Supplerende dagpenge

Du kan søge om at få supplerende dagpenge i 30 uger, hvis du har løn og indtægter for 145,53 timer eller mindre i måneden. De supplerende dagpenge kan dermed udgøre forskellen mellem de timer, du får løn for og normal fuldtid på dagpenge, som er 160,33 timer per måned. For at vi kan udbetale dagpenge til dig, skal der dog mindst være 14,8 timer at udbetale for.

Du skal stadig opfylde de generelle betingelser, der er for at få dagpenge og stå til rådighed for arbejdsmarkedet på samme måde, som hvis du ikke arbejdede. Det betyder blandt andet, at du skal kunne starte på et fuldtidsjob med dags varsel, hvis du får det tilbudt. Du skal også søge jobs aktivt, være registreret i jobcenteret og komme til møder hos os eller dem. Vi kan sagtens finde tider, der kan tilpasses dit arbejde.

Ansøg om supplerende dagpenge

Læs mere i pjecen "Om supplerende dagpenge"

Når du får supplerende dagpenge, skal din arbejdsgiver skrive under på den blanket, der hedder en frigørelsesattest. På den måde kan du dokumentere, at du er klar til at tage et job med flere timer. Er du ansat uden opsigelsesvarsel, er der dog ikke krav om en frigørelsesattest. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har et opsigelsesvarsel (det kan være bestemt i enten lov, overenskomst eller din kontrakt), så kontakt os endelig. 

Du kan få supplerende dagpenge fra første dag med deltidsarbejde, hvis vi modtager frigørelsesattesten fra dig senest fem uger efter din første arbejdsdag/ansættelsesdag. Får vi den senere end det, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, vi modtager attesten.

Udfyld frigørelsesattest

Hvor længe kan jeg modtage supplerende dagpenge?
Du kan højst få supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for en periode på to år (104 uger). Kun uger, hvor du både har haft arbejde og fået udbetalt dagpenge, tæller med. En uge tæller med i den måned, hvor den slutter. Arbejder du i turnus, eller har du en turnuslignende ansættelse (for eksempel en vagtplan) tæller alle uger dog med i de 30 uger.

Har du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, tæller alle uger også med – også selv om du ikke er beskæftiget i virksomheden i alle ugerne.

Starter du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i løbet af en kalendermåned, tæller alle uger i den måned med ved opgørelsen af de 30 uger, du har ret til supplerende dagpenge.

Har du selvstændig virksomhed, eller starter du selvstændig virksomhed, er det vigtigt, at du kontakter os, så vi kan vurdere, hvad det betyder for din ret til at få dagpenge.

Når du har fået supplerende dagpenge i 30 uger inden for de sidste 104 uger, kan du ikke længere få dagpenge i uger, hvor du

• arbejder på nedsat tid (mindre end 37 timer om ugen).
• arbejder i turnus eller efter vagtplan.
• driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.

Uger uden arbejde kan derimod stadig give ret til udbetaling af dagpenge.

I den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber, kan du få udbetalt supplerende dagpenge for hele måneden.

Vi giver dig besked
Vi giver dig skriftlig besked i god tid, inden du har opbrugt dine 30 uger med ret til supplerende dagpenge, og vi fortæller dig om dine muligheder for eventuel genoptjening af retten til supplerende dagpenge. Det gælder også din mulighed for eventuel forlængelse af retten til supplerende dagpenge med op til 12 uger.

Genoptjening
Du kan løbende genoptjene retten til supplerende dagpenge på flere måder.

I.
Som lønmodtager får du indberettet dine arbejdstimer til SKAT af din arbejdsgiver. Det kan enten være som måneds-, to ugers- eller ugeindberetninger. For at genoptjene din ret til supplerende dagpenge, skal du inden for en 12-månders periode have fået indberettet:

• mere end 146 løntimer i hver månedsindberetning i mindst 6 månedsindberetninger.
• mere end 68 løntimer i hver fjorten-dages indberetning i mindst 13 fjorten-dages indberetninger.
• mere end 34 løntimer i hver ugeindberetning i mindst 26 ugeindberetninger.

Arbejdet kan godt være udført for flere forskellige arbejdsgivere.

Løntimer, der har dannet grundlag for forlængelse af retten til supplerende dagpenge (i op til 12 uger), kan ikke indgå i opgørelsen.

II.
Du kan også genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have en samlet indtægt (opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed) på mindst 263.232 kroner (2024) inden for et indkomstår. I det pågældende år må du ikke have modtaget dagpenge.

Indtægten kan tidligst medregnes til opgørelsen af genoptjeningskravet på det tidspunkt, hvor indtægten fremgår af årsopgørelsen.

Genoptjening af retten til supplerende dagpenge sker løbende.

Forlængelse
Er din ret til supplerende dagpenge udløbet – og har du endnu ikke optjent retten til en ny 30-ugers-periode – kan du forlænge den periode, hvor du arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger. Det betyder, at du i alt kan få op til 42 uger i træk med supplerende dagpenge. Du kan forlænge 30-ugers-perioden, hvis du har arbejdet og fået løn/haft en indtægt (uden løntilskud) i en vis periode.

Du kan selv vælge, om du vil forlænge 30-ugers-perioden, eller om du vil ”gemme” timerne til brug for optjening af en helt ny 30-ugers-periode med ret til supplerende dagpenge.

Du skal være opmærksom på, at de timer, du eventuelt bruger til at forlænge perioden med supplerende dagpenge, ikke også kan bruges til at genoptjene en ny 30-ugers-periode og vice versa.

Du kan læse mere
Du kan læse mere om din ret til supplerende dagpenge i pjecen Supplerende dagpenge

Det er vigtigt, at du kontakter os, hvis du får et deltidsarbejde og ønsker at få supplerende dagpenge. Herudover anbefaler vi, at du læser mere om reglerne for supplerende dagpenge i A-kassens pjece.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål

Hvis du overvejer at arbejde på nedsat tid og modtage dagpenge samtidig, vil det give dig flest fordele at arbejde som lønmodtager.

• Når du arbejder som lønmodtager, er det kun uger, hvor du både arbejder og får supplerende dagpenge, der medregnes til de 30 uger. Samtidig er betingelserne for at genoptjene eller forlænge perioden med ret til supplerende dagpenge lettere at opfylde, når du har almindeligt lønarbejde.
• Driver du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, tæller alle uger med udbetalte dagpenge med, uanset om du har haft arbejde i de pågældende uger eller ej. Betingelserne for at genoptjene og forlænge perioden med supplerende dagpenge er også vanskeligere.

Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler som selvstændig, hvis du har tegnet en tillægsforsikring. Kontakt a-kassen, hvis du vil vide mere. 

Du kan arbejde og samtidig få supplerende dagpenge i op til 30 uger af din dagpengeperiode. Hvis du er lønmodtager, anses de 30 uger som et klippekort. Når du får udbetalt dagpenge i en uge, hvor du også arbejder, ”klipper” du én uge. Når alle 30 uger er brugt, kan du ikke længere få supplerende dagpenge til dit arbejde. Du vil stadig kunne modtage fulde dagpenge i uger, hvor du ikke arbejder.

Se også mulighed for forlængelse og genoptjening af retten til supplerende dagpenge ovenfor.

Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger – med mulighed for forlængelse i op til 12 uger. De 30 uger begynder, når du starter din bibeskæftigelse. Hvis du ønsker at arbejde fuld tid i din virksomhed eller i et lønmodtagerjob i en periode, har du mulighed for at sætte dine supplerende dagpenge på pause.

Eksempel:

Lars er ledig på dagpenge efter et fuldtidsjob. Han ved, at han kan få dagpenge i 2 år (i alt 3.848 dagpengetimer) inden for de næste 3 år.

Efter en måned på dagpenge beslutter han sig for at give det et år, at være selvstændig konsulent. Han opretter en enkeltmandsvirksomhed og kontakter sit netværk for jobmuligheder. Han afmelder sig jobcenteret som ledig.

Efter et år kontakter han a-kassen for at høre, om han igen kan få dagpenge, hvis han lukker virksomheden. Det kan han. Han vil stadig kunne få i alt 3687,67(3.848-160,33) timers dagpenge, for han har kun brugt 1 måned (160,33 timer). Lars vil også få den samme dagpengesats som tidligere.

• Arbejde, du udfører med A-indkomst, bliver fradraget time for time i dine dagpenge.
• Arbejde, du udfører og modtager honorar for (B-indkomst), bliver omregnet med den gældende a-kasse omregningssats, og du får fradrag for det omregnede timetal.

 Eksempel på omregning af B-indkomst:

Lærke tjener 10.000 kr. på en artikelserie. Vederlaget skal indberettes til skat som B-indkomst med omregningssatsen fra 2024, som er på 277,76 kr.

De 10.000 kr. bliver derfor divideret med 277,76 kr., hvilket giver 36,0 timer. Lærkes fradrag er altså 36,0 timer for denne konkrete opgave. I dette tilfælde har det ingen betydning, hvor mange timer Lærke reelt har brugt på opgaven – det er altid det omregnede timetal, der bliver fradraget. Hver måned kan Lærke få dagpenge for 160,33 timer modregnet timer for arbejder mm. Lærke får derfor dagpenge for 124,33 timer i den pågældende måned (160,33 timer fratrukket 36,0 timer).

Læs mere om, hvad du skal huske på, når du kommer i job 

Du er lønmodtager, når du udfører arbejde for en arbejdsgiver, og arbejdet bliver udført for arbejdsgiverens regning og risiko.

Lønmodtagerarbejde kommer dog i flere former:

• Du kan være lønmodtager i et almindeligt ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren indberetter din løn for dig som A-indkomst. Et sådant ansættelsesforhold vil som oftest være kendetegnet ved, at du får en kontrakt, hvor du benævnes som ”ansat” til et bestemt antal timer om måneden.
• Du kan også være lønmodtager uden at have et decideret ansættelsesforhold. Her vil du ofte få et honorar eller et engangsbeløb for en defineret opgave. Det vil sige, at antallet af arbejdstimer ikke indgår. Indkomsten vil blive beskattet som B-indkomst, og du skal ofte selv indberette den på din årsopgørelse. Arbejdsgiver kan dog også indberette B-indkomst af dit arbejde.

Eksempel på honorararbejde:

Lærke er ledig efter et fuldtidsjob som lønmodtager. Lærke skriver artikler om ledelse i sin fritid, og når en avis bruger artiklen, får hun et honorar. Hun er ikke ansat, og har ikke en virksomhed med cvr. nr., og hun har ingen økonomisk risiko ved arbejdet.

Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os i a-kassen – så hjælper vi dig med at definere om dit arbejde er lønmodtagerarbejde eller selvstændig bibeskæftigelse.

Kontakt os her

Du driver selvstændig virksomhed, når du har oprettet et CVR nr., og dit arbejde bliver beskattet som selvstændig virksomhed.

Du kan som freelancer i nogen udstrækning selv vælge, hvordan din arbejdsopgave skal vurderes. Det afgørende er oftest, hvordan du vælger at selvangive og dermed beskatte det arbejde, du udfører.

Vi vil betragte din arbejdsaktivitet for selvstændig, hvis du:

• Er beskæftiget for egen regning og risiko og med det formål at opnå et økonomisk udbytte.
• Har et CVR- eller et SE-nummer – eller hvis du har pligt til at have det (omsætning på 50.000 kr. eller mere).
• Får B-indkomst, der beskattes som selvstændig virksomhed.
• Er medarbejdende ægtefælle uden at have en lønaftale.
• Får løn som A-indkomst fra en virksomhed, hvor du har afgørende indflydelse.

Du skal være opmærksom på, at hvis din selvstændige hovedbeskæftigelse ophører, skal der gå 6 måneder, før du som ledig kan arbejde som selvstændig freelancer og samtidig modtage supplerende dagpenge.

Kontakt os, hvis du er i tvivl.

Hvis du har tegnet en tillægsforsikring, skal du kontakte tillægsforsikringen, hvis du ønsker at arbejde fuldtid i din selvstændige virksomhed eller i dit lønmodtager job, da det kun er muligt i max 12 måneder, for at kunne vende tilbage til en eventuel udbetaling fra tillægsforsikringen