Vi bruger cookies for at optimere din brugeroplevelse.

Læs mere

Barsel

Her kan du læse om, hvordan du som arbejdsgiver skal forholde dig til medarbejdere, der bliver gravide og skal på barsel eller orlov.

Medarbejderes rettigheder i forbindelse med graviditet, barsel og orlov, står beskrevet i barselsloven og funktionærloven. Her guider vi dig igennem de forhold, der er vigtige at forholde sig til som arbejdsgiver.

Fortæl mig mere

Fravær inden fødslen

En gravid medarbejder har ret til graviditetsorlov fra fire uger før det forventede fødselstidspunkt (terminsdatoen). Det er medarbejderens læge, der vurderer, hvornår denne dato falder.

Graviditetsorloven varer, indtil medarbejderen faktisk føder. Selv om hun ikke føder på det forventede fødselstidspunkt, har medarbejderen stadig ret til graviditetsorlov fra fire uger før forventet fødsel og indtil faktisk fødsel. Dette påvirker ikke morens ret til orlov efter fødslen. Omvendt kan graviditetsorloven blive forkortet, hvis medarbejderen føder før tid.

Har man ret til fravær under graviditeten?
Gravide medarbejdere er som hovedregel omfattet af de samme regler om fravær som alle andre. En medarbejder har derfor ikke ret til fravær, alene fordi hun er gravid. 

Hvis en gravid medarbejder bliver syg, og sygdommen er forbundet med graviditeten, findes dog en række undtagelser, hvor medarbejderen har ret til yderligere fravær. Desuden har hun ret til at gå til forebyggende undersøgelser i arbejdstiden, hvis det kun kan lade sig gøre i det tidsrum. Er det er muligt at få foretaget undersøgelserne uden for arbejdstid, har den gravide medarbejder ikke ret til at være væk grundet graviditetsundersøgelser.

Barselsorlov

Moren har ret til 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Hun har pligt til at holde barselsorlov i de to første uger efter fødslen. Kvindelige medarbejdere må derfor ikke arbejde i de to første uger efter fødslen.

Retten til orlov gælder også ved adoption, hvis adoptionsmyndigheden bestemmer, at den ene af forældrene skal være hjemme i en periode.

Fædreorlov og medmororlov

En far har ret til fædreorlov de første to uger efter barnets fødsel eller modtagelsen af barnet i hjemmet. En medmor har ligeledes ret til to ugers medmororlov. Har du en medarbejder, der skal være forældre, kan I dog aftale, at han eller hun holder de to ugers orlov på et andet tidspunkt. Faren har ret til fædreorlov, selv om han ikke lever sammen med barnets mor.

Retten til orlov gælder også ved adoption, hvis adoptionsmyndigheden bestemmer, at den ene af forældrene skal være hjemme i en periode.

Forældreorlov

Når man når til 14. uge efter fødslen, har begge forældre ret til 32 ugers forældreorlov hver. Faren eller medmoderen kan begynde sin forældreorlov inden for de første 14 uger efter fødslen. Forældrene kan frit vælge, om de vil holde forældreorlov på skift, i forlængelse af hinanden eller samtidig. Det er desuden muligt at forlænge din forældreorlov og at udskyde en del af orloven.

Retten til orlov gælder også ved adoption, hvis adoptionsmyndigheden bestemmer, at den ene af forældrene skal være hjemme i en periode.
Hvis barnet bliver syg og indlagt på hospitalet, kan forældrene forlænge eller udsætte orlovsperioden.

Forlængelse af forældreorlov

Begge forældre har mulighed for at forlænge deres forældreorlovsperiode fra 32 uger til 40 uger. Så længe man er i arbejde, kan man forlænge forældreorloven yderligere, så den samlede forældreorlov bliver 46 uger. Det er valgfrit om én eller begge forældre forlænger orloven.

Det er en betingelse, at forældrene holder den forlængede orlov i sammenhæng med de første 32 ugers forældreorlov. Som arbejdsgiver kan du ikke modsætte dig, at forældrene forlænger deres orlov.

En medarbejder kan ikke både forlænge og udskyde orloven. Orloven kan kun forlænges, hvis medarbejderen ikke har udskudt orloven.

Udskydelse af orlov

Det er kun muligt, at den ene forældre i et forældre par udskyder sin forældreorlov eller dele af den. Man kan udskyde mellem otte og tretten uger af den almindelige forældreorlov (32-ugers perioden), og du kan som arbejdsgiver ikke modsætte dig, at en forældre udskyder orloven.

Hvis en forældre har udskudt en del af forældreorloven, skal han/hun holde den udskudte orlov, inden barnet bliver ni år. Den udskudte orlov skal desuden afholdes sammenhængende. Det er derfor ikke muligt at tage en uge ad gangen på forskellige tidspunkter.

Bliver en medarbejder ledig, kan vedkommende først afholde den udskudte orlov, når han/hun igen er i beskæftigelse.

En medarbejder kan ikke både forlænge og udskyde orloven. Orloven kan kun udskydes, hvis medarbejderen ikke har forlænget orloven.

Varsling af orlov

Har du en gravid medarbejder, skal hun fortælle dig om sin graviditet senest tre måneder før det forventede fødselstidspunkt. Hun skal ligeledes lade dig vide, hvornår det forventede fødselstidspunkt falder, hvorvidt hun ønsker at holde graviditetsorlov, samt hvornår hun forventer at starte på arbejde igen.  Dette skal meddeles senest otte uger efter fødslen.

En kommende far skal informere dig om, hvornår han ønsker at holde de to ugers fædreorlov. Det skal han gøre senest fire uger før, han forventer at begynde sin fædreorlov. Samme regler gælder for en medmor.

Hvis din medarbejder ønsker at holde forældreorlov, skal du informeres om dette senest otte uger efter fødslen. Medarbejderen skal samtidig fortælle dig, hvornår forældreorloven starter, og hvor længe den vil vare. Du skal ligeledes have det at vide, hvis medarbejderen ønsker at forlænge eller udskyde sin orlov.

Kan man ændre sit valg?
Forældre har ret til at fortryde deres valg. Derfor kan medarbejderen ændre det fravær, han/hun allerede har informeret dig om indtil otte uger efter fødslen. Det betyder, at du som arbejdsgiver først med sikkerhed kan vide, hvornår medarbejderen har orlov, når der er gået otte uger efter fødslen.

Derudover kan der være situationer, hvor medarbejderen kan ændre sit valg på et senere tidspunkt, hvilket hovedsageligt drejer sig om tilfælde af alvorlig sygdom, dødsfald og lignende. Barselsloven giver tillige medarbejderen ret til at ændre orlovstidspunktet, hvis det ville være urimeligt at fastholde medarbejderen i det oprindelige valg. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor barnet har været dødfødt, eller hvor faderens eller moderens sygdom har gjort det nødvendigt at ændre tilrettelæggelsen af fraværet, eller fordi en forventet adoption ikke går i orden.

Udbetaling af løn under orlov

Barselsloven forpligter ikke arbejdsgivere til at udbetale løn under medarbejdernes fravær i forbindelse med graviditets-, barsels-, fædre- eller forældreorlov. Det følger imidlertid af funktionærloven, at en kvindelig funktionær har ret til halv løn i fire uger før forventet fødsel og i 14 uger efter fødslen. Derudover kan man i den individuelle ansættelsesaftale eller i en kollektiv overenskomst, at medarbejdere har ret til løn i et givent omfang under orloven.

Hvad gælder, hvis du udbetaler løn under orloven?
Hvis du som arbejdsgiver betaler løn under medarbejderens graviditets-, barsels-, fædre- eller forældreorlov, er det muligt at få refusion fra Udbetaling Danmark. Din virksomhed får derved de dagpenge, som Udbetaling Danmark ellers skulle have betalt til medarbejderen. 

Dagpengerefusionen forudsætter dog, at medarbejderen ville have ret til dagpenge, hvis du ikke havde udbetalt løn. Der gælder særlige frister for, hvornår du som arbejdsgiver skal anmelde refusionskravet. Du skal ikke anmelde din medarbejders fravær, men du skal anmelde dit refusionskrav senest otte uger efter en orlovsperiode er udløbet. Dette skal du gøre efter hver orlovsperiodes udløb. Hvis du anmelder kravet for sent, bortfalder din ret til refusion for den periode. Hvis medarbejderen holder hele sin orlov i en sammenhængende periode - for eksempel graviditetsorlov (fire uger), barselsorlov (14 uger) og forældreorlov (32 uger) - udløber orlovsperioden den sidste dag i den sammenhængende orlovsperiode, og du ville derved skulle anmelde dit krav senest otte uger efter datoen for udløbet.

Medarbejdernes ret til dagpenge under orlov

Medarbejderens ret til dagpenge under graviditets-, barsels-, fædre- og forældreorlov er relevant for dig i de tilfælde, hvor du udbetaler løn til medarbejderen under orloven. Retten til barselsdagpenge forudsætter, at medarbejderen har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før fraværsperiodens begyndelse, og i denne periode skal vedkommende have været beskæftiget i mindst 120 timer. 

Før fødslen
Gravide kan få dagpenge fra fire uger før forventet termin.  En gravid medarbejder kan også få sygedagpenge på et tidligere tidspunkt, hvis hun er uarbejdsdygtig på grund af en sygdom, som er blevet værre grundet graviditeten. Derudover kan en gravid medarbejder få sygedagpenge, hvis hun er uarbejdsdygtig, og sygdommen ikke kan behandles på grund af graviditeten.

Efter fødslen
Moren kan få dagpenge i de første 14 uger efter fødslen (barselsorloven). Faren eller medmoren kan få dagpenge i to uger inden for de første 14 uger efter fødslen (fædreorlov/medmororlov).

Under forældreorloven (fra den 15. uge efter fødslen) har forældrene ret til dagpenge i 32 uger tilsammen. Faren eller medmoren kan dog få dagpenge inden for de første 14 uger efter fødslen, hvis han/hun vælger at begynde forældreorloven før den 15. uge efter fødslen.

I tilfælde af dødfødsel eller bortadoption
Hvis barnet er dødfødt, kan moren få dagpenge i 14 uger efter barnets død. Faren eller medmoren kan få dagpenge i to sammenhængende uger efter fødslen, hvis barnet er dødfødt. Hvis barnet dør inden den 32. uge efter fødslen, kan moren modtage barselsdagpenge i henhold til Barselsloven i 14 uger efter barnets død, og faren eller medmoren kan få dagpenge i to uger. Hvis barnet bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen, kan moren modtage barselsdagpenge i 14 uger efter bortadoptionen.

Barseludligning

Det følger af barseludligningsloven, at alle private arbejdsgivere skal bidrage til en central barseludligningsordning, medmindre de gennem kollektive overenskomster er omfattet af en decentral ordning om barseludligning. Den aktuelle sats for bidraget er 187,50 kr. i kvartalet pr. fuldtidsansat månedslønnet medarbejder (2015).

Den til enhver tid gældende sats kan ses her
Du kan godt både have medarbejdere, der er omfattet af en godkendt decentral barseludligningsordning, og andre medarbejdere, der er omfattet af barseludligningsloven. Det afhænger af, hvilke medarbejdere den decentrale barseludligningsordning omfatter. De medarbejdere, der ikke er omfattet af en godkendt udligningsordning, vil blive omfattet af barseludligningsloven.

Hvis du betaler dine medarbejdere løn under barsel, og medarbejderen har ret til dagpenge, kan du få refusion af forskellen mellem barselsdagpenge og løn under barsel med op til i alt 54,64 kr. pr. time (2016). Du er berettiget til at modtage refusion ved fødsel for fire uger før forventet fødsel, to ugers pligtorlov til moren, to ugers fædreorlov og 25 ugers fællesorlov, som forældrene frit kan disponere over. Det er ikke nødvendigt at søge om refusion fra barseludligningsordningen særskilt, da pengene bliver udbetalt på baggrund af din anmodning om dagpengerefusion efter Barselsloven.

Hjælp og svar - her og nu

HR

Opdateret: 03.11.2015

Kunne du bruge siden? Nej Ja

Fortæl os din mening
Vi har brug for dit input, så vi hele tiden kan gøre siden bedre for dig.

Spørgsmål besvares dog ikke.
Kontakt os

Send

Tak for din feedback