Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Forretningshemmeligheder

Hvornår er der tale om en forretningshemmelighed, og i hvilke tilfælde kan du få erstatning eller få indført et forbud mod, at andre bruger dine oplysninger, og hvornår kan du blive pålagt at betale erstatning og blive underlagt et forbud mod at bruge andres oplysninger? 

Det kan du læse om her, hvor vi gennemgår de vigtigste pointer fra Lov om forretningshemmeligheder og giver dig anbefalinger til, hvordan du bedst beskytter dine forretningshemmeligheder.

For mange virksomheder kan beskyttelsen af forretningshemmeligheder være altafgørende for virksomhedens eksistens. Det kan derfor være essentielt, at sådanne oplysninger er beskyttet mod misbrug af konkurrenter og medarbejdere.

Beskyttelsen af forretningshemmeligheder (også kaldet ”erhvervshemmeligheder”) fandtes tidligere i markedsføringslovens § 23. Nu er reglerne samlet i ”Lov om forretningshemmeligheder”. Loven omfatter regler om:

  • Erhvervelse af forretningshemmeligheder
  • Brug af forretningshemmeligheder
  • Videregivelse af forretningshemmeligheder
  • Sanktion ved overtrædelse af loven.

Fortæl mig mere

Ny lov fra 2018

Lov om forretningshemmeligheder er en ny lov fra 2018, der samler lovgivning om emnet ét sted og har til formål at styrke beskyttelsen af forretningshemmeligheder. Her får du et overblik over, hvad der er det væsentligste at fremhæve ved den nye lov.

  • Reglerne er nu samlet i én lov
  • Begrebet ”forretningshemmeligheder” bliver nu defineret
  • Beskyttelsen mod misbrug af medarbejderes lovligt erhvervede forretningshemmeligheder er ikke længere begrænset til tre år, men er gjort tidsubegrænset
  • Der er kommet bedre muligheder for midlertidigt forbud eller påbud
  • Mulighederne for erstatning er udvidet, så man ikke kun kan få erstatning for tab, men også for den krænkende parts ulovlige fortjeneste
  • Nu kan den krænkende part dømmes til at skulle betale godtgørelse, selvom den krænkede part ikke har lidt et tab, og den krænkende part ikke selv har haft nogen fortjeneste.
Retten kan – som alternativ til at give forbud eller påbud – bestemme, at den krænkende part kan fortsætte med at bruge forretningshemmeligheden, mod at vedkommende yder kompensation til den krænkede part.

Hvad er en forretningshemmelighed?

Det kan være svært at fastlægge, hvornår en oplysning er en forretningshemmelighed. Det kan nemlig variere alt efter virksomhed og branche. Loven opstiller dog tre betingelser, som skal være opfyldt, før en oplysning kan betragtes som en forretningshemmelighed.

  • Oplysningen skal være hemmelig i den forstand, at den ikke er almindeligt kendt blandt (eller umiddelbart tilgængelig for) andre personer end dem, virksomheden ønsker, får adgang til oplysningen
  • Oplysningen skal have en handelsværdi, fordi den er hemmelig
  • Oplysningen skal være beskyttet under ”rimelige foranstaltninger til hemmeligholdelse”.
Er disse betingelser opfyldt, vil oplysningen være beskyttet af Lov om forretningshemmeligheder. Som eksempler på kategorier for forretningshemmeligheder kan nævnes knowhow, opfindelser, udviklingsplaner osv. 

Misbrug af forretningshemmeligheder

Her er ingen væsentlige ændringer i forhold til reglerne i markedsføringsloven.

Det er derfor fortsat ulovligt at erhverve, bruge og videregive en forretningshemmelighed uden forretningshemmelighedshaverens samtykke. Og det er også fortsat ulovligt at misligholde en fortrolighedsaftale eller en anden kontraktuel forpligtelse til at begrænse forretningshemmelighedens brug.

Derudover gælder der et generelt princip om, at enhver adfærd vedrørende forretningshemmeligheder, der kan betragtes som i strid med ”redelig erhvervspraksis”, også kan være ulovlig.

Yderligere betragtes erhvervelse, brug eller videregivelse af en forretningshemmelighed som en ulovlig handling, hvis en person på tidspunktet for erhvervelsen, brugen eller videregivelsen vidste eller burde have vidst, at forretningshemmeligheden var blevet erhvervet på ulovlig vis.

Sanktionsmuligheder

Overtrædelse af loven kan straffes med bøde eller fængsel i indtil et år og seks måneder.

I forhold til den part, som bliver krænket, kan misbrug af en forretningshemmelighed medføre et erstatningsansvar for det tab, som den krænkede part lider.

Det er også muligt at få retten til at pålægge krænkeren at betale erstatning, som går ud over den krænkede parts tab – således at erstatningen også kan omfatte den fortjeneste, som krænkeren har opnået som resultat af overtrædelsen. Herudover er det muligt at kræve godtgørelse for ikke-økonomisk skade, selvom den krænkede part ikke har lidt et tab og hvis den krænkende part ikke selv har haft nogen fortjeneste.

Sanktionsmulighederne giver også mulighed for beslaglæggelse og udlevering af de krænkende oplysninger, hvis disse er i fysisk form.

For at håndhæve beskyttelsen af forretningshemmeligheder er der indført mulighed for at pålægge krænkeren forbud og påbud i tilfælde af en overtrædelse. Det kan medføre, at krænkeren bliver pålagt bøder, så længe overtrædelsen varer ved.  Det er retten, der afgør, om krænkeren skal pålægges et forbud eller påbud.

Hvordan kan du beskytte dine forretningshemmeligheder?

Du kan kun få erstatning eller indført påbud/forbud, hvis du kan dokumentere, at du ”i rimeligt omfang” selv har forsøgt at beskytte dine forretningshemmeligheder. Vi anbefaler derfor, at du selv gør følgende:

  • Identificerer alle relevante forretningshemmeligheder og vurderer konsekvensen ved et eventuelt misbrug af disse
  • Identificerer, på hvilke punkter beskyttelsen af forretningshemmelighederne kan være særligt sårbar (hvis I eksempelvis benytter en ubeskyttet server eller har oplysningerne liggende frit tilgængelige),
  • Etablerer de nødvendige foranstaltninger for, at forretningshemmelighederne bliver opbevaret og sikret korrekt (det kan du eksempelvis gøre ved at låse skabe eller oprette passwords til relevante systemer)
  • Udarbejder processer for, hvordan medarbejdere skal håndtere de forretningshemmeligheder, de kommer i besiddelse af
  • Aftaler omfanget af medarbejdernes fortrolighedsforpligtelser i deres ansættelseskontrakter (så medarbejderne ved, hvad der gælder vedrørende deres fortrolighedsforpligtelser)
  • Aftaler omfanget af samarbejdspartneres fortrolighedsforpligtelser i fortrolighedsaftaler (såkaldte ”NDA’er”) eller hensigtserklæringer.

Hent ansættelseskontrakt

Hent NDA

Hjælp til dig

Juridisk rådgivning

Opdateret: 06.09.2018

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback