Thomas Jordt

Som selvstændig købmand i en af blot fem dagligvarebutikker i Tønder er Thomas Jordt meget synlig i sin fødeby. Netop derfor var det også angstprovokerende at have hele byens øjne i nakken, da Corona-nedlukningen ramte, og han stod i front med 40 medarbejdere. I dag kigger han stolt tilbage, holder fri med god samvittighed og fortsætter troen på de bløde værdier. 

Hvorfor blev du selvstændig?
Det var egentlig ved en tilfældighed. Jeg havde været i 11 år hos supermarkedskæden Løvbjerg, hvoraf de sidste seks år var som butikschef i butikken i Åbenrå. Jeg er født og opvokset i Tønder og var flyttet tilbage i 2010 og ønskede at komme tilbage og arbejde. Pludselig for fire år siden dukkede muligheden for at blive franchisekøbmand i Rema op. Jeg havde egentlig ikke tænkt, at det var realistisk for mig at starte selv, så det var en gave, at jeg kunne komme ind på den måde og ”kun” skulle lægge 300.000 til en start. Det er en nem og tryg måde at blive selvstændig på.

Hvad skal du vide som ejerleder? Læs mere her

Hvordan har din ledelsespraksis ændret sig, efter du blev selvstændig? 
Jeg forventer mere af mine medarbejdere, end jeg gjorde som ansat leder. Jeg har sat et mål om at blive kåret som årets REMA 1000-butik i 2021; det ved personalet, og det giver både dem og mig motivation. Det er ikke et nemt mål at opnå, men det er nemt at forholde sig til, og det skaber energi. Jeg prøver at være en god købmand med bløde værdier. Mine ansatte skal være sig selv og må gerne fyre en dårlig joke af, og kunderne elsker det. Hvis personen i kassen siger det samme fem timer i træk, er det ikke en god oplevelse. Tønder er jo min fødeby, og det er ikke kun min professionalisme og butik, der er på spil hver dag – det er også mig som person. Alle ved, at jeg er Thomas nede fra Rema. Jeg elsker at være en del af byen og gøre noget for lokalsamfundet.

I går var det for eksempel tirsdag, hvor vi får rigtig mange varer, men jeg holdt fri helt uden dårlig samvittighed – det havde jeg ikke gjort for et halvt år siden. Enhver dygtig leder arbejder på at gøre sig selv undværlig, og det er lykkedes for mig.

Læs mere om Jacob, der har startet sit eget bureau. Han elsker kontrollen, men kæmper med det kedelige i at være alene
Hvordan har Corona påvirket dit syn på din forretning?
Mit syn på branchen har ikke ændret sig, selv om jeg godt kunne mærke, at andres syn på os ændrede sig. Vi gjorde jo bare, hvad vi gør hver dag, men vi er selvfølgelig glade for, at andre også har lagt mærke til det. Selve omstillingsparatheden blev testet, men vi er i forvejen nødt til at være omstillingsparate, for ellers bliver vi løbet over ende. Den virkelige læring for mig som leder er at sørge for at lave arbejdsplaner, der skaber energi. 2+2-løsningen gjorde, at vi hele tiden var friske. Godt nok arbejdede vi mange timer de to dage, vi var på arbejde, men så havde vi jo fri to dage. Så energiniveauet var hele tiden højt. Og det er virkelig vigtigt, hvis vi skal vinde Tønder. Så det arbejder vi videre med i de arbejdsplaner, vi lægger.

Hvad er dine største udfordringer?
Jeg har et højt ambitionsniveau, og det har været en udfordring at bevare work life-balancen. I starten arbejdede jeg alt for meget selv, fordi jeg ville have overliggeren højere op. Jeg blev udkørt og træt, og jeg traf dårlige beslutninger. Positiv energi er en af mine klare styrker, og når jeg bliver udfordret på den, er det virkelig skidt. Det er ikke altid mine medarbejdere opdager det, men derhjemme kunne jeg godt tabe hovedet lidt. Jeg har øvet mig meget på, at det ikke skal ske. I dag er jeg blevet bedre til at finde ro i, at så længe vi ikke kommer under et vist niveau, så er det okay. I Corona-tiden oplevede jeg også, at selv om vi ikke altid står så knivskarpt, som jeg godt kunne tænke mig, så kommer kunderne alligevel. Overliggeren behøver ikke ligge på 100 %.

Hvad har overrasket dig mest?
Hvor meget regnskaberne fylder. Jeg skal være ekstremt omkostningsbevidst. Det første halve år var vi udfordret, og jeg var nervøs hver gang, jeg skulle aflevere regnskab. Nu kører det på skinner, og det har frigivet en enorm energi. Som lønmodtager gik jeg også op i regnskaber, men jeg fik jo min løn uanset hvad, og jeg havde et halvt års opsigelse. Det har overrasket mig, hvor meget det ramte mig i starten – men også hvor meget energi det udløser, når det går godt.

Hvad er vigtigt for dig i din forretning?
Jeg drømmer om at skabe en virksomhed, der giver medarbejderne noget med videre. Jeg har knap 40 ansatte, hvoraf halvdelen er unge studerende. Mange af dem har deres første job hos mig, og jeg føler et stort ansvar for at vise dem, hvad det vil sige at have et arbejde. Min erfaring som leder er jo dannet af de steder, jeg selv har været, og jeg forsøger at tage det med fra de arbejdspladser, hvor det har været fedt at være. Jeg er dus med de unge mennesker og kan sagtens danse floss dance, tage med på McDonald’s eller feste med dem. Jeg ved godt, at mange chefer går hjem fra personalefesten klokken 21, men jeg er lige omvendt – de skal ikke have lov til at feste uden mig! Det betyder ikke, at jeg bliver bonkammerater med dem. Jeg kan stadig tage svære beslutninger, hvis det er nødvendigt, og de er heller ikke i tvivl om, hvem der bestemmer.

Hvem går du til, når du har brug for at vende noget vigtigt?
Som del af en kæde får jeg al den sparring, jeg kan orke. Jeg er i en udviklingsgruppe med nogle andre Rema-købmænd, der mødes en gang i kvartalet og vender alt mulig forskelligt, og indimellem møderne kan vi ringe til hinanden. Det er guld værd. I perioder, hvor regnskabet er lidt presset, kan man ringe til en kollega, der enten kan sige ”det oplever jeg også” eller ”har du kigget på det og det” – man har nogen, som er i samme båd som en selv og ved, hvad det drejer sig om. Derudover har jeg en regionchef, og så sparrer jeg med min kone. Virksom har jeg ikke haft brug for endnu, men det er der jo andre, der har, så jeg synes, det er godt at være medlem – lidt ligesom at have en forsikring, som man ikke håber, man får brug for.

Læs mere om et medlemskab hos Virksom

Tekst: Af Ulla Hinge Thomsen

Foto: André Thorup