Når ildsjæle mødes #4

Kom tæt på to succesrige iværksættere i Virksoms podcast-serie "Når ildsjæle mødes", og lyt med når de deler viden og erfaringer. Denne gang møder vi de to designere Mads Nørgaard, der igennem mange år har været et af den danske modebranches helt store navne, og Melissa Bech, der står bag mærket Blanche - et nyt, dansk denim-mærke, der allerede har stor succes.

Virksom podcast

Mads Nørgaard har i mange år haft kæmpe succes i den danske modebranche. Her taler han med Melissa Bech, der står bag det populære mærke Blanche om, hvordan man slår igennem i en hård branche, hvordan man passer godt på sit brand og samtidig kommer ud over rampen. Og hvornår ved man, om man er klar til at åbne sin første butik?
Podcast-serien er produceret i samarbejde med Heartbeats.

Lyt med til "Når ildsjæle mødes"

Abonnér og lyt i iTunes eller Spotify

Du kan både lytte til Virksoms podcast på din mobil, computer eller tablet. Klik på ikonerne for at høre med i iTunes eller på Spotify:

 

Mød to nye ildsjæle den 28. maj 2018

I næste episode møder du Sebastian Dueholm, der står bag YourLocal; en app, der giver dig mulighed for at få tilbud på mad fra dine lokale yndlingsbutikker og dermed være med til at minimere madspild. I podcast'en møder Sebastian Tommy Andersen fra byFounders - en dansk venturefond, der med 750 mio. kr. i september sidste år meldte sig på banen til at støtte start-ups med de rigtige idéer. Før det har Tommy Andersen bl.a. stiftet Libratone, som sælger højttalere og høretelefoner i hele verden. Glæd dig til at lytte med :)