7 ting du skal overveje, inden du giver din virksomhed sit navn

Navnet på dit firma er oftest noget af det første, der kommer på plads. Og straks efter fanger bordet. Har du valgt rigtigt? Her får du Virksoms råd til, hvad du skal overveje, inden du finder navnet til din virksomhed. 

Din virksomheds navn | Virksom
Her er vores råd til dig, der skal vælge et navn til din virksomhed. 

  1. Det er en god ide, hvis din virksomheds navn siger noget om den, der ejer virksomheden, eller hvad den laver. Et godt eksempel er frisøren Sanne, hvis virksomhed hedder Sannes Saks. Det skal være et navn, du kan være stolt af. Det skal passe til dig og din virksomhed. Når du tager telefonen, og når du skriver dit firmanavn på en liste, skal det tale ind i det, du står for. Mange bruger den berømte mavefornemmelse, og den kan være god at gå efter. Tænk grundigt over pro et contra, hvis du overvejer at have ”æ”, ”ø” og ”å” i navnet.
     
  2. Vælg et navn, som er til at udtale, og som gør indtryk, så andre – især dine kunder – husker det. Prøv dine idéer af for nogle venner, og bed dem både sige og stave navnet. Hvis du oplever, at de ikke kan huske eller stave navnet, er det en ommer. 

  3. Har du (med god grund) valgt et langt navn, kan du prøve at finde et par bogstavsforkortelser og bruge det. Det kan også være, du har valgt et meget kort navn, der siger for lidt, og der kan du tilføje en subline til dit navn.

  4. Inden du opretter hjemmeside og trykker visitkort, skal du tjekke, om du overhovedet må bruge navnet. Start med at google det. Føler du, at det er tilpas unikt, kan du søge videre på CVR.dk og på Patent- og Varemærkestyrelsens side om varemærkebeskyttelse. Det er givet godt ud at sætte tid af til det, da det helst skal gøres rigtigt i første omgang. Hvis du skal ændre navn, logo og domæne, kan det hurtigt blive en dyr affære.

    Hvad skal du vide som konsulent? Læs mere her
  5. Logo og markedsføring kommer efter den gode mavefornemmelse. Når du har en god mavefornemmelse med dit navn, som er let at huske og udtale, og som vennerne også kan stave rigtigt, kan du begynde at lave logo og markedsføringsmateriale. 

  6. Du kan overveje, om du vil beskytte dit firmanavn og eventuelle produktnavne. Her er Patent- og Varemærkestyrelsen behjælpelig.   

  7. Når din virksomheds navn er introduceret, skal du huske at bruge det så ofte, du kan. Så bruger dine medarbejdere og kunder det også. Og hver gang nye kunder hører navnet og selv begynder at sige det, øger det værdien af dit virksomhedsnavn. På sigt ender det som et gedigent brand.

    Læs mere om, hvad du ellers skal være opmærksom på som selvstændig

Sådan hjælper vi dig

Få personlig sparring | Virksom

Virksom er skabt til dig med egen virksomhed. Vores specialister hjælper dig der, hvor du er i din karriere.

Juridisk rådgivning | Virksom

Som medlem af Virksom kan du blandt andet få hjælp til at se en kontrakt igennem af vores advokater og jurister. 

Virksom Springboard

Med Virksom Springboard får du personlig vejledning fra erhvervsledere med henblik på at nå dine mål.