Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Når ildsjæle mødes #2

I Virksoms podcast-serie "Når ildsjæle mødes" kommer du helt tæt på to succesrige iværksættere. Én kommer med mange års erfaring i bagagen og én er ny i samme branche. De fortæller om, hvordan de møder muligheder og udfordringer i arbejdet med at udleve deres passion - lyt med her.

Når ildsjæle mødes
I denne episode møder vi Anh Lê, der står bag Lê Lê-restauranterne i København. LêLê startede som et lille, familiedrevet gadekøkken på Vesterbro, og der blev knoklet igennem, som du bl.a. kan høre her i udsendelsen. I dag tæller LêLê en restaurant, flere street kitchens, en foodtruck, festivalmadboder, en lang række produkter, der kan købes i forskellige supermarkeder, og en cateringforretning. Derudover har Anh Lê skrevet kogebøger, er kendt fra morgen-tv og meget mere. I denne podcast møder hun David Andersen, der for nylig har startet caféen Sonny CPH i København til en snak om at starte op som iværksætter i restaurationsbranchen.
Podcast-serien er produceret i samarbejde med Heartbeats.

Lyt med til "Når ildsjæle mødes"

Abonnér og lyt i iTunes eller Spotify

Du kan både lytte til Virksoms podcast på din mobil, computer eller tablet. Klik på ikonerne for at høre med i iTunes eller på Spotify:

 

Mød to nye ildsjæle den 23. april

I næste program kan du møde Ilse Jacobsen, som udover at være aktuel som dommer i Løvens Hule-programmerne også står bag en hel serie af produkter - både inden for mode og beauty. Det sidste er i fokus, når hun i Virksoms podcast-serie møder de to ildsjæle Tanja og Tine, der har udviklet deres helt eget makeup-mærke "Miild", som er både svanemærket og allergi-certificeret. Det bliver til en spændende samtale om, hvor vigtigt det er at bruge sine styrker, finde ud af, hvad man er god til - blandt meget andet. Glæd dig til at lytte med, når næste episode udkommer den 23. april 2018 :)

Er I flere ejere?

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback