Pas på din hjerne i ferien: Sluk mobilen, spis blåbær og børst tænder med den ”forkerte” hånd

Ferien er en glimrende anledning til at give hjernen en pause fra en travl hverdag. Men det betyder ikke, at du ikke skal udfordre den. Tværtimod. Det fortæller hjerneforsker Troels W. Kjær.

07. juni 2023

Pas på din lederhjerne i ferien

”Alt, hvad vi har lært, alt det, der var så svært, vil vi glemme, for ho'det skal ha' ro. Ferie, ferie, ferie, slap nu af, du har fri, og syng en glad melodi … ”

Sådan lyder en velkendt strofe i ferieklassikeren ’Ferie, ferie’ ferie’ fra 1958. Og ro, det skal hovedet utvivlsomt have, når kalenderen siger ferie, uanset hvornår på året det er. Men det får det ikke nødvendigvis bare, fordi du holder fri. 

”Hvis hjernen skal komme ovenpå igen i ferien, skal du sørge for at holde ægte pauser. Det vil sige pauser, hvor du kommer ud med mere energi, end du havde før pausen,” siger hjerneforsker Troels W. Kjær, gæsteprofessor ved Københavns Universitet og forfatter til flere populærvidenskabelige bøger om hjernen.

Og det er svært, påpeger Troels W. Kjær, når vi hele tiden har mobilen liggende inde for rækkevidde. Ikke alene fordi mobilen er designet til at tilfredsstille vores hjerne og derfor er vanskelig at holde fingrene fra. Men også fordi dens blotte tilstedeværelse sætter os i en form for konstant alarmberedskab.

”Selv når vi ikke bruger mobilen, kan den være en stressfaktor, fordi vi ved, at den når som helst kan ringe eller lyse op med en ny besked. Derfor kan det være en god idé indimellem at slukke mobilen helt – for eksempel hvis du vil tage dig en eftermiddagslur. Det giver bedre søvn – og dermed en bedre pause for din hjerne,” siger han.

Gør noget andet, end du plejer
Men de gode pauser gør det ikke alene, hvis du vil vende tilbage efter ferien med en hjerne i topform. Du skal nemlig også udfordre din hjerne. Og det gør du bedst med noget, hjernen ikke er vant til.

”Det, som er med til at holde vores hjerne ved lige og endda kan gøre den endnu stærkere, er, når vi laver noget, som ikke er automatiseret,” siger Troels W. Kjær og uddyber:

”At lyne lynlåsen på jakken eller køre den samme vej ned til købmanden kræver ikke særlig meget af vores hjerne. Men når vi gør noget uvant, dannes der nye forbindelser i hjernen, mens de eksisterende forbindelser bliver stærkere,” siger han.

Troels W. Kjær foreslår, at du prøver at børste tænder med den anden hånd, end du plejer at bruge. Eller at slå GPS’en fra, når du kører ud i det danske ferieland.

”Det handler om at komme ud af sin komfortzone og gøre noget, du ikke er supergod til, men som heller ikke er helt fremmed for dig. For så vil du relativt hurtigt opleve progression og dermed få en oplevelse af succes,” siger han og påpeger, at det er vigtigt at give sin hjerne varierende udfordringer.

”Hvis du vil træne din hjerne, er det ikke en god idé at lave Sudoku morgen, middag og aften. Eller at læse 17 romaner i løbet af ferien. Prøv i stedet at lave noget forskelligt, så du bruger andre og nye områder af hjernen,” siger han.

Trols W. Kjær

  • Professor og hjerneforsker
  • 56 år
  • Gæsteprofessor ved Københavns Universitet
  • Har tidligere i mange år været overlæge på Rigshospitalet
  • Forfatter til populærvidenskabelige bøger om hjernen, blandt andet Hjernestarter og Klæbehjerne
Troels W. Kjær

Svøm, løb, hop
Og så vil ikke blot dine muskler i kroppen, men også din hjerne takke dig, hvis du løber en morgentur eller springer i bølgen blå.

Fysisk aktivitet frigiver nemlig stoffer i hjernen, som beskytter og stimulerer hjernecellerne og forbindelserne mellem dem, forklarer Troels W. Kjær.

Og det er er både med til at mindske risikoen for sygdomme som demens og Alzheimers, men støtter også den kognitive funktion, som gør det lettere at lære, koncentrere sig og tænke sammenhængende tanker.

Også når det handler om fysisk træning er variation afgørende.

”Vi bruger hjernen forskelligt alt afhængig af motionsformen. Det kræver stor koncentration at spille golf, mens det stiller store krav til din koordination at springe i trampolin. Begge dele styrker din hjerne – men på hver sin måde,” siger han.

Spis sild, mandler, blåbær og mørk chokolade
Du skal spise sundt og alsidigt, hvis du vil passe godt på din hjerne. Men der er en række råvarer, som er særligt gode for sundheden på den øverste etage. Og det er blandt andet fisk, der indeholder umættede fedtsyrer. 

”Hjernen består af 100 milliarder nerveceller, som er pakket ind i en form for fedt, som kroppen ikke selv kan danne. Det skal derfor tilføres gennem kosten. Og det kan især fede fisk, som er rige på omega3 fedtsyrer, bidrage til,” siger Troels W. Kjær.

Derudover giver særligt nødder, mandler, mørk chokolade og blåbær et boost til din hjernes sundhed, forklarer han:

”Disse stoffer leverer en masse vigtige byggesten til hjernen og beskytter fedtet i hjernen mod nedbrydning.”

Men hold igen med vinen …
Omvendt skal du skrue ned på alkoholen og lægge tobakken på hylden, hvis du vil passe godt på din hjerne.

”Ud over at være usundt i sig selv for kroppen på mange måder har rygning den virkning, at den aktiverer vores belønningscenter og derigennem skaber afhængighed. Det gør, at man som ryger bliver mindre interesseret i at søge andre former for belønning til hjernen – som for eksempel den, vi får, når vi dyrker motion,” siger han. 

Alkohol har ligeledes stor indvirkning på hjernen. Faktisk kan alkohol virke hæmmende på vores lyst til at bryde gamle vaner og mønstre.

Men løsningen behøver ikke at være at stoppe helt, mener Troels W. Kjær.

”Hvis man drikker alkohol hver dag i sin ferie, vil man hurtigt opleve, at man husker dårligere og generelt føler sig mindre skarp. Men det betyder ikke, at man aldrig må tage et glas vin, men mere, at man skal gøre det med måde og gerne springe alkoholen helt over et par dage om ugen,” siger han.

Og nu tilbage til ”Ferie, ferie, ferie,” den gode, gamle klassiker, som folkeskolebørn landet over synger, inden de går på ferie. Heri lyder opfordringen ikke bare, at man skal give hovedet ro. Men også, at man skal ”syng en glad melodi.”

Men hvor godt er det egentligt for hjernen at synge, spille og lytte til musik, spørger vi afslutningsvist Troels W. Kjær.

”I en travl hverdag har man en tendens til at fokusere på det resultatorienterede. At forholde sig til musik handler om noget andet. Det er mere loose og forbundet med brug af andre af hjernens netværk,” siger Troels W. Kjær, der dog ikke selv vil bruge sin ferie på at bryde ud i sang.

”Dertil er chancen for succes simpelthen for lille,” konstaterer han.