Her får du et overblik over hovedlinjerne i lovforslaget.
Vær opmærksom på, at vi stadig afventer, at den endelig lov bliver vedtaget ved tredje behandling den 25. januar 2024. Det kan betyde mulige ændringer i den endelig lov.
1. Krav om registrering af arbejdstid
Det bliver et krav, at medarbejdere skal registrere deres daglige arbejdstid. Tidsregistreringen skal ske på et såkaldt ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt” arbejdstidsregistreringssystem. Der er ikke et krav til selve systemets opbygning og funktion, men dine medarbejdere skal have adgang til deres oplysninger i arbejdstidsregistreringssystemet. Derudover skal oplysningerne gemmes i 5 år og så skal registreringssystemet overholde GDPR.
Som arbejdsgiver kan det betyde, at du skal bruge ressource på at få etableret et tidsregistreringssystem, der lever op til kravene.
2.Bestemte personalegrupper kan undtages
Lovforslaget lægger op til, at bestemte personalegrupper kan undtages fra registreringskravet. Det kan fx gælde lønmodtagere, der selv kan planlægge sin arbejdstid, eller lønmodtagere der har ledelsesmæssige funktioner. Det er ikke nærmere defineret i lovforslaget, hvilke lønmodtagere der kan undtages. Det betyder, at det endnu ikke er afklaret, hvilke præcise kriterier der skal til, for fx en leder kan undtages tidsregistreringskravet.
I Lederne Virksom anbefaler vi, at I som arbejdsgiver allerede nu overvejer, hvordan I indfører et tidsregistreringssystem i jeres virksomhed.
