Markedsføringsplan

For at nå ud til kunderne og skabe salg, er det vigtigt at tænke markedsføring ind også. Her får du en håndgribelig guide til en plan for salg og markedsføring.

Salgs- og markedsføringsplanen skal sikre, at du får skabt opmærksomhed omkring dit produkt og kontakt til de rigtige kunder gennem de rigtige kanaler. Det vil lette salgsarbejdet i sidste ende, hvis potentielle kunder har kendskab til din virksomhed og/eller dit produkt.

Fortæl mig mere

Aktiviteter

Inden du går i gang med at planlægge markedsføring, er det en god idé at udarbejde en forretningsmodel, hvor du bliver skarp på det marked og de kunder, du vil nå med din markedsføring og forhåbentlig sælge dine ydelser til. Se mere om, hvordan du arbejder med det i forretningsplanen:

Forretningsplan
Hvilke kanaler skal du bruge?
Markedsføring og salg koster penge. Men det behøver ikke være dyrt, og det vigtigste er allerførst at vide, hvilke kanaler, der er relevante at bruge i forhold til netop din målgruppe. Så ved du, hvordan du skal prioritere dine ressourcer. Det kan være, du skal satse på Google Adwords (annoncering via Google), SEO (søgemaskineoptimering), Facebook, LinkedIn, eller noget helt andet.

Inden du går i gang med at gennemføre din plan for markedsføring og salg, skal du have alt dit salgsmateriale på plads. Det kan være hjemmeside, LinkedIn, white papers der forklarer en business case, måske videoer m.m.

Tjekliste til din plan:

  • Definér hvilke markedsføringsaktiviteter, som passer bedst til det du sælger, og de kunder du vil sælge til
  • Fastlæg en tidsperiode for markedsføringen
  • Definér dine omkostninger for hver enkelt aktivitet
  • Skriv alle aktiviteter ned i kronologisk rækkefølge
  • Husk at afsætte tid til opfølgning på møder og nye aftaler
  • Vær opmærksom på træge perioder som eksempelvis sommerferie, jul eller lignende – de varer længere, end man tror
  • Analysér løbende effekten af din indsats, så du kan blive skarpere på at finde de rette kanaler og den bedste måde at kommunikere på
  • Find evt. en professionel partner. Der findes masser af selvstændige markedsføringseksperter til rimelige priser

Dette er ikke en udtømmende liste, men det kan give dig en idé om, hvordan du kan arbejde struktureret med salg og markedsføring.

Bliv skarp på LinkedIn
LinkedIn kan være et rigtig godt redskab for dig og din virksomhed i forhold til at nå ud til et godt netværk og få skabt gode relationer. Vores guide er fuld af gode eksempler og konkrete råd, du kan bruge med det samme for at få succes på LinkedIn.

Brug Virksoms guide til LinkedIn

 

Handlingsplan

Her kan du se et eksempel på, hvordan du kan udarbejde en konkret handleplan for salgs- og markedsføringsaktiviteter. Det kan ofte være svært at holde styr på, hvornår og i hvilken rækkefølge de enkelte initiativer skal sættes i gang. Derfor kan det være en god idé at udarbejde en handlingsplan, der giver dig et samlet overblik over alle dine aktiviteter.

I eksemplet her drejer det sig om en webvirksomhed, der sælger shampoosystemer til kvinder. Du kan her se planlagte aktiviteter for Q1+Q2, men tanken er, at du udarbejder planen for en periode på et år. Hvis du løbende opdaterer planen, kan den blive et uundværligt værktøj for dig, som du kan tage frem, hver gang du skal sætte nye initiativer i gang eller skal evaluere på allerede gennemførte aktiviteter.

Periode  Aktivitet Dato Tovholder
Måned 1
  • Vi aftaler møder med de ti største hårstylister/frisørkæder for at afklare interessen for et samarbejde om salg og indretning af salon med vores produkter samt introduktion på deres egne webshops.
  • Etablering af workshop for hver kæde med info om produktets kvaliteter og forskningsresultater.
  • Opsæt proces for løbende opdateringer på hjemmeside 

29/1

30/1
31/1

HO
HO
LG 
Måned 2
  • Vi deltager i Hair Stylist Conference's årlige messe i Odense, stand bestilt og bemandet
  • Kampagne: Giv os dit kort og få 30 % rabat ved første leverance, uanset type og mængde – Få gratis kundeevent i fem af dine butikker
  • Successen med After Hours kundeevents hos udvalgte frisørkæder gentages
  • Vores nye kontakter fra messen i Odense kontaktes pr. telefon. Mål: at få et besøg på hovedkontoret med indkøb og salg/markedsføring

12/2
15/2

25/2
27/2

LG
LG
LG
LG
Måned 3
  • Koncept for nyhedsbreve skal være på plads
  • Pressemeddelelse til Cover og Eurowoman om vores systems fordele

15/3
20/3

HO
LG
Måned 4
  • PR-kampagne med fokus på systemets unikke egenskaber skal udvikles
  • Samarbejde med journalist skal etableres, så vedkommende kan skrive og placere artikler i relevante aviser og magasiner.
20/4
22/4
HO
LG
Måned 5
  • De første tre kædeaftaler skal være i hus
  • Aftale med grafiker om endelig etablering af webshop skal være på plads
  • Ferie skal aftales for sommerperioden

15/5
20/5
25/5

HO
LG
HO
Måned 6 
  • Ny markedsføringskampagne skal udvikles, så vi er klar til at rulle ud i september. Arbejdstitel: "Det levende hår"
  • Analyse af krydssalgsmuligheder
  • Konceptualisering af systempakker til slutkunder

19/6
22/6
30/6 

LG
HO
LG

Regler for salg og markedsføring

Det er vigtigt, at du gør dig bekendt med de love og regler, der gælder i forhold til salg og markedsføring, når du er selvstændig.

Der er eksempelvis regler for reklamer, god markedsføringsskik, behandling af kundeoplysninger og erstatningsansvar, som du bør kende til. Det kan du alt sammen blive klogere på her på Virksoms hjemmeside.

Få styr på juraen - salg og markedsføring

Opdateret: 29.07.2021