Det må og skal du, når du får dagpenge

Du skal være tilmeldt jobcenteret og oprette et CV på Jobnet, når du har meldt dig ledig. A-kassen skal godkende CV'et inden for tre uger ved den CV- og vejledningssamtale, vi indkalder dig til.

Se mere på jobnet.dk

Mindst én gang om ugen skal du tjekke dine jobforslag på Jobnet. Hver gang du tjekker dine jobforslag, begynder en ny syvdagesfrist. Hvis du for eksempel tjekker dine jobforslag en mandag, skal du senest gøre det igen mandagen efter. De syv dage er inklusive helligdage og weekender – med undtagelse af jul og påske: Fra og med den 24. december til og med den 31. december eller fra og med skærtorsdag til og med 2. påskedag, bliver fristen altid forlænget med syv dage.

Tilmeld dig huske-service
Heldigvis er det muligt at tilmelde sig en huske-service på Jobnet, så du modtager en sms eller e-mail dagen før, du skal tjekke jobforslag. Du kan også få en kvittering på e-mail, hver gang du har tjekket jobforslag. Det kan være en god idé at gemme dem. Du skal også tjekke dine jobforslag på Jobnet, når du er i aktivering, for eksempel i job med løntilskud.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer at tjekke mine jobforslag?
Glemmer du at tjekke dine jobforslag, vil du i første omgang få en skriftlig besked om, at du skal gøre det inden for en ny frist på syv dage. Gør du ikke det, vil du blive afmeldt jobcenteret og dermed miste din ret til dagpenge dagen efter fristens udløb og indtil du har tilmeldt dig igen.

Hvis du for anden gang inden for en periode på 12 måneder ikke tjekker dine jobforslag, får du igen en skriftlig påmindelse, og der sættes en ny frist på syv dage. Tjekker du ikke dine jobforslag inden for den nye frist, vil jobcenteret afmelde dig som jobsøgende dagen efter fristens udløb, og din ret til dagpenge bortfalder, indtil du igen er tilmeldt.

Tredje gang du glemmer at tjekke dine jobforslag inden for 12 måneder, bliver du afmeldt jobcenteret uden yderligere varsel, og udbetalingen af dagpenge stopper. Reglerne gælder også, selvom du er tilmeldt Jobcenterets huske-service, og du ved en fejl ikke får en sms/e-mail om, at du skal tjekke jobforslag.

Du skal selv booke jobsamtaler på jobcenteret eller hos anden aktør på Jobnet.dk. Du skal også selv booke to rådighedssamtaler med os inden for de første seks måneders ledighed. Du får et elektronisk brev fra jobcenteret eller os, når det er tid til at booke en samtale.

Du skal booke samtalen inden for den angivne frist. Hvis du ikke kan finde en ledig tid inden for fristen, skal du kontakte dem, der har sendt dig brevet.

Du kan miste dine dagpenge
Hvis du ikke selv har booket en samtale inden for den angivne frist vil du blive afmeldt på Jobnet.dk uden påmindelse. Du kan først få dagpenge igen, når du igen er tilmeldt.

Hvis du er blevet afmeldt, fordi du ikke har booket en samtale i jobcenteret eller hos anden aktør, skal du tilmelde dig igen og booke en samtale. Vær opmærksom på, at samtalen skal holdes indenfor 10 hverdage fra den dag, du har tilmeldt dig for at du igen kan få dagpenge.

Hvis du er blevet afmeldt, fordi du ikke har booket en samtale hos os, kontakter vi dig og giver dig en ny frist for at booke en samtale. Booker du ikke inden for den nye frist, bliver du igen afmeldt.

Fritagelse fra selv at booke samtaler
Du kan i ganske særlige tilfælde anmode om at blive fritaget for selv at booke samtaler. Du kan blive fritaget, hvis vi eller jobcenteret vurderer, at det er uforholdsmæssigt svært eller umuligt for dig selv at booke samtaler på grund af:

• Meget ring it-kundskaber
• Betydelige manglende danskkundskaber
• Betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

Kontakt dit jobcenter eller anden aktør, hvis du vil anmode om fritagelse for at booke jobsamtaler hos dem. Kontakt os, hvis du vil anmode om fritagelse for booking af rådighedssamtaler.

Du skal deltage i alle de samtaler og møder, du bliver indkaldt til af din A-kasse og jobcenteret. Nogle steder har jobcenteret valgt en samarbejdspartner til at afholde møderne – det kalder man for "anden aktør". Der gælder de samme regler om, at du er forpligtet til at deltage i de møder.

Som din A-kasse er vi din sparringspartner, mens du er på dagpenge. Vi har et tæt samarbejde med dig, som har til hensigt at sikre dig en god og hurtig vej til et nyt arbejde.

Allerførst skal du til en vejledningssamtale, senest 14 dage efter, du har meldt dig ledig. Det modtager du automatisk en invitation til i din post på Mit Virksom.

På mødet skal vi godkende dit CV på Jobnet, og inden du kommer til mødet, skal du have læst guiden "Dagpenge", oprettet dit CV på Jobnet.dk og indtastet din jobsøgning i jobloggen. Desuden skal du udfylde spørgeskemaet til jobsøgningsstrategi.

Download guiden "Dagpenge" (pdf)

Udfyld din joblog på Jobnet.dk
Udfyld spørgeskema til jobsøgningsstrategi

Efter vejledningssamtalen skal du senest hver 13. uge deltage i en samtale hos os (dette gælder dog kun i de første seks måneder af din ledighed). Du har mulighed for selv at booke og vælge samtale, og hvornår du helst vil mødes. Du vil også blive indkaldt til samtaler i jobcenteret, mens du får dagpenge – første gang efter tre måneder.

Hold øje med din post
Du skal altid reagere, når jobcenteret eller A-kassen kontakter dig. Derfor er det også vigtigt, at du tjekker mails, post og "Min side" på jobnet.dk hver dag. Hvis du udebliver fra en samtale i A-kassen, jobcenteret eller hos anden aktør, mister du altid dagpenge fra mødedagen, og indtil du igen har kontaktet mødeindkalderen. Derfor er det vigtigt, at du altid overholder dine aftaler med både A-kassen og jobcenteret.

Se kalender over møder og aktiviteter

I A-kassen skal vi skal blandt andet foretage en vurdering af, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet, når du melder dig ledig, eller hvis der opstår tvivl. Der er to kernebegreber, vi skal forholde os til – om du har evnen og viljen til at overtage et fuldtidsarbejde med én dags varsel. Hvis du er deltidsforsikret, skal du kunne overtage arbejde med 30 timer om ugen.

Vurdering af din evne til at stå til rådighed
Det handler ofte om dit helbred. Du kan godt stå til rådighed for arbejdsmarkedet, selvom du har nogle helbredsmæssige begrænsninger, som betyder, at der er nogle typer arbejde, du ikke kan påtage dig – du skal bare huske at oplyse om det. Reglen er, at du skal kunne arbejde 37 timer om ugen, når du er fuldtidsforsikret. Er der tvivlsspørgsmål, kan det være, vi beder dig komme med en lægeerklæring.

Vurdering af din vilje til at stå til rådighed
Når vi vurderer din vilje til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, handler det om, hvorvidt du lever op til dine forpligtelser i forhold til jobsøgning. Men det kan også være andre ting, som at du har sagt nej til et job, du har fået tilbudt eller afbud/udeblivelser fra møder i A-kassen/jobcenteret, hvor vi kan se et mønster som for eksempel, at du altid bliver syg på mødedagene.

Hvornår laver vi en rådighedsvurdering?
Vi laver altid en rådighedsvurdering, når du melder dig ledig, men også, hvis der opstår tvivl om din situation. Det kan for eksempel være:

• Hvis du ikke udfylder et skema til jobsøgningsstrategi inden første møde hos os
• Hvis du bliver ledig, efter at du har været syg i længere tid  
• Ved tilbagevendende afskedigelser 
• Hvis du siger, at du aldrig modtager brevene fra A-kassen og jobcenteret med mødeindkaldelser 
• Hvis du ofte melder afbud til møder
• Hvis din joblog viser, at du ikke søger job som aftalt i "Min plan".

Hvis vi skal vurdere din rådighed i forbindelse med, at du søger om dagpenge, kan du ikke få udbetalt dagpenge imens. Hvis vi udbetaler dagpenge til dig, imens vi foretager en rådighedsvurdering, vil det være med forbehold for, om du har ret til dem, så det kan være, du skal betale dem tilbage.

Hvis vi vurderer, du ikke står til rådighed, kan det enten udløse et midlertidigt stop i udbetalingen, eller det kan udløse et arbejdskrav, som kan opfyldes ved at have 300 timers ustøttet arbejde inden for tre sammenhængende måneder.

Hvis du har været ledig i længere tid, har du både ret og pligt til at tage imod et aktiveringstilbud. Aktivering kan enten være uddannelse, virksomhedspraktik eller arbejde med løntilskud. Du er forpligtet til at tage imod aktiveringstilbud, som jobcenteret eller A-kassen kommer med

Du har altid pligt til at deltage i aktivering, hvis jobcenteret vurderer, at det vil forbedre dine muligheder for at få et job. Du vil senest blive aktiveret, når du har været ledig i seks måneder, hvis du er mellem 30 og 50 år. Hvis du er under 30 år, vil det dog ske allerede efter tre måneder, og er du fyldt 50 år, sker det ligeledes efter tre måneder.

Du har også mulighed for selv at tage initiativ til et aktiveringstilbud. Det kan du gøre allerede fra din første ledighedsdag. Kontakt jobcenteret for at høre om dine muligheder og for eventuelle aktiveringsforslag. Det er dog ikke sikkert, at jobcenteret vil sende dig i aktivering.

Plan for aktivering
Sammen med jobcenteret fastlægger du dit aktiveringsforløb i form af en jobplan. Du har pligt til at overholde jobplanen for at bevare din ret til dagpenge. Mens du deltager i aktiveringstilbud, har du pligt til fortsat at søge arbejde og tage imod arbejde, som jobcenteret formidler til dig.

Der findes tre former for aktivering:

• Kurser og efteruddannelse 
• Job med løntilskud 
• Virksomhedspraktik

Kurser og efteruddannelse
I din første ledighedsperiode kan aktivering i form af et kursus eller en uddannelse højst have en varighed på seks uger, hvis du er over 30 år. Er du under 30 år, gælder der særlige regler – kontakt eventuelt A-kassen for yderligere vejledning. I din anden ledighedsperiode, dvs. når du alt efter alder har været ledig i enten tre, seks eller ni måneder, gælder denne tidsbegrænsning ikke.

Der er i princippet ingen grænse for, hvilken type kursus eller uddannelse du kan tage. Det kan for eksempel være et AMU-kursus eller et lederkursus, men det kunne også være en HD eller anden masteruddannelse. Du får dagpenge, mens du deltager på uddannelsen. 

Job med løntilskud
Du kan også tage et arbejde med løntilskud. Det er en lønstøtteordning, hvor virksomheden, du bliver ansat i, får et tilskud til din løn. Du har mulighed for at få job med løntilskud enten i det offentlige, i en privat virksomhed eller i udlandet.

Før du kan starte i et job med løntilskud, skal du:

• have været ledig i sammenlagt seks måneder 
• udfærdige en jobplan sammen med jobcenteret 
• have en ansættelseskontrakt og en stillingsbeskrivelse fra din kommende arbejdsplads 

Privat virksomhed
Hvis du bliver ansat med løntilskud i en privat virksomhed, skal dine løn- og ansættelsesvilkår følge overenskomsten på området. Din arbejdsgiver får et tilskud fra det offentlige. Løntilskuddet kan maksimalt udgøre 50 procent af din løn, dog højst 76,59 kroner per time (2017). Du har ret til op til tre måneders beskæftigelse, når du er ansat med løntilskud i en privat virksomhed. 

Det offentlige
Hvis du bliver ansat med løntilskud i det offentlige, får du en løn, der svarer til din dagpengesats. Din arbejdsgiver får refunderet hele lønnen. Du har ret til op til fire måneders ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver.

Udlandet
Du kan også komme i arbejde med løntilskud i udlandet. Der er dog nogle betingelser, der skal være opfyldt: 

1. Din arbejdsgiver skal have hovedsæde i Danmark
2. Du har indvilliget frivilligt i at arbejde med løntilskud i udlandet
3. Du har danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår
4. Du skal være sikret hjemrejse 

Du kan komme i virksomhedspraktik hos en offentlig eller en privat virksomhed i op til fire uger (otte uger for ledige der modtager dagpenge på dimittendvilkår). Sammen med jobcenteret skal du skrive praktikken ind i din jobplan. Du får dagpenge under deltagelse i virksomhedspraktikken.

Det kan være svært at finde rundt i reglerne for hvilke indtægter, der har betydning for udbetaling af dagpenge. Vi har samlet nogle af de mest almindelige eksempler her nedenfor, men kontakt os altid i god tid, hvis du har en indtægt ved siden af dagpengene – så kan vi guide dig igennem reglerne og vurdere, om der skal ske fradrag.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål om dagpenge

Løn: Alle indtægter, der er løn eller træder i stedet for løn skal fradrages i dagpengene.

Pension: Hvis din pension er opsparet som en del af et ansættelsesforhold og bliver udbetalt løbende, medfører det fradrag i dagpengene. Har du en kapitalpension, medfører denne ikke fradrag.

Ophavsrettigheder: Honorarer medfører generelt fradrag i dine dagpenge. Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og royalties medfører derimod ikke fradrag.

Renter, gevinster og gaver: Renter, aktieudbytte, arv, gaver og gevinster medfører ikke fradrag.

Frivilligt arbejde: Som udgangspunkt medfører frivilligt arbejde fradrag i dagpengene – undtagen hvis det er arbejde i humanitære, kirkelige, kulturelle og sociale organisationer, der ikke udbydes som almindeligt arbejde. Kan det frivillige arbejde, du udfører, udbydes som lønarbejde, må du højst udføre arbejdet i 44 timer om måneden. Du må ikke beskæftige dig med den primære drift eller vedligeholdelse i virksomheden – med mindre arbejdet altid har været udført af frivillige. Vi anbefaler, at du altid kontakter A-kassen, før du påtager dig frivilligt arbejde – så kan vi sammen gennemgå reglerne i forhold til din konkrete situation, og i sidste ende skal vi altid godkende det. Timer med frivilligt ulønnet arbejde skal du skrive på dit ydelseskort. Der findes en særlig blanket, du skal udfylde, hvis du udfører frivilligt arbejde:

Frivilligt, ulønnet arbejde mens du er på dagpenge

Borgerligt ombud og hverv: Hovedreglen er, at indtægter for borgerlige ombud og offentlige og private hverv medfører fradrag i dagpengene, men det gælder ikke indtægter for hverv som vidne, nævning, domsmand, lægdommer eller tilforordnet ved valg, og er du valgt til en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, medfører det heller ikke fradrag (undtagen hvis du er borgmester, rådmand eller udvalgsformand).

Konkurrence- og kundeklausuler: Beløb for overholdelse af disse, medfører ikke fradrag.

Byggeprojekter: Hvis du nybygger eller ombygger dit hus eller sommerhus, kan du som hovedregel ikke få dagpenge. Reglen er lavet for at undgå, at statsmidler skal være med til at finansiere en værdiforøgelse på privat ejendom. Der gælder forskellige regler, alt efter hvor stort et projekt det er, og om du er selvbygger eller medbygger. Ved mindre byggeprojekter herunder mindre ombygninger og fornyelser, eksempelvis opførelse af et haveskur eller en carport, kan du godt få dagpenge. De timer, du bruger på byggeriet, skal du oplyse på dit dagpengekort, og timerne vil medføre fradrag i dagpengene. Almindelig vedligeholdelse og reparation af din bolig medfører ikke fradrag. Kontakt os for vejledning i den konkrete sag, så kan vi hjælpe dig.

Solceller: Hvis du overvejer at investere i et solcelleanlæg, skal du være opmærksom på, at investeringen i nogle tilfælde kan have betydning for dine dagpenge afhængig af anlæggets funktion.

Hvis solcelleanlægget er til eget forbrug, har det ikke betydning for dine dagpenge. Anlægget anses for at være til dit eget forbrug, hvis det opfylder disse betingelser:

• Anlægget er monteret på dit eget hus/ejendom, og den strøm, som anlægget producerer, er til dit eget forbrug, og anlægget er normeret herefter,
• Anlægget er ikke anlagt med henblik på systematisk salg af strøm til elselskaberne. Eventuel overskydende strøm må dog gerne aftages af elselskabet,
• Dine opgaver med anlægget består alene i, at du aflæser elmåleren med henblik på afregning til elselskabet, samt at du rekvirerer teknikere til vedligeholdelse,
• Solcelleanlægget er ikke ejet i en selskabsform eller inddraget i anden selvstændig virksomhed.

Eget solcelleanlæg (eller lignende vedvarende energikilder) anses som fritidsbeskæftigelse, hvis dit arbejde herved er helt ubetydeligt. Arbejdet kan for eksempel være klipning af græs og buske og bed ved anlægget. At aktiviteten defineres som fritidsbeskæftigelse betyder, at uger med timer ved fritidsbeskæftigelsen ikke skal medregnes ved forbrug af uger med ret til supplerende dagpenge. Timerne skal dog oplyses på ydelseskortet og medfører fradrag i dagpengene.

Hvis du derimod anlægger solceller med henblik på at sælge strøm til elselskaberne - og arbejdet herved ikke kan anses som ubetydeligt -  vil anlægget blive betragtet som selvstændig virksomhed, og det har betydning for dine dagpenge. Dit solcelleanlæg anses for at være selvstændig virksomhed, hvis:

• Du systematisk sælger strøm fra anlægget til elselskaberne,
• Du selv udfører installation og/eller vedligeholdelse af anlægget.

Er der tale om selvstændig virksomhed, vil aktiviteten indgå som forbrug af ugerne med ret til supplerende dagpenge. De faktiske arbejdstimer skal oplyses på ydelseskortet og medføre fradrag i dagpengene.

Du optjener ret til dagpenge, når du har arbejdet et vist antal timer.
 
Tilsvarende bliver du trukket i dine dagpenge, hvis du arbejder ved siden af, at du får dagpenge.
 
Begge dele bliver opgjort i et antal timer, som du så kan bruge til enten at (gen)optjene retten til dagpenge eller til at få modregnet i dine dagpenge. Men det er ikke alt arbejde og al indkomst, der kan opgøres i timer. Hvis du for eksempel får et honorar for en bestemt opgave, er det ikke afhængigt af timerne. I relation til dagpenge omregner man sådan et honorar til et antal timer.
 
2 forskellige satser
Der er to omregningssatser – én, man bruger til beregningen, når du optjener ret til dagpenge (i 2019 er denne sats 121,29 kr.), og én, man bruger til at beregne fradrag i dine dagpenge (i 2019 er denne sats 241,73 kr.).
 
Eksempel:
Lise er på dagpenge og får et honorar på 7.540 kr. før skat for en mindre opgave. Beløbet divideres med 241,73 kr., så hun bliver modregnet for 31 timer i sine dagpenge.
 
Honoraret skal også omregnes til timer, som Lise kan bruge til at optjene/genoptjene ret til dagpenge – de timer bliver sat ind på Lises beskæftigelseskonto/genoptjeningskonto.
 
Timer på beskæftigelseskontoen kan bruges til forlængelse af dagpengeretten i op til et år, og timer på genoptjeningskontoen kan bruges til at opnå en ny to-årig dagpengeret.

Da honoraret i denne situation skal bruges til at opnå ret til dagpenge, skal det divideres med 121,29 kr., hvilket giver 62,16 timer, som bliver sat ind på beskæftigelseskontoen.
 
Læs mere om dagpengeperioden

Du skal være både seriøs, realistisk og aktiv i din jobsøgning. Det betyder, at du skal være opmærksom på følgende:

Søg fra starten
Søg aktivt lønmodtagerjobs fra første dag med dagpenge. Du skal huske løbende – og mindst en gang om ugen – at notere din jobsøgning i din Joblog.

Søg bredt geografisk
Når du søger jobs, er du forpligtet til at søge job indenfor et bredt geografisk område, som kan nås på op til tre timers daglig transport med det offentlige (i særlige tilfælde kan det være mere end tre timer). Når du har været ledig i mere end tre måneder, skal du acceptere en transporttid på mere end tre timer, når du søger jobs. Når du kommer til din vejledningssamtale i A-kassen, fastlægger vi sammen med dig, hvilket område du skal søge indenfor. Kravene bliver skrevet ind i "Min plan".

Søg et bredt udbud af ledige stillinger
Der er krav om, at du søger et bredt udbud af stillinger. Det vil sige, at du skal søge alle de jobs, du vil kunne varetage efter kort oplæring. Samtidig er der krav om, at din jobsøgning skal være seriøs, så du skal ikke søge jobs, du ikke har baggrund for at kunne påtage dig. Til din vejledningssamtale fastlægger vi, hvilke faglige områder, du skal søge indenfor.

Skriv gode ansøgninger
Dine ansøgninger skal være tilpasset det enkelte job, hver gang du søger. Du må ikke sende proforma-ansøgninger, hvor du blot kopierer den samme ansøgning og udskifter modtagerens navn og adresse. Det er en god idé også at søge uopfordret og via dit netværk.

I tvivl om kravene? – så kontakt os
Hvis du er i tvivl om kravene til din jobsøgning, kan du kontakte os og få råd og vejledning.

Spørg os om dagpenge

Alle kan have brug for ferie – også selvom man står uden job. Det kan du også godt, og du kan enten få feriepenge via FerieKonto, hvis du har det til gode fra et tidligere job som lønmodtager, eller du kan få feriedagpenge, hvis du har optjent det. Hvis du skal have udbetalt feriepenge fra en tidligere arbejdsgiver, skal du taste dit feriekort via FerieKonto, eventuelt via linket nedenfor. En sidste mulighed er at holde ferie uden løn/dagpenge.

Ansøg om feriedagpenge

Indsend feriekort, så vi kan underskrive det

Under alle omstændigheder skal du huske at fortælle jobcentret, når du holder ferie – senest 14 dage før, ferien starter. I A-kassen skal vi have besked om din ferie senest på den første feriedag, hvis du skal have udbetalt feriedagpenge, og så skal du huske at skrive ferien ind, når du udfylder dit dagpengekort.

Meld ferie til jobcentret på jobnet.dk

Læs mere om feriedagpenge

Udfyld dagpengekort

Hvis du bliver syg, mens du er ledig, kan du ikke længere stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal ikke søge job, og du skal ikke deltage i møder hos os eller på Jobcenteret. Her gennemgår vi de forskellige regler.

Hvis du får dagpenge
Hvis du bliver syg, mens du modtager dagpenge, så er det første, du skal gøre, at registrere din sygemelding på "Min side" på jobnet.dk. Når du har meldt dig syg, bliver du automatisk afmeldt som jobsøgende, og vi får samtidig besked om din sygemelding. Du får en elektronisk kvittering som dokumentation for din sygemelding. De første 14 dage, hvor du er syg fortsætter vi med at udbetale dagpenge til dig. Du skal ikke oplyse om denne sygeperiode på dit ydelseskort. Hvis du ikke har sygemeldt dig på jobnet.dk på den første sygedag, kan du først få dagpenge fra den dag, du har sygemeldt dig.

Meld dig syg hos jobcentret på jobnet.dk

Hvis du er i gang med en uddannelse
Hvis du er i gang med en uddannelse og samtidig modtager dagpenge, skal du hurtigst muligt kontakte undervisningsstedet, og du skal også huske at sygemelde dig på "Min side" på jobnet.dk.

Hvis du får supplerende dagpenge
Hvis du arbejder på deltid og modtager dagpenge, skal du sygemelde dig både til din arbejdsgiver og på jobnet.dk. Det kan også være, at din arbejdsgiver skal betale sygedagpenge. Vi anmelder din sygemelding til din kommune. Derefter sender kommunen et brev med en blanket til dig, som du skal udfylde og sende tilbage til kommunen. Hvis du mod forventning ikke modtager brevet med blanketten, skal du selv kontakte din kommune og søge om sygedagpenge inden tre uger fra din første sygedag – ellers kan det få betydning for din ret til sygedagpenge. Beløbet, du får i sygedagpenge, vil være det samme, som det du har fået i dagpenge. Eneste forskel er, at man ikke kan få sygedagpenge på helligdage. Og de første seks ugers sygdom går fra din generelle ret til dagpenge.

Sygemeldt i mere end 14 dage
Hvis du er syg i mere end 14 dage, anmelder vi din sygemelding til din kommune. Derefter sender kommunen et brev med en blanket til dig, som du skal udfylde og sende tilbage til kommunen. Hvis du mod forventning ikke modtager brevet med blanketten, skal du selv kontakte din kommune og søge om sygedagpenge inden tre uger fra din første sygedag – ellers kan det få betydning for din ret til sygedagpenge. Beløbet, du får i sygedagpenge, vil være det samme, som det du har fået i dagpenge. Eneste forskel er, at man ikke kan få sygedagpenge på helligdage. Og de første seks ugers sygdom går fra din generelle ret til dagpenge.

Når du bliver rask igen
Når du bliver rask, skal du raskmelde dig på "Min side" på jobnet.dk, så du kan modtage dagpenge igen. Vi får automatisk besked, og du får en elektronisk kvittering på din raskmelding. Det er vigtigt, at du sikrer dig, at du har modtaget din kvittering for raskmeldingen, og dermed er registreret som dagpengemodtager. Det gælder også, hvis du har været syg i mindre end 14 dage, og vi har udbetalt dagpenge til dig under din sygdom.

Meld dig rask hos jobcentret på jobnet.dk

Syg i mere end tre måneder
Hvis du har været sygemeldt i mere end tre måneder, og melder dig rask, har vi brug for en skriftlig beskrivelse af din sygdomsperiode. Vi vil kontakte dig og vejlede dig i, hvordan du udfylder og indsender beskrivelsen. Herefter vurderer vi din rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis du er i job med løntilskud
Hvis du er ansat i et job med løntilskud, skal du melde dig syg hos din arbejdsgiver og registrere din sygemelding på "Min side" på jobnet.dk. Hvorvidt du kan få løn eller sygedagpenge under sygdom, afhænger af din kontrakt. Når du bliver rask igen, skal du melde dig rask både til din arbejdsgiver og på "Min side" på Jobnet.dk.

Hvis du driver virksomhed og ophører, mens du er syg
Hvis du bliver syg, mens du er driver din virksomhed, og du fortsat er syg, når du ophører som selvstændig, skal du hverken melde dig ledig eller syg på jobnet.dk. I stedet skal du henvende dig hos din kommune og søge om sygedagpenge.

Hvis du har barn syg
Hvis dit barn bliver syg, mens du får dagpenge, skal du fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige, at du skal kunne påtage dig et arbejde med dags varsel og deltage i de møder, som jobcenteret og A-kassen indkalder til. Du kan stå til rådighed ved at sikre dig mulighed for, at en anden kan passe dit barn.

Du har naturligvis ret til orlov i forbindelse med fødsel eller adoption – også når du er på dagpenge. Der er dog lidt andre regler, og du kan for eksempel ikke forlænge din orlov med 14 uger – kun med otte.

For far
Som far har du ret til to ugers fædreorlov med barselsdagpenge umiddelbart efter fødslen, husk blot at afmelde dig på Jobnet og at fortælle om din orlov både på orlovens første dag, og når du indsender dit dagpengekort.

For mor
Som mor kan du gå på barsel fire uger inden din termin, men allerede seks uger inden, du går på barsel, kan du blive fritaget for at komme til møder – det kan du høre mere om hos jobcenteret. Du er dog stadig forpligtet til at søge job, indtil du går på barsel. Når du går på orlov, skal du huske at afmelde dig på Jobnet og give os besked. Så giver vi Udbetaling Danmark besked, og de står for den videre dialog og udbetaling af barselsdagpenge til dig.

Læs mere om reglerne på borger.dk

Når du kommer i job efter en periode med dagpenge, er der nogle ting, du skal være opmærksom på.

Læs om, når du kommer i arbejde