Neela Maria Sris

Hvorfor blev du selvstændig? 
Da jeg blev færdiguddannet i januar 2014, ville jeg gerne arbejde i psykiatrien, men de tog ikke nyuddannede ind. Jeg var til jobsamtale i en privat praksis og fik egentlig jobbet, men det blev ikke til noget alligevel. Der fik jeg øjnene op for, at man også godt kunne blive selvstændig. Så jeg besluttede at prøve at give det seks måneder, men allerede efter tre måneder havde jeg fået banket en fuldtidspraksis op, og jeg har været selvstændig siden. I 2017 fik jeg brug for at være sammen med nogle andre. Jeg syntes, det var så mærkeligt, at så mange psykologer var stressede og oplevede dårlige arbejdspladser, for vi burde jo kunne finde ud af det med trivsel. Jeg satte mig for at skabe Danmarks bedste arbejdsplads for psykologer, så jeg stiftede Encounter, hvor jeg er direktør, og der er i dag 15 personer tilknyttet – heraf 13 psykologer. 

Hvad skal du vide som ejerleder? Læs mere her
Du blev leder og selvstændig næsten på én gang – hvordan var det?
Det har været en meget stejl læringskurve. Vi startede ud som et lillebitte hus, og jeg havde en utopisk tanke om, at vi var en familie, der altid skulle være sammen. Encounter er min drøm, som jeg kæmpede og stadig kæmper for. Men det er min drøm. Som iværksætter investerer man jo blod, sved og tårer, og selvom vi løfter i flok, og der er en fælles ånd, så er jeg nødt til at huske på, at det er mit projekt. Jeg har investeret alt i det, men sådan er det ikke for de andre. De skifter job undervejs, og det er naturligt. Det tog lidt tid at finde hvile i, at mens Encounter er hele min rejse, så er det for de andre psykologer bare en mindre del af deres rejse.

Hvad er det vigtigste, du har skullet lære?
At jeg ikke er venner med mine medarbejdere. Jeg holder meget nemt af folk, også mine klienter, og det er egentlig unaturligt for mig at skulle sætte en grænse op, men jeg hviler i, at det er den bedste måde, jeg kan hjælpe både mine klienter og mine medarbejdere på. Jeg synes, det er vigtigt som leder, at man skaber et varmt venskabeligt bånd til sine medarbejdere, men man er ikke venner. I starten, da vi var en lille flok, tænkte jeg, at vi skulle have et community, men sådan et kræver lighed, og når en kan hyre og fyre, er der ikke lighed. Så jeg måtte komme overens med, at jeg skulle skabe rammerne for deres community, men ikke være en del af det. Jeg vil kæmpe for dem, og det har jeg også brug for som iværksætter – at give mig hen til nogle konkrete personer, som man kæmper for. Men dine medarbejdere har brug for en leder. Det er en pligt, du må tage på dig.

Er det ensomt?
Man står udenfor som leder, men man må sørge for ikke at blive ensom. Alle mennesker har et grundlæggende behov for at være en del af flokken, men det kan du ikke være i din egen pack. Så du må søge det andre steder, i netværk, hos andre ledere, som du connecter med. Du skal også huske, at du jo ikke står udenfor, fordi du ikke må være med, men fordi det er nødvendigt, at du gør det. 

Læs mere om Camilla, der ejer tøjvirksomheden Basic Apperal og har skaleret uden at miste sin DNA
Hvem lærer du de her ting af?
Jeg har haft den samme supervisor og mentor, Nicole Gremaud Rosenberg, siden jeg startede ud som psykolog og havde behov for at kvalitetssikre min terapi. Det kan sammenlignes med en form for langvarig mesterlære, som for mig er utrolig givende. Min supervisor er også selv leder, så udover det psykologfaglige har hun også lært mig meget om lederrollen. Derudover er jeg i netværk, for eksempel Mandag Morgen business-kvinder, og så bruger jeg min far, mine veninder og min mand, som også er ansat i virksomheden. Jeg er også et meget ”selvledende” menneske. Jeg har mange holdninger og behøver ikke gå og spørge mig selv om, hvad jeg synes. Jeg synes også, jeg har et fintfølende moralsk kompas, som det i mine øjne er rigtig vigtigt at have som leder.

Jeg kunne klart blive bedre til at adskille og balancere de roller. Samtalerne kommer ofte til at handle om arbejde, for det er Encounter, jeg har lyst til at tale om hele tiden. Så jeg er nogle gange nødt til at sluge mine ord som en aktiv handling og ikke tale om arbejde, men for eksempel i stedet tale om hans musik – han er også jazzmusiker.

Hvad er dit mål for Encounter?
Vi vil gerne være større. Vi vil være globalt dækkende. Lige nu er vi i de store byer, København, Århus, Ålborg, Vejle og Odense. Min ambition er, at der skal være 10 psykologer hvert sted. For det er en god flok, som en mellemleder vil kunne overskue, og det er en god tænketank. Og så er ambitionen at blive ved med at lave terapi, der er tilgængelig og kvalitetssikret. Jeg vil også selv blive ved med at lave terapi, for det er min faglighed. Du ville aldrig stole på en kok, der ikke selv laver mad. På samme måde er det vigtigt, at jeg selv har klienter i psykoterapi, når jeg underviser og superviserer. Plus at jeg elsker at se mine klienter vokse og bruge deres metoder. Det er simpelthen en gave, der rører mig dybt. Det vil jeg aldrig give slip på. Jeg kommer aldrig til at gå på pension!

Hvordan bruger du Virksom?
Jeg har allerede fået hjælp to gange – jeg har søgt sparring hos juristerne dels til at lave en kontrakt, dels noget vejledning om mails og konkurrenceklausuler. Jeg synes, det er godt at vide, at jeg har juristerne i ryggen. Det giver en tryghed. Jeg kunne også godt overveje at blive medlem af Lederne og få endnu flere input om ledelse der.

Læs mere om et medlemskab hos Virksom
Hvilke kompetencer har du skullet bruge som leder under Corona-krisen, og hvad lærte den dig om dig selv og din virksomhed?
Noget af det vigtigste har været at kunne handle hurtigt. At lægge en plan og gøre sig helt klart, hvad vores holdning som arbejdsplads er til myndighedernes påbud og anbefalinger. En time efter pressemødet 11. marts vidste alle psykologerne, at alle deres terapisamtaler skulle omlægges til tele- og onlinesessioner med umiddelbar virkning. Jeg synes, det er vigtigt at få skabt et tydeligt værdisæt i disse usikre tider – at udvikle forståelser og holdninger, vi kan være fælles om. Jeg tjekker ind med medarbejderne hver især og holder øje med, hvordan de har det. Alle reagerer forskelligt på en krisesituation, og der er meget forskellige behov, så her er det vigtigt med individuel ledelse. Noget af det, jeg har lært, er, at vi alle sammen er meget afhængige af hinanden, både i virksomheden og i samfundet som helhed. Det, synes jeg, bliver meget tydeligt i en tid som denne. Jeg plejer at sige, at det først er under kriser, at man kan få øje på folks sande karakter. Jeg synes, at Encounter viser sig som et rigtig stærkt hold i disse tider, og det rører mig at se.

Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Tekst: Ulla Hinge Thomsen