Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs vores cookiepolitik

Snart på efterløn?

Er du ved at være klar til efterløn? Så læs mere her.

Her på siden kan du læse meget mere om overgangen til efterløn.

Hvis du er ledig eller i seniorjob, skal du sende ansøgningen om efterløn, inden din ret til dagpenge eller seniorjob udløber. Ellers risikerer du helt at miste retten til efterløn.

Hvis du snart skal på efterløn

Efterlønsbeviset

Du modtager et brev fra os cirka en uge før, du når efterlønsalderen, og her skal du også udfylde et oplysningsskema, som du skal sende til os inden for tre måneder – ellers kan du først få beviset fra den dag, vi modtager oplysningsskemaet.

Når vi har alle oplysninger, får du automatisk dit efterlønsbevis fra os, hvis du opfylder betingelserne. Selvom du vælger at udskyde din efterløn, skal du alligevel have beviset – det skal du blandt andet bruge for at få mulighed for at få den skattefri præmie senere. Det er datoen i beviset, der er styrende i forhold til sats, modregning af pension, den skattefri præmie og betaling af efterlønsbidrag.

Der er flere fordele ved efterlønsbeviset:
  • Mulighed for skattefri præmie
  • Du kan gå på efterløn, selvom du bliver syg
  • Du kan få beregnet din efterløn på baggrund af den indkomst, du har på det tidspunkt, hvor dit efterlønsbevis er gyldigt fra
  • Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag
  • Du får en oversigt over dine pensioner sammen med dit efterlønsbevis. Oplysningerne stammer fra de enkelte pensionsinstitutter, der har indberettet via SKAT.

Ansøg om efterlønsbeviset

Modregning af pension

Er du født før 1. januar 1956?
Hvis du ikke får udbetalt dine pensioner sammen med efterlønnen, eller hvis de udbetales som et éngangsbeløb, fastsættes et årligt beregningsgrundlag på 80 procent af tilsagnet ved din efterlønsalder af dine livsvarige pensioner og fem procent af depotværdien for dine øvrige pensioner. Din efterløn nedsættes med 60 procent af beregningsgrundlaget. Der er et bundfradrag på 15.700 kroner (2018).

Hvis du samtidig med efterlønnen får udbetalt en arbejdsmarkedspension månedsvis, vil efterlønnen blive nedsat med 50 procent af den udbetalte pension.

Pensioner, som du får udbetalt før efterlønsalderen, skal også modregnes. Det gælder dog ikke, hvis de er modregnet i andre ydelser.

Hvis du udskyder din efterløn i to år og i den periode har mindst 3.120 timer fra arbejde, modregnes der kun for arbejdsmarkedspensioner, der udbetales månedsvis. Efterlønnen bliver nedsat med 55 procent af den udbetalte pension. Dine øvrige pensioner modregnes ikke.

Hvad der tæller med til timekravet, og hvordan fx overskud af selvstændig virksomhed omregnes til timer, kan du læse om i  afsnit 7 i pjecen om efterlønsbeviset, som du finder på denne side under punktet "Pjecer".

 

Er du født efter 1. januar 1956?
Alle dine pensioner vil blive modregnet i din efterløn.

Livsvarige pensioner og arbejdsmarkedspensioner, der udbetales månedsvis skal modregnes med 64 procent.

Alle andre pensioner modregnes med 4 procent af den samlede værdi (depotværdien).

Pensioner, som du får udbetalt før efterlønsalderen, skal også modregnes i din efterløn. Det gælder dog ikke, hvis de er modregnet i andre ydelser.

Du kan regne på din egen efterløn og pension på beskæftigelsesministeriets hjemmeside:

Beregn din efterløn

Kontakt os, hvis du har spørgsmål om din efterløn og pension

Den skattefri præmie

Hvis du udskyder din overgang til efterløn – eller vælger slet ikke at gå på efterløn, kan du få en ekstra pose penge, når du når folkepensionsalderen. Det er det, vi kalder den skattefri præmie.

Alt efter din alder er det forskelligt, hvor meget du skal arbejde, og hvor lang tid der skal gå efter udstedelsen af dit efterlønsbevis, før du begynder at kunne optjene timer til den skattefri præmie.

Den maksimale skattefri præmie er på 160.992 kroner i 2018.  Den kan du få, hvis du får efterlønsbeviset den dag, du når efterlønsalderen og har tilstrækkeligt mange timer fra arbejde helt frem til udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

Desuden gælder det for alle aldersgrupper, at hvis du vil kombinere efterløn med arbejde på nedsat tid og stadig vil benytte løntimerne til skattefri præmie, skal du fra udstedelsen af dit efterlønsbevis udskyde overgangen til efterløn i mindst to år (2-årsreglen) og i den periode have mindst 3.120 timer.

Den skattefri præmie optjenes i hele portioner. Du har optjent en portion, hver gang du har 481 timer fra arbejde. Du optjener også præmie af afholdt ferie med feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver. Hvis du derimod får feriepengene udbetalt uden at afholde ferien, skal det stadig modregnes i efterlønnen, men timerne tæller ikke med til præmie.  

Læs mere om reglerne for at få efterløn

De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde i ét kvartal, men behøver ikke ligge samlet. Hver præmieportion er på 13.250 kroner for fuldtidsforsikrede og 8.834 kroner for deltidsforsikrede (2017). Du kan højst få 12 præmieportioner.

Den skattefri præmie kan først endeligt blive opgjort og udbetalt, når du når folkepensionsalderen. Du skal selv søge om udbetaling af præmien, men vi skriver til dig om det. Der er en forældelsesfrist på tre år.

Hvordan opgøres timer til skattefri præmie mv.?
Du skal opfylde et timekrav for at få ret til at optjene præmie, og den skattefri præmie opgøres også ud fra et timekrav. Hvad der tæller med til disse timekrav, og hvordan fx selvstændig virksomhed omregnes til timer, kan du læse om i afsnit 7 i pjecen om efterlønsbeviset, som du finder på denne side under punktet "Pjecer".

Udbetaling af efterløn mv. kan betyde lavere præmie
Hvis du har fået udbetalt dagpenge eller efterløn, efter du er begyndt at optjene timer til den skattefri præmie, kan det betyde, at du får mindre i præmie. Hvis de udbetalte timer og timer fra arbejde overstiger 5.772 timer, fratrækkes de overskydende timer i de timer, du optjener skattefri præmie af. 

Søg om udbetaling af den skattefri præmie

Fra selvstændig til efterløn

Når du stopper som selvstændig og vil søge om efterløn, er du først berettiget til efterløn, når hele virksomheden er enten overdraget, lukket, bortforpagtet, udlejet, eller hvis du er udtrådt af virksomheden.

Overordnet gælder det, at:

Du skal kunne dokumentere, at du helt er ophørt med at drive virksomheden og datoen for ophøret
 
Du må ikke overdrage virksomheden til din ægtefælle/samlever/umyndige børn
 
Hvis du har drevet din virksomhed som et selskab, må du gerne beholde selskabet, hvis formålet alene er beskrevet som "formueforvaltning", og det er registreret sådan hos Erhvervsstyrelsen.

Husk de offentlige registre
Du skal huske at afmelde dig hos alle offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende. Det kan for eksempel være CVR-registret/SE-registret (moms) og registreringer i Erhvervsstyrelsen. Herudover er der forskellige krav til, hvornår du ifølge Arbejdsløshedsforsikringsloven er ophørt med din virksomhed, alt efter hvordan du stopper – det kan du se mere om nedenfor.

Hvis du har spørgsmål om dagpenge kan du altid kontakte os.

Skriv til os

Hvilken form for selvstændig virksomhed har du?

Du har mulighed for at drive forskellige former for selvstændig virksomhed. Hver form giver dig forskellige rettigheder og forpligtelser i forhold til din efterløn.
 
Her kan du læse om de forskellige former, og hvad de betyder for dig. Du har mulighed for at skifte form undervejs i din efterlønsperiode, alt efter hvilke ønsker og behov du har ift. din selvstændige virksomhed. Kontakt os altid, hvis du ønsker at ændre rammerne for din virksomhed, så vi kan vejlede dig om, hvad det betyder for din efterløn.

Som hovedregel findes der fire forskellige typer af selvstændig virksomhed:

• Hovedbeskæftigelse
• Bibeskæftigelse
• Formueforvaltning
• Fritidsbeskæftigelse
   

Hoved- /Bibeskæftigelse
En virksomhed er defineret som hovedbeskæftigelse, hvis den ikke falder ind under kategorierne bibeskæftigelse, formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse, som er beskrevet nedenfor.
 
En virksomhed er defineret som bibeskæftigelse, hvis du har arbejdet som lønmodtager i mindst 480 timer inden for de sidste seks måneder forud for, at du overgår til efterløn.
 
Formueforvaltning
Der er to former for formueforvaltning:

  1. Den ”rene” formueforvaltning, som eksempelvis er, hvis du har lejeindtægter uden personligt arbejde, hvis du er passiv ejer af en virksomhed, har bortforpagtet en virksomhed, eller hvis du forvalter din egen formue, herunder køber og sælger aktier, anparter, obligationer eller lignende værdipapirer.
     
  2. Hvis du kun i meget begrænset omfang – højest fem timer om måneden – arbejder i din virksomhed, kan det også være formueforvaltning.  For at blive omfattet af denne regel, behøver du ikke at ændre virksomhedens formål til formueforvaltning og kan godt have en CVR registrering. De timer, du arbejder her, medfører ikke fradrag i ydelser fra A-kassen.

Fritidsbeskæftigelse
Når en aktivitet hverken kan defineres som decideret selvstændig virksomhed, formueforvaltning eller lønmodtageraktivitet, bliver det kategoriseret som fritidsbeskæftigelse, så længe det stadig er en erhvervsmæssig aktivitet. Det betyder, at hobbyer og andre fritidsaktiviteter ikke falder ind under denne definition.
 
Her er et par eksempler på, hvad der bliver betegnet som fritidsbeskæftigelse:

  • Deltidslandbrug (hvis visse betingelser er opfyldt)
  • Drift af én udlejningsejendom med op til 10 lejemål 
  • Fredskov 
  • Egen vindmølle 
  • Solceller
  • Biavl med op til 20 bistader

De timer, du arbejder i en fritidsbeskæftigelse  vil medføre fradrag i efterlønnen og kan ikke bruges til optjening af rettigheder.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål

Hvis du overdrager, sælger eller lukker din virksomhed

Hvis du sælger, overdrager eller lukker din virksomhed og stopper som selvstændig, gælder der særlige regler i forhold til, hvornår du kan få ret til efterløn.

Din virksomhed skal være afmeldt CVR-registret, og du skal kunne fremvise et såkaldt ophørsbevis. Der er ikke tale om et egentligt bevis men om forskellige former for dokumentation fra henholdsvis Erhvervsstyrelsen og SKAT, der viser, at skattemæssige forpligtelser (moms) er overdraget eller afsluttede, og at du ikke længere har varelager eller driftsmidler. Disse skal være solgt, overdraget eller hjemtaget. Den samlede dokumentation kaldes et ophørsbevis.

Et ophørsbevis består således af:

  1. En bekræftelse af ophøret af virksomheden i CVR fra Erhvervsstyrelsen (i form af afmelding på virk.dk)
      
  2. En bekræftelse fra SKAT på, at afmeldingen af virksomheden er godkendt af SKAT
      
  3. Har virksomheden været drevet som et anparts- eller aktieselskab, så dit ophør medfører ændringer i ejerforholdene, består et ophørsbevis desuden af et nyt registreringsbevis fra SKAT vedrørende ændringerne.

Hvis du bortforpagter/udlejer

Du kan også stoppe som selvstændig og søge om efterløn, hvis du bortforpagter eller udlejer din virksomhed. Her gælder det ikke, at virksomheden skal være overdraget eller lukket, før du kan modtage efterløn.
 
Aftalens omfang: Hvis du laver en aftale om bortforpagtning eller udlejning, skal den omfatte hele virksomheden, ellers har du ikke ret til efterløn. Aftalen skal omfatte oplysning om forpagtningens/udlejningens omfang og forpagtningsafgift/leje.
 
Dokumentation: Du skal huske at have en skriftlig kontrakt, der kan dokumentere bortforpagtning eller udlejning. Ophøret kan tidligst anerkendes fra den dato, hvor kontrakten er underskrevet, og forpagteren/udlejeren har overtaget brugsretten. Aftalen skal normalt være gensidig uopsigelig i mindst tre år.
 
Arbejde i virksomheden:
Du må ikke arbejde i den virksomhed, du har bortforpagtet eller udlejet. Du må heller ikke arbejde i en virksomhed, der er ejet af forpagteren/udlejeren, hvis virksomheden er af samme type som den bortforpagtede/udlejede virksomhed, og der sker en vis fælles drift af virksomhederne.
 
Ophævelse af aftalen: Hvis du ophæver forpagtnings-/udlejningsaftalen før den udløbsdato, der er aftalt, vil det være hovedreglen, at din ret til efterlønfra A-kassen bortfalder.
 
Momsregistrering: Du skal huske at ændre din momsregistrering som selvstændig erhvervsdrivende fra at være en aktiv momsregistrering til at være en frivillig momsregistrering, hvilket betyder, at du kun er momsregistreret i forhold til den lejeindtægt, du får ved bortforpagtningen eller udlejningen.

Hvis du ophører efter konkurs eller tvangsauktion

Konkurs
Hvis din virksomhed bliver taget under konkursbehandling, vil du blive anset for at være afskåret fra fortsat at kunne drive eller deltage i driften af din virksomhed.
 
Ophørstidspunktet vil i det tilfælde være at regne fra tidspunktet for skifterettens afsigelse af konkursdekret. Når der er afsagt et konkursdekret, kan du dog først blive anset for ophørt med virksomheden senest en uge (på dagen) efter, at skifteretten har modtaget konkursbegæringen.
 
Eksempel: Der bliver indgivet konkursbegæring mod dig. Skifteretten modtager konkursbegæringen mandag i uge 42 og afsiger konkursdekret i uge 44. Du anses for ophørt fra og med ugedagen efter skifterettens modtagelse af konkursbegæringen, dvs. mandag i uge 43. Men da det er en betingelse, at der bliver afsagt konkursdekret, kan a-kassen først træffe afgørelse om efterlønstidspunktet efter dekretets afsigelse i uge 44.
 
Dokumentationen skal bestå af kopi af konkursdekretet (eventuelt meddelelsen herom i Statstidende). Hvis datoen for modtagelsen af konkursbegæringen i skifteretten ikke fremgår af konkursdekretet, kan der indhentes en særskilt meddelelse herom fra skifteretten eller bobestyreren.
 
Tvangsauktion
Du vil ligeledes blive anset for ophørt, hvis virksomheden er solgt på tvangsauktion. Du kan dog i visse situationer blive ansat for ophørt fra et tidligere tidspunkt, hvis du dokumenterer, at du har været afskåret mere end midlertidigt fra at drive virksomheden af andre grunde, for eksempel konkurs – se ovenfor.

Hvis du udtræder af virksomheden

Er du medarbejdende ægtefælle, og har du ikke indgået en lønaftale, kan du godt udtræde af en virksomhed, som bliver videreført af din ægtefælle, hvis I underskriver en tro og love-erklæring om, at du er udtrådt af virksomheden, og hvor det også fremgår, at al din tilknytning til virksomheden er ophørt. Din udtræden vil have virkning fra det tidspunkt, hvor A-kassen har modtaget erklæringen. Du vil få en venteperiode på tre uger, førend du kan få efterløn. Det samme gør sig gældende ved andre former for ophør med selvstændig hovedbeskæftigelse.
 
Hent Tro- og love-erklæring

Hvis du er ansat som lønmodtager i virksomheden, dvs. du har indgået en lønaftale, jf. Kildeskattelovens §25A, skal du ikke opfylde ophørsbetingelserne, men får dog stadig en venteperiode på tre uger.

Udtræder du som medejer af en virksomhed, skal du dokumentere det ved at være afmeldt i CVR-registret som ejer.

Hvis du har anparter eller aktier i et selskab, hvor I er flere ejere, og du ønsker at træde ud af selskabet for at søge om efterløn, er det tilstrækkeligt, at du ikke længere har afgørende indflydelse i selskabet. Ændringerne i ejerforholdene skal være registreret i CVR-registret, og du skal kunne fremvise et registreringsbevis fra SKAT, hvor virksomhedens nye ejerforhold fremgår. 

Ovenstående gælder også for medejende ægtefæller. Har du en virksomhed med din samlever, er der lidt andre regler - dem kan vi vejlede dig om.

Har du spørgsmål til dette eller brug for konkret rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte os.

Skriv til os, hvis du har spørgsmål om efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere om hvad du må og skal, mens du er på efterløn

Omdannelse til formueforvaltning (selskaber)

Du kan også ophøre med din virksomhed, hvis du har omdannet selskabet til et holdingselskab (kapitalselskab) og ændret formålet til formueforvaltning.
 
Så snart du har skrevet til Erhvervsstyrelsen, at formålet i selskabet er ændret til formueforvaltning, kan du dokumentere dette til os. Samtidig skal du dokumentere, at der ikke er erhvervsaktiviteter i selskabet, herunder at driftsmidler mv. er afhændet. Dette kan ske ved en momsafmeldelse og et såkaldt ophørsbevis.

Et ophørsbevis er dokumentation på, at: 

  1. Du over for SKAT har dokumenteret, at dine skattemæssige forpligtelser (moms) er overdraget/afsluttede, og 
      
  2. Du ikke længere har driftsmidler og varelager, dvs. at de er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

Hvis du ophører på tro og love

I tilfælde af, at du ikke kan få et ophørsbevis ved ophøret med virksomheden, kan du anses for ophørt, når du på tro og love erklærer ikke at drive virksomheden udover, hvad der anses for afvikling.

Ophøret er tidligst gældende fra det tidspunkt, hvor vi i A-kassen LH har modtaget en underskrevet erklæring på tro og love om, at du ikke driver virksomheden. Ophøret er betinget af, at du ikke længere udfører nogen form for opgaver i virksomheden.

Du får to måneders venteperiode, hvor du ikke kan få efterløn, efter denne form for ophør, medmindre du inden da kan fremskaffe en CVR-afmeldelse og et ophørsbevis fra SKAT. Du vil dog altid få mindst tre ugers venteperiode.

Det er en betingelse, at du inden for seks måneder fra det tidspunkt, hvor A-kassen LH har modtaget tro- og loveerklæringen, har dokumenteret, at virksomheden er ophørt med en CVR-afmeldelse og et ophørsbevis. Ellers kan du ikke modtage efterløn.

Du kan læse mere om ophørsbeviset længere oppe på siden under punktet ”Fra selvstændig til efterløn”

Hvis du ophører med en udenlandsk virksomhed

Har du drevet en virksomhed i udlandet, anses du for ophørt, når du har dokumenteret, at virksomheden er registreret som ophørt i offentlige registre mv. i det andet land. Vi kan ikke på samme måde som med danske virksomheder få automatisk adgang til afmelding i CVR-registret og oplysninger fra SKAT. Derfor er det særlig vigtigt, at du husker at få dokumenteret dit ophør så hurtigt som muligt, så du kan søge om at få efterløn.

Du vil stadig være omfattet af venteperioder, førend du kan modtage efterløn.

Indkomstkrav

Hvis du søger om efterløn, skal du opfylde et indkomstkrav. Det er kun den indkomst, du har haft imens du har været medlem i A-kassen LH, der kan tælles med.
 
Som fuldtidsforsikret medlem skal du have tjent 228.348 kroner (2018) inden for de seneste tre år for at være berettiget til at få efterløn. I særlige tilfælde kan optjeningsperioden udvides til fem år. Det kan vi vejlede dig nærmere om.
 
Du kan højst tælle 19.029 kroner (2018) med per måned. Det betyder, at du altid skal arbejde i mindst 12 måneder for at få ret til efterløn – også selvom din løn er højere end 19.029 kroner om måneden. Er din løn lavere end 19.029 kroner, skal du arbejde i mere end 12 måneder.
A- eller B-indkomst i form af løn eller overskud mv. fra selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet, så længe det er selvangivet og skattelignet på din afsluttede årsopgørelse
 
Overskud fra både selvstændig hoved- og bibeskæftigelse kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet.
 
Og er du lønmodtager, kan både A- og B-indkomst, der er betalt arbejdsmarkedsbidrag af, medregnes. Det betyder, at du kan medregne indtægt fra private hverv, for eksempel hvis du er medlem af en kommunalbestyrelse eller en privat bestyrelse, så længe du har betalt arbejdsmarkedsbidrag af indtægten.

Vi indhenter information om din indkomst ud fra de oplysninger, din arbejdsgiver har indberettet til SKAT.

Indkomst, der er tjent ved lønarbejde, skal være udført med det, der hedder en arbejdsforpligtelse og på almindelige løn- og ansættelsesvilkår – det vil sige, du eksempelvis ikke kan medregne en periode med løntilskud. Derimod kan en fritstillingsperiode godt tælle med.

Sådan beregnes din efterlønssats

Beregningen af din efterlønssats sker ud fra din indkomst i de 12 bedste måneder inden for de seneste 24 måneder forud for den dato, hvor vi beregner din sats, også kaldet indplaceringstidspunktet. Hvis ikke du har haft indtægter i denne periode, kigger vi i stedet på de sidste 36 måneder. I særlige tilfælde kan beregningsperioden være op til fem år. Det kan vi vejlede dig nærmere om.

Indkomsten kan bestå af:

  • Overskud af selvstændig virksomhed både som hoved- og som bibeskæftigelse 
  • A-indkomst og B-indkomst, der er betalt arbejdsmarkedsbidrag af.

Vi kan kun bruge indtægter, der ligger i en periode, hvor du har været medlem af en a-kasse. Det gælder også overskud fra selvstændig virksomhed

Dine regnskaber skal være de endelige. Normalt er en virksomheds regnskabsår på 12 måneder. En virksomheds første regnskabsår kan dog være på helt ned til 26 uger og alligevel benyttes til beregningen. Modsat må det højst være på 18 måneder (eksempelvis hvis du har omlagt fra en virksomhedsform til en anden), når vi skal beregne efterlønssats ud fra det.

Se aktuelle satser

Spørg os om efterløn og selvstændig virksomhed

Opdateret: 28.09.2018

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback