Arbejdsskade

Anmeldelse
Hvis din medarbejder er uarbejdsdygtig i blot én enkelt dag i tillæg til den dag, hvor ulykken finder sted, har du pligt til at anmelde ulykken til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Medfører ulykken mulighed for, at medarbejderen, i henhold til arbejdsskadesikringsloven, har krav på at modtage erstatning eller ydelser, skal du anmelde ulykken til din virksomheds forsikringsselskab.

I begge tilfælde skal du anmelde skaden via det elektroniske anmeldelsessystem EASY, der findes på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside. EASY er et elektronisk anmeldesystem, der sikrer, at alle relevante parter modtager anmeldelsen.
For at bruge EASY skal du være tilmeldt systemet.

Efter tilmeldingen vil du modtage brev med en pinkode, som du skal benytte første gang, du logger på systemet.

Du kan i den forbindelse:

• få vidner til at nedskrive deres forklaringer
• tage billeder af uheldsstedet
• få testet maskiner
• sørge for, at ødelagte dele og lignende ikke bliver fjernet.

Hvis du ikke får indsamlet oplysninger om, hvordan ulykken skete, kan det betyde, at vigtige vidneudsagn og beviser forsvinder og ikke medtages i de relevante vurderinger. Dette vil kunne komme dig til skade ved en efterfølgende erstatningssag.

Følg altid op på en arbejdsskade
Når arbejdsulykken er færdigbehandlet, er det vigtigt, at uheldet efterfølgende bliver behandlet i virksomheden. Sørg for, at der bliver foretaget en afsluttende behandling i arbejdsmiljøudvalget, så der ikke er ubehandlede tvivlspørgsmål.

Hvis Arbejdstilsynet begynder undersøgelser i anledning af en arbejdsulykke, kan det medføre et påbud fra Arbejdstilsynet eller i værste fald en anmodning til politiet om, at der rejses en straffesag mod virksomheden for lovovertrædelse.

Udpeg en kontaktperson i virksomheden
Det kan være en god idé at udpege en kontaktperson, som varetager kommunikationen med Arbejdstilsynet. Dette kan sikre, at den endelige vurdering af hændelsesforløbet bygger på så korrekte oplysninger som muligt. I virksomheden bør I prioritere kontakten med Arbejdstilsynet ved ulykkessager og desuden skal I være opmærksom på følgende: 

• Arbejdstilsynets medarbejdere skal behandles loyalt, men vær samtidig kritisk overfor deres undersøgelser af faktiske forhold.
• I kan drøfte relevante problemstillinger med Arbejdstilsynet forud for et eventuelt påbud.
• I skal sørge for, at den relevante kontaktperson er til stede, når Arbejdstilsynet gennemgår ulykkesstedet.
• I må sikre jer, at Arbejdstilsynet får relevant materiale at se, herunder, men ikke begrænset til, arbejdsmiljøudvalgets behandling, instruktionsvejledninger, egne tilsynsrapporter og lignende.
• Arbejdstilsynets afgørelse om eksempelvis påbud kan I indbringe for Ankestyrelsen

Hvis der er tale om alvorlige arbejdsulykker, vil politiet typisk starte efterforskningen af uheldet.

Har politiet startet en efterforskning af sagen, bør du anvende disse tommelfingerregler:

• Husk, at politiets efterforskning kan føre til, at der bliver rejst en sag om lovovertrædelse.
• Få klargjort om politiet ved henvendelsen til den enkelte afhører vedkommende med en "sigtets rettigheder". Er det tilfældet, bør der være en forsvarer til stede. Dette gælder hvad end det er dig eller dine medarbejdere, der bliver afhørt.
• Sørg for, at den relevante kontaktperson er med, når politiet gennemgår uheldsstedet.
• Sørg for, at politiet får relevant materiale at se eksempelvis arbejdsmiljøudvalgets behandling, instruktionsvejledninger, egne tilsynsrapporter m.v.

Vurdering efter arbejdsskadesikringsloven
Når virksomheden har fremsendt anmeldelsen af en arbejdsulykke, foretager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) en vurdering af, hvorvidt der er tale om en arbejdsulykke, der er omfattet af arbejdsulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven.

Hvis AES finder, at arbejdsulykken er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, gives der besked til den skadelidte og virksomhedens lovpligtige arbejdsskadeansvarsforsikring. Det forsikringsselskab, som virksomheden har tegnet en arbejdsskadeansvarsforsikring hos, har mulighed for at indbringe AES' afgørelse om, at en skade er omfattet af det lovpligtige ansvarssystem, til Ankestyrelsen. Tilsvarende kan den skadelidte indbringe et afslag fra AES for Ankestyrelsen.

Ved anerkendelse af ulykken
Bliver ulykken endeligt anerkendt efter arbejdsskadesikringsloven, går AES i gang med at klarlægge, hvilke følger den skadelidte har efter ulykken, samt om eventuelle følger har betydning for vedkommendes erhvervsevne. 

Når AES har oplysninger nok til at afgøre, om en skadeslidt har følger af uheldet samt omfanget af eventuelle følger, træffer de afgørelse i sagen.

Den skadelidtes ret til erstatning
Efter arbejdsskadesikringsloven kan den skadelidte få dækket følgende erstatningsposter, som skal betales af virksomhedens lovpligtige arbejdsskadeansvarsforsikring: 

• betaling af visse udgifter til sygebehandling, optræning, hjælpemidler mv.
• erstatning for tab af erhvervsevne
• godtgørelse for varigt mén
• overgangsbeløb ved dødsfald
• erstatning for tab af forsørger
• godtgørelse til efterladte

Hvis en medarbejder kommer til skade på arbejdet, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) afgøre, om der er tale om en arbejdsskade, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. AES' afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsen af enten medarbejderen eller af det forsikringsselskab, du som arbejdsgiver har tegnet den lovpligtige arbejdsskadeforsikring hos.

Hvis AES og/eller Ankestyrelsen når frem til, at en skade er omfattet af arbejdsskadebegrebet, kan medarbejderen være berettiget til at få udbetalt ydelser i henhold til loven, herunder erstatning for tab af erhvervsevne og godtgørelse for varigt mén.

De erstatningsposter, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og/eller erstatningsansvarsloven, er følgende:

• erstatning for tab af erhvervsevne, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
• godtgørelse for svie og smerte
• godtgørelse for varigt mén
• betaling af udgifter til sygebehandling
• genoptræning og hjælpemidler mv.
• erstatning for tab af forsørger
• godtgørelse til efterladte
• overgangsbeløb ved dødsfald
• begravelsesudgifter
• tort
• advokatsalær

Selvom den skadelidte kan få dækket en stor del af sine krav efter arbejdsskadesikringsloven, er der en række erstatningsposter, der ikke er dækket af arbejdsskadesikringsloven, med derimod kun er dækket af erstatningsansvarsloven. Det drejer sig om følgende:

Godtgørelse for svie og smerte
Der kompenseres for den fysiske lidelse, der følger af en skade. Dette kaldes godtgørelse for svie og smerte. I erstatningsansvarsloven er det fastslået, at godtgørelsen for svie og smerte udgør et beløb på. 205 kr. (2019) for hver dag, den skadelidte medarbejder er syg. Det samlede beløb kan dog ikke overstige 78.500 kr. (2019).

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste udgør det økonomiske tab, den skadelidte medarbejder eventuelt lider som følge af sygemeldingen. Under sygemeldingen får medarbejderen måske alene sygedagpenge, der kan være et væsentligt lavere beløb end den løn, som medarbejderen under normale omstændigheder ville have tjent.

Forskel i opgørelsen af tab af erhvervsevne
Den eventuelle forskel i opgørelsen af tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven opstår som følge af, at erstatning ikke beregnes på samme måde efter den enkelte lov. Det betyder, at erstatningen i henhold til erstatningsansvarsloven kan være højere end erstatningen i henhold til arbejdsskadesikringsloven.

Når en skadelidt medarbejder ikke kan få dækket alle sine krav via arbejdsskadesikringssystemet, eller hvis forskellen i beregningsmetode gør, at erstatningen for et krav er højere efter erstatningsansvarsloven end efter arbejdsskadesikringsloven, opnår medarbejderen ikke fuld økonomisk kompensation.

For at opnå fuld kompensation er medarbejderen nødt til at gøre et krav gældende overfor dig som arbejdsgiver. Muligheden for at få medhold i dette afhænger af, om du som arbejdsgiver har handlet erstatningspådragende.

Som udgangspunkt er en arbejdsgiver erstatningsansvarlig over for en medarbejder, der kommer til skade på sin arbejdsplads, hvis arbejdsgiveren kan bebrejdes, at ulykken er sket. Du kan som arbejdsgiver pådrage dig erstatningsansvar ved både at foretage dig handlingen, der forårsager ulykken, samt ved at undlade at foretage en handling, der kunne have forhindret ulykken.

I sidste ende er det domstolene, der afgør, om en arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for en arbejdsulykke, og ved denne vurdering spiller en længere række forhold ind.

Domstolene lægger vægt på, om der i den pågældende arbejdssituation er sket overtrædelse af generelle eller specielle forskrifter på baggrund af arbejdsmiljøloven eller anden lovgivning. Domstolene lægger ligeledes vægt på, om der er særlige sædvaner eller praksis for, hvordan et arbejde er blevet udført, og om arbejdsulykken er sket, fordi der har været anvendt en anden arbejdsmetode.

Herudover findes en række forhold, der afhængig af omstændighederne spiller en større eller mindre rolle. En domstol kan eksempelvis tillægge det betydning, om virksomheden generelt har et højt sikkerhedsniveau, om arbejdet har været udført under tidspres, om der er tale om farlige/komplicerede opgaver eller om ukomplicerede/rutineprægede opgaver. Samtidig kan medarbejderens individuelle forudsætninger få en betydning; er der eksempelvis tale om en ung, uerfaren medarbejder vil der oftere være tale om erstatningsansvar end hvis arbejdet udføres af faglært, erfaren medarbejder.

Domstolene vil ud fra en samlet vurdering afgøre, om en arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for de erstatningsposter, som ikke dækkes af arbejdsskadesikringslovens system.

Øvrige erstatningsretlige betingelser
Udover betingelsen om, at arbejdsgiveren skal kunne bebrejdes en arbejdsulykke, skal der være årsagssammenhæng, hvilket forudsætter en sammenhæng mellem ulykken og den skade, som medarbejderen har lidt.
 
Derudover skal der være sammenhæng mellem det økonomiske tab, som medarbejderen har lidt, og den skete skade.

Et eksempel på denne problemstilling kan være medarbejderen, der glider på gulvet i produktionshallen, slår knæet og efterfølgende gør gældende, at dette fald er skyld i nogle rygproblemer. Det kan dog konstateres, at medarbejderen havde generne lang tid forud for faldet. Her er der tilsyneladende ikke årsagssammenhæng mellem faldet og rygproblemerne.

I arbejdsskadesager bliver vurderingssagen oftest, om medarbejderen helt eller delvist selv er skyld i, at arbejdsskaden er opstået. Det juridiske begreb hedder "egen skyld", og der er i retspraksis en tendens til at tillægge medarbejderens egen skyld en betydning, således at medarbejderens erstatningskrav enten bortfalder eller nedsættes til 50, 66 eller 75 procent af det rejste krav.

Hvis en medarbejder kommer til skade på sit arbejde, er udgangspunktet, at arbejdsskaden skal behandles i arbejdsskadesikringslovens system. Men som nævnt kan medarbejderen have krav på erstatningsposter, de såkaldte differencekrav, som ikke dækkes af arbejdsskadesikringsloven.

Ofte får en arbejdsgiver rent rutinemæssigt et brev fra medarbejderens faglige organisation, hvor organisationen kræver, at arbejdsgiveren anerkender sin erstatningspligtig i forbindelse med det skete uheld. Havner du i den situation, og har du tegnet en særlig erhvervsansvarsforsikring, bør du videresende brevet til erhvervsansvarsforsikringsselskabet, der i givet fald må tage stilling til, om kravet anerkendes.

Har du ikke tegnet en særlig erhvervsansvarsforsikring, vil du selv skulle udrede en eventuel erstatning til den skadelidte medarbejder, hvis du er erstatningsansvarlig for uheldet.

Få vurderet dit erstatningsansvar
Det er ikke ukompliceret at afgøre, om en arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for en arbejdsskade, og derfor bør du ikke uden en grundig vurdering anerkende et erstatningsansvar. Denne vurdering kan ske i samarbejde med Virksom. 

En arbejdsgiver bør ikke anerkende et krav på erstatning som følge af en arbejdsskade, blot fordi kravet, når det fremsættes, vurderes til at få en ringe økonomisk betydning. Mange erstatningskrav vil umiddelbart, når erstatningskravet fremsættes, være ganske beskedne, men en negativ udvikling i medarbejderens helbredsmæssige tilstand kan betyde, at et lille erstatningskrav udvikler sig til at blive et betydeligt erstatningskrav.

Revision af sygedagpenge
Herudover skal du være opmærksom på, at medarbejderens beskedne erstatningskrav kan skyldes, at medarbejderen har fået betydelige beløb udbetalt i sygedagpenge. Hvis du anerkender at være erstatningsansvarlig for den passerede arbejdsskade, vil du som udgangspunkt også derved anerkende at skulle tilbagebetale kommunens sygedagpenge til den skadelidte medarbejder. Dette gælder dog ikke, hvis skaden er omfattet af arbejdsskadesikringsloven og virksomheden ikke har handlet ansvarspådragende.