Virksom bliver til Lederne Virksom

For at styrke synergien mellem Virksom og Lederne-familien, skifter Virksom navn til Lederne Virksom.

21. marts 2022

Mere end 132.000 personer er tilsammen medlemmer af hhv. Virksom, PRO og Lederne. For at styrke synergien imellem de tre organisationer skifter Virksom og PRO fra i dag navn til Lederne Virksom og Lederne Pro.

Samtidig har Lederne Virksom og Lederne Pro fået et nyt logo og nye farver, som knytter sig til Ledernes nye visuelle identitet. Det kan du læse mere om her.

Lederne Virksom logo
Selvom Lederne Virksom har fået nyt navn og logo, er vores produkter og services de samme. Vi er stadig organisationen for dig, der driver selvstændig virksomhed, og du kan altid trække på os, når du møder udfordringer i livet som selvstændig. Vi står klar til at hjælpe dig med alt fra paragraffer og juridiske dokumenter til sparring om udvikling af din virksomhed.

Få hjælp med og svar på dine udfordringer som selvstændig
Lederne Virksoms nye navn og visuelle identitet bliver udrullet løbende, hvilket betyder, at du som en overgangsfase stadig vil kunne møde det tidligere logo, navn og identitet hen over de næste mange måneder.