Virksom medlemmer

Neela Maria Sris

"Jeg har skullet lære, at jeg ikke er venner med mine medarbejdere"

Som nyuddannet psykolog gav Neela Maria Sris i 2014 sig selv et halvt år til at lykkes som fuldtidsselvstændig med privat praksis. Det tog tre måneder, og i dag har hun 15 personer tilknyttet sit firma, Encounter. Hun er blevet selvstændig og leder i én hurtig bevægelse med en stejl læringskurve og har blandt andet måttet give afkald på utopien om at være en lille familie.
Neela Maria Sris
Neela Maria Sris er psykolog og direktør i Encounter og en af de profiler, du kan lære bedre at kende, når vi i en række portrætter sætter fokus på Virksoms medlemmer. Her får du indblik i deres personlige historier og råd til andre selvstændige med en ledelsesbaggrund eller –fremtid.
Hvorfor blev du selvstændig? 
Da jeg blev færdiguddannet i januar 2014, ville jeg gerne arbejde i psykiatrien, men de tog ikke nyuddannede ind. Jeg var til jobsamtale i en privat praksis og fik egentlig jobbet, men det blev ikke til noget alligevel. Der fik jeg øjnene op for, at man også godt kunne blive selvstændig. Så jeg besluttede at prøve at give det seks måneder, men allerede efter tre måneder havde jeg fået banket en fuldtidspraksis op, og jeg har været selvstændig siden. I 2017 fik jeg brug for at være sammen med nogle andre. Jeg syntes, det var så mærkeligt, at så mange psykologer var stressede og oplevede dårlige arbejdspladser, for vi burde jo kunne finde ud af det med trivsel. Jeg satte mig for at skabe Danmarks bedste arbejdsplads for psykologer, så jeg stiftede Encounter, hvor jeg er direktør, og der er i dag 15 personer tilknyttet – heraf 13 psykologer. 

Du blev leder og selvstændig næsten på én gang – hvordan var det?
Det har været en meget stejl læringskurve. Vi startede ud som et lillebitte hus, og jeg havde en utopisk tanke om, at vi var en familie, der altid skulle være sammen. Encounter er min drøm, som jeg kæmpede og stadig kæmper for. Men det er min drøm. Som iværksætter investerer man jo blod, sved og tårer, og selvom vi løfter i flok, og der er en fælles ånd, så er jeg nødt til at huske på, at det er mit projekt. Jeg har investeret alt i det, men sådan er det ikke for de andre. De skifter job undervejs, og det er naturligt. Det tog lidt tid at finde hvile i, at mens Encounter er hele min rejse, så er det for de andre psykologer bare en mindre del af deres rejse.

Hvad er det vigtigste, du har skullet lære?
At jeg ikke er venner med mine medarbejdere. Jeg holder meget nemt af folk, også mine klienter, og det er egentlig unaturligt for mig at skulle sætte en grænse op, men jeg hviler i, at det er den bedste måde, jeg kan hjælpe både mine klienter og mine medarbejdere på. Jeg synes, det er vigtigt som leder, at man skaber et varmt venskabeligt bånd til sine medarbejdere, men man er ikke venner. I starten, da vi var en lille flok, tænkte jeg, at vi skulle have et community, men sådan et kræver lighed, og når en kan hyre og fyre, er der ikke lighed. Så jeg måtte komme overens med, at jeg skulle skabe rammerne for deres community, men ikke være en del af det. Jeg vil kæmpe for dem, og det har jeg også brug for som iværksætter – at give mig hen til nogle konkrete personer, som man kæmper for. Men dine medarbejdere har brug for en leder. Det er en pligt, du må tage på dig.
Neela Maria Sris
Er det ensomt?
Man står udenfor som leder, men man må sørge for ikke at blive ensom. Alle mennesker har et grundlæggende behov for at være en del af flokken, men det kan du ikke være i din egen pack. Så du må søge det andre steder, i netværk, hos andre ledere, som du connecter med. Du skal også huske, at du jo ikke står udenfor, fordi du ikke være med, men fordi det er nødvendigt, at du gør det. 

Hvem lærer du de her ting af?
Jeg har haft den samme supervisor og mentor, Nicole Gremaud Rosenberg, siden jeg startede ud som psykolog og havde behov for at kvalitetssikre min terapi. Det kan sammenlignes med en form for langvarig mesterlære, som for mig er utrolig givende. Min supervisor er også selv leder, så udover det psykologfaglige har hun også lært mig meget om lederrollen. Derudover er jeg i netværk, for eksempel Mandag Morgen business-kvinder, og så bruger jeg min far, mine veninder og min mand, som også er ansat i virksomheden. Jeg er også et meget ”selvledende” menneske. Jeg har mange holdninger og behøver ikke gå og spørge mig selv om, hvad jeg synes. Jeg synes også, jeg har et fintfølende moralsk kompas, som det i mine øjne er rigtig vigtigt at have som leder.
 
Hvordan trives du i jobbet som leder og selvstændig?
Trivsel er vigtigt for alle, og hvis man mistrives i længere perioder, er det vigtigt, at man stopper op og ændrer på sin tilværelse. Når det er sagt, er jeg ikke voldsomt optaget af min egen trivsel i hverdagen. Jeg gør det, der skal gøres, for at nå mine mål. Meget af mit arbejde er drevet af en pligttilgang, som måske hænger sammen med min baggrund. Jeg kommer ud af en flygtningefamilie, hvor mine forældre knoklede for, at min søster og jeg ikke skulle mangle noget, samtidig med at de sendte penge til familien i hjemlandet. I min opvækst var der ikke så meget med at tage temperaturen og føle efter, hvordan man selv har det. Forpligtelsen overfor andre kom først.

Hvordan balancerer du og din mand jeres liv?
Vi har tre roller, vi skal balancere: Jeg er hans leder, hans sparringspartner og hans kone. 


Jeg kunne klart blive bedre til at adskille og balancere de roller. Samtalerne kommer ofte til at handle om arbejde, for det er Encounter, jeg har lyst til at tale om hele tiden. Så jeg er nogle gange nødt til at sluge mine ord som en aktiv handling og ikke tale om arbejde, men for eksempel i stedet tale om hans musik – han er også jazzmusiker.

Hvad er dit mål for Encounter?
Vi vil gerne være større. Vi vil være globalt dækkende. Lige nu er vi i de store byer, København, Århus, Ålborg, Vejle og Odense. Min ambition er, at der skal være 10 psykologer hvert sted. For det er en god flok, som en mellemleder vil kunne overskue, og det er en god tænketank. Og så er ambitionen at blive ved med at lave terapi, der er tilgængelig og kvalitetssikret. Jeg vil også selv blive ved med at lave terapi, for det er min faglighed. Du ville aldrig stole på en kok, der ikke selv laver mad. På samme måde er det vigtigt, at jeg selv har klienter i psykoterapi, når jeg underviser og superviserer. Plus at jeg elsker at se mine klienter vokse og bruge deres metoder. Det er simpelthen en gave, der rører mig dybt. Det vil jeg aldrig give slip på. Jeg kommer aldrig til at gå på pension!

Hvordan sikrer du dine medarbejderes trivsel?
Vi holder MUS-samtaler to gange om året, og jeg har nedsat to ’ministerier’; et undervisningsministerium, der sørger for, at der bliver holdt temadage og undervisning, som stimulerer medarbejderne fagligt, og et socialministerium, der sørger for sociale aktiviteter flere gange om måneden. Hver dag spiser vi også obligatorisk frokost sammen en time, som starter med en tjek-ind-runde, hvor alle fortæller, hvordan de har det. Vi ved, om nogen har slået op med en kæreste eller er ved at købe hus, eller nogen er udfordret på en bestemt case. Om onsdagen før behandlingskonferencen har vi roserunde, hvor vi hver anden uge roser en kollega og hver anden uge roser os selv. For vi er alle gode til at være selvkritiske, og de fleste af os burde nok være bedre til at rose os selv.
Hvordan bruger du Virksom?
Jeg har allerede fået hjælp to gange – jeg har søgt sparring hos juristerne dels til at lave en kontrakt, dels noget vejledning om mails og konkurrenceklausuler. Jeg synes, det er godt at vide, at jeg har juristerne i ryggen. Det giver en tryghed. Jeg kunne også godt overveje at blive medlem af Lederne og få endnu flere input om ledelse der.

Hvilke kompetencer har du skullet bruge som leder under Corona-krisen, og hvad lærte den dig om dig selv og din virksomhed?

Noget af det vigtigste har været at kunne handle hurtigt. At lægge en plan og gøre sig helt klart, hvad vores holdning som arbejdsplads er til myndighedernes påbud og anbefalinger. En time efter pressemødet 11. marts vidste alle psykologerne, at alle deres terapisamtaler skulle omlægges til tele- og onlinesessioner med umiddelbar virkning. Jeg synes, det er vigtigt at få skabt et tydeligt værdisæt i disse usikre tider – at udvikle forståelser og holdninger, vi kan være fælles om. Jeg tjekker ind med medarbejderne hver især og holder øje med, hvordan de har det. Alle reagerer forskelligt på en krisesituation, og der er meget forskellige behov, så her er det vigtigt med individuel ledelse. Noget af det, jeg har lært, er, at vi alle sammen er meget afhængige af hinanden, både i virksomheden og i samfundet som helhed. Det, synes jeg, bliver meget tydeligt i en tid som denne. Jeg plejer at sige, at det først er under kriser, at man kan få øje på folks sande karakter. Jeg synes, at Encounter viser sig som et rigtig stærkt hold i disse tider, og det rører mig at se.

Neelaverny Maria Srisgandarajah, f. 1986

  • Psykolog og direktør i Encounter siden 2017
  • Ekstern lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet
  • Uddannet Cand. Psych. 2014
  • Gift med Rasmus Rude Christensen, der også arbejder i Encounter

Mine tre vigtigste erfaringer som selvstændig

  1. Glem aldrig, hvem du kæmper kampen for.
  2. Bevar optimismen, som var du aldrig blevet afvist.
  3. Gå ikke på kompromis med dine værdier – heller ikke selv om det kan koste dyrt.

 

Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Tekst: Ulla Hinge Thomsen