er, og hvad de betyder. Og da ledelse jo i høj grad handler om at forstå mennesker og relationer imellem mennesker, både mellem lederen og medarbejderen og medarbejderne imellem, har den viden hele tiden bidraget til at nuancere og ajourføre de forskellige ledelsesmodeller, siger ledelsesprofessoren og nævner også den teknologiske udvikling og vores øgede forståelse for økonomiske processer som faktorer, der har gjort os klogere på ledelse, og endelig også vores viden om læring. Både den individuelle læring og den organisatoriske læring, der hele tiden har nuanceret opfattelsen af, hvordan ledelse bør udøves.

Ledelse er blevet sværere med tiden
Selvom teorierne altså igennem tiden har gjort os klogere på, hvordan ledelse virker, mener Hildebrandt ikke, at ledelse som disciplin af den grund er blevet lettere at udføre over de seneste 100 år.

- Selvom ledere aldrig har haft så mange teorier og redskaber at trække på, oplever jeg ikke, at ledelse er blevet lettere. Tværtimod er det klart blevet vanskeligere at være leder. For selvom vi har fået mere og mere viden, så er den kontekst, som ledelse udøves inden for, samtidig blevet voldsomt mere kompliceret. Det gælder juridisk, økonomisk, politisk, teknologisk, værdimæssigt og holdningsmæssigt. Den kompleksitet udfordrer ledernes kompetencer og har uden tvivl gjort ledelse som disciplin langt sværere at udøve end for bare 20, 30 og 50 år siden, siger Hildebrandt, som peger på, at den udfordring blandt andet har ført til, at der i dag er kommet langt større fokus på behovet for ledelsesteam.

- En af konsekvenserne af den udvikling er, at vi er begyndt i højere grad at betragte udøvelsen af ledelse som et team-anliggende end som et individuelt anliggende. Ledergrupper spiller en meget større rolle i dag på mange niveauer, og hvor ledelse tidligere handlede om at kunne agere som selvstændig og altvidende chef, så har vi i dag taget konsekvensen og splittet ledelsesfunktionen op. I dag taler vi derfor mere og mere om en direktion end en direktør, siger han.