Om Lederne

I Lederne er vi noget for dig, som er en masse for andre; En faglig organisation og a-kasse for ledere og særligt betroede medarbejdere. Vi hjælper dig, der leder andre - med uddannelse, inspiration, netværk og rådgivning inden for ledelse, karriere og juridisk bistand.

Kvinde med briller

Ét arbejdsliv, tre organisationer og en a-kasse
Lederne har to søsterorganisationer. Lederne Virksom for selvstændige og Lederne Pro for funktionærer, der selv forhandler løn og kontrakt. Lederne A-kasse betjener alle 3 organisationer. Så uanset hvordan du former din fremtid, skal du ikke skifte organisation eller a-kasse. Du skal blot fortælle os om dit nye job, så finder vi den organisation, der passer bedst til dig.

Sammen gør vi en verden til forskel
For det gør en verden til forskel at have nogen at sparre med. At være en del af et fællesskab, som kan hjælpe med fremtidens udfordringer. Og det kan vi. Derfor har vi et særligt fokus på bæredygtig ledelse. For det kræver en særlig ledelsesindsats at løse de problemstillinger, som fremtiden bringer - som klima, sundhed, ligestilling og uddannelse.

Med mere end 130.000 medlemmer, kender vi en leders hverdag og udfordringer. Vi har en fordelagtig a-kasse, skræddersyede forsikringer og kan yde professionel rådgivning om alt fra karriere til arbejdsforhold og juridiske problemstillinger.

Vores fornemmeste mål er at løfte dig, som skal løfte Danmark fremad. Sikre, at du som leder har de bedste forudsætninger for at sætte retningen for vores liv og samfund. Og det starter med et trygt fundament for dit lederliv – for uden tryghed ingen udvikling.

Det er altid en leders lod at træffe svære beslutninger. Men sammen med os i Lederne behøver du ikke at gøre det alene. Det er sammen, vi gør en verden til forskel.