Estland europas digitale frontløber

DU KAN STEMME ved parlamentsvalget fra din sofa med et par museklik, registrere en ny virksomhed på blot et par klik mere. Hvis du altså bor i Estland. Siden sluthalvfemserne er den lille baltiske nation Estland trådt ud af den post-sovjetiske skygge og har forvandlet sig til en af verdens digitale hurtigløbere. Over 90% af landets offentlige services er i dag tilgængelige online, og det hele foregår via én online-portal, www.eesti.ee. Men den omfangsrige digitalisering og effektivisering af Estlands offentlige sektor, der i dag får ledere over hele verden til at kaste beundrende blikke mod Baltikum, har ikke været mulig uden mod, fortæller Siim Sikkut, chef for Estlands departement for kommunikation og statslige informationssystemer. ”Fra et ledelsesmæssigt synspunkt er det, der karakteriserer vores digitalisering, en ledelse, der har været klar til at eksperimentere og løbe en risiko. Det kan ofte være svært i den offentlige sektor og i politik generelt, men i Estland har vi været så heldige, at man har haft modet til det,” siger han.

VISIONEN E-STONIA
Det var en ny regering, dotcom-boblen og ikke mindst en økonomisk krise, der i 1999 skabte grundlaget for visionen om det digitale Estland, som det internationale tech-magasin Wired har kaldt ”verdens mest digitalt udviklede samfund”.

”Der var behov for drastiske nedskæringer, og derfor så man på en række muligheder for at gøre den offentlige sektor mere effektiv. Da et par ingeniører foreslog, at man så nærmere på, hvordan det der internet kunne bruges til at effektivisere interaktionen mellem borgere og den offentlige sektor, greb regeringen idéen,” siger Siim Sikkut.

Derefter gik det over stok og sten – Estland skulle rebootes: I 2001 blev skattesystemet digitaliseret. Samme år – og 10 år før Danmark indførte NemID – fik alle estere et digitalt IDkort. Og i 2005 kunne estiske vælgere som de første i verden gå til digitalt kommunalvalg. I dag sikrer et højt krypteret IDkort borgere adgang til stort set alle offentlige services, bortset fra enkelte tilfælde, hvor man vurderer, at der skal træffes så væsentlige beslutninger, at personligt fremmøde er nødvendigt.

MERE HANDS-ON
Peter Thomsen, dansk leder og CEO for bryggeriet Viru Olu, har med 12 år i Estland oplevet landets digitale forvandling helt tæt på. Han bruger sit digitale ID-kort til alt fra dagligdags rutiner til ledelsesmæssige opgaver, hvor han skal holde styr på planlægning af arbejdstimer, sygefravær og underskrive kontrakter i banken.

”I dagligdagen har jeg nem adgang til en masse information – fra oplysninger hos Told & Skat til status på medarbejderes sygeorlov. Det gør også, at man som leder kan være mere hands-on, fordi man ikke skal bruge tid på unødvendigt papirarbejde,” siger Peter Thomsen.

I 2014 lancerede Estland e-Residency og gjorde det muligt for udlændinge at søge om digitalt statsborgerskab. Det har foreløbig 50.000 benyttet sig af, og ordningen er blandt andet en hjælp til internationale virksomheder, der har brug for at agere på tværs af grænser

Viru Olu er ejet af en større koncern med hovedsæde i Danmark. Og med et e-Residency har Peter Thomsens kolleger mulighed for at logge sig direkte ind på den estiske portal.

”Vores økonomidirektør hjemme i Danmark har et estisk IDkort. Det gør, at han har adgang til stort set de samme oplysninger som jeg. Skal jeg eksempelvis bruge hans underskrift på en større kontrakt, kan han logge ind på systemet og underskrive digitalt. Det gør processen meget smidigere end at skulle printe ud, scanne og sende frem og tilbage,” siger Peter Thomsen.

DIGITAL FORANDRINGSLEDELSE
Estlands digitale DNA hedder X-Road, som er en slags digital motorvej, der forbinder alle offentlige databaser, og hvor nye platforme – eksempelvis et nyt sundhedsregister – kan til- og frakobles på plug & play-agtig facon. Hovedparten er udviklet i open source (”åben” og gratis kildekode), og da man ikke har haft midler til at hyre store udenlandske it-virksomheder, har Estland udviklet de fleste løsninger lokalt.

LÆS OGSÅ: Portræt af André Rogaczewski

Billede til venstre: 50.000. Så mange såkaldte e-Residents har fået et e-Residency: En art digital statsborgerskab til udlændinge, der gør det muligt at få adgang til landets offentlige services, hvor alt foregår digitalt. Man betaler stadig indkomstskat i sit hjemland. Ifølge Estlands kommunikationschef har det medvirket til, at antallet af virksomheder i landet er vokset med 20 procent.

Billede til højre: Smart ID-kort. Alle estere har et højt krypteret ID-kort.

Danske Søren Hejnfelt er partner og direktør for forretningsudvikling i it-virksomheden Finestmedia i Estland og arbejder til daglig med løsninger til Estlands digitale infrastruktur. Han roser den estiske regering for at forstå behovet for en fremtidssikret digital løsning:

”Regeringen har været dygtig til virkelig at forstå problemstillingen og dernæst relatere problemet til deres egen organisation – et lille land med en lille befolkning – og så skabe en løsning for få penge, der er rigtig god for Estland,” siger Søren Hejnfelt.

Hans virksomhed Finestmedia er en del af den underskov af startups, der siden 1999 har vokset sig til en slags estisk Silicon Valley og givet afsæt til en række globale it-brands, blandt andet Skype.

”Jeg mener helt klart, at der er en ledelsesmæssig lærdom i det estiske eksempel. Det er et stjerneeksempel på, hvad der kan laves online, og hvor effektivt statsvirksomhed med borgerne kan drives, når det tekniske bagland er simpelt opbygget, og staten konstant dirigerer den centrale tekniske vision,” siger Søren Hejnfelt.

LEDERE KAN LÆRE AF ESTLAND
Ifølge Søren Hejnfelt kan ledere i det private erhvervsliv også lære meget af den estiske tilgang. I første omgang handler det om at gennemanalysere de problemer og udfordringer, som ens virksomhed står over for, dernæst designe en forretningsproces effektivt og så have modet til at drive den igennem sin organisation:

”Så kan man opnå store synergieffekter i takt med, at flere og flere afdelinger gør nytte af processen, og virksomheden begynder at spille sammen mere effektivt,” siger han.

Departementschefen Siim Sikkut tøver ikke, når han skal sætte ord på ledelsesformen, der er grundlaget for Estlands digitale succes:

”Det er den klassiske ABC for forandringsledelse, der er kernen i det. Man skal grundlæggende have mennesker til at gøre ting på en anden måde ved hjælp af digitale redskaber. Tech er den lette del af det. Tech er det samme overalt. Men det er, hvordan vi bruger det til at forandre styringsprocesserne, der er tricket,” siger Siim Sikkut.

Selvom Estland i dag ligger helt i front på digitalisering af offentlige services, ser Siim Sikkut stadig et næsten ubegrænset udviklingspotentiale. Ikke mindst med de muligheder, der ligger i kunstig intelligens og endnu større integration af borgere og virksomheders data