Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Virksom SPRINGBOARD

Har du vækstambitioner og –potentiale? Så er Virksom SPRINGBOARD måske noget for dig.

Virksom Springboard

Her får du chancen for at få sparring af en hel gruppe erhvervsledere, som sætter sig grundigt ind i din virksomhed og den konkrete udfordring, du gerne vil have sparring til, inden I mødes og bruger en halv dag sammen – dig som case og dem i et panel. Det kan fx handle om finansiering, hvordan du møder et nyt marked, skalerer din produktion eller noget helt fjerde.

Vi afholder SPRINGBOARD i samarbejde med non-profit organisationen CONNECT Denmark, der bruger hele deres netværk på omkring 900 erhvervsledere til at finde sparringspartnere, når du eller andre iværksættere har brug for sparring. Netværket består af ledere, eksperter, investorer og bestyrelsesmedlemmer fra både danske og udenlandske virksomheder.

Hvad får jeg ud af at deltage?
Virksom SPRINGBOARD er din chance for at få konkret sparring til, hvordan du kan vækste/skalere din virksomhed og opnå dine mål.

Du får en ”bestyrelse for en dag” til at give dig målrettet sparring på din virksomhed ud fra dit oplæg til, hvad du gerne vil have panelet til at give dig input til. Alle paneldeltagerne (typisk 6-10 erhvervsledere fra relevante brancher) får dit oplæg på forhånd, så de kan nå at forberede sig, inden I ses på Virksom SPRINGBOARD.

- SPRINGBOARD har indtil videre hjulpet ca. 2.500 virksomheder med at udnytte deres vækstpotentiale
- 95 procent af de virksomheder, der har været på et SPRINGBOARD, findes stadig efter fire år – og de tjener penge.

Her kan du se, hvad to tidligere SPRINGBOARD-deltagere fortæller om at være med:

Vi brugte springboardet, som en slags "Løvens hule for sparring på strategi". Springboard igangsatte vigtige refleksioner og vi fik rettet planen ind. Flere af paneldeltagerne hjalp os efterfølgende og flere er fortsat tilknyttet. Springboard er klart en mulighed, som vi vil anbefale andre startups.

Casper Harlev, Partner hos Sensohive.

Hvem sidder i panelet?
Paneldeltagerne bliver særligt udvalgt til din case og din branche, så de kan byde ind med relevant feedback og sparring. Vi finder de 6-10 paneldeltagere blandt CONNECT Denmarks 900 medlemmer, der alle er erfarne erhvervsledere, som kan udfordre og inspirere dig og hjælpe dig med at få sat en retning for din virksomhed.

Hvordan kommer jeg med?

For at komme med på Virksom SPRINGBOARD er der nogle kriterier, din virksomhed skal opfylde. Det handler primært om, at du skal have både vækstambitioner og potentiale.

Kan du svare ja til flere af – det behøver ikke være alle – nedenstående spørgsmål, kan det være, du er oplagt til at deltage på Virksom SPRINGBOARD:

 

  1. Er du direktør eller ejerleder i en eksisterende virksomhed med 5-100 mio. i årlig omsætning?
  2. Vil du gerne vækste mere?
  3. Har du en plan og/eller ambition for at skabe mere vækst?
  4. Har du potentiale til at indtage nye markeder udenfor Danmark?
  5. Går du med overvejelser om generationsskifte indenfor de næste fem år?
  6. Har du potentiale til at skabe flere arbejdspladser og mere omsætning?
  7. Har du et nyt produkt, der skal ud på markedet?

Du ansøger om at komme med ved at præsentere din virksomhed og dine udfordringer/spørgsmål på én A4 side og sende den til bhj@virksom.dk

Brug gerne denne skabelon:

Opsummering af din forretning
 
Du får inden for to uger svar på, om du er kvalificeret til Virksom SPRINGBOARD. Det kan også være, vi vender tilbage med spørgsmål, vi beder dig uddybe for bedre at kunne vurdere din case.

Hvad skal jeg forberede?
Inden du deltager som virksomhed på et SPRINGBOARD, er det vigtigt, du er skarp på, hvad du helt konkret gerne vil have hjælp hos panelet til. Er det eksempelvis hvordan du/I får den rigtige struktur på virksomheden, hvilken markedsføringsstrategi, der vil være den rigtige, eller handler det om at få lagt en langsigtet strategi?
Til inspiration kan du tage udgangspunkt i denne skabelon, når du skal planlægge din præsentation
 
Hent skabelon

Sådan foregår Virksom SPRINGBOARD

På dagen starter SPRINGBOARD med, at du (virksomheden) kommer med en kort præsentation. Herefter lytter du med som en flue på væggen, når panelet agerer bestyrelse for din virksomhed og taler om, hvad der vil være det bedste at gøre. Facilitator stiller spørgsmål, hvis der er behov for uddybning. Efter 1,5-2 afrundes samtalen, og panelet kommer med deres bud på en retning for virksomheden. Og du får efterfølgende – på baggrund af panelets anbefalinger – en handlingsplan for din virksomhed med dig hjem. Forløbet tager omkring tre timer. Det hele bliver videofilmet, og du får også videoen med hjem.

Hvad sker der efter SPRINGBOARD?
Som udgangspunkt er der ikke planlagt nogen opfølgning, når du har deltaget på Virksom SPRINGBOARD. Men i praksis sker det tit, at virksomheder finder sammen med en eller flere paneldeltagere og fortsætter dialogen/samarbejdet efter et SPRINGBOARD.

 

Datoer for næste SPRINGBOARDS:

20. november 2018 kl. 10-12

22. januar 2019 kl. 14-16

 

Sted: 

Virksom
Vermlandsgade 65
2300 København S


Har du spørgsmål til Virksom SPRINGBOARD, er du velkommen til at kontakte ledelsesrådgiver Bjarne Henning Jensen på telefon 3283 3548 eller på mail bhj@virksom.dk

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback